Børnebøger Fantasy til børn og unge Indefra

Forfatterliv: Peter Gotthardt om at skrive fantasy-bøger

Forfatterliv: Peter Gotthardt om at skrive fantasy-bøger

Skærmbillede 2015-08-24 kl. 10.20.31Peter Gotthardt skriver børnelitteratur, hvor han er særligt kendt for at mestre fantasy-genren. Han har siden barnsben elsket bøger og været en flittig læser af eventyr, romaner og fagbøger inden for blandt andet historie, natur, geografi og opfindelser. Det har både bidraget til en bred viden og virket som inspirationskilde til hans forfatterskab i voksneårerne. 

I 1984 udgav Peter Gotthardt sin første bog Finn og hans mænd og den røde heks. Fra 2006 har han været forfatter på fuldtid,  og han har mildest talt været en aktiv e af slagsen med mange skønne børnebøger bag sig.

 

Vi har stillet Peter Gotthardt nogle spørgsmål om det at skrive fantasy-bøger, og du kan læse hans svar her.

Du har skrevet en perlerække af forskellige fantasy-serier om blandt andet sort og hvid magi samt elvere. Hvordan kan det være, du netop valgte at skrive fantasy-bøger for børn?

Jeg har været børnebibliotekar i mange år, så børnebøger har altid været en del af mit liv – også alle dem jeg læste som barn. Det bedste ved jobbet var nu faktisk ikke bøgerne, men de historier jeg fortalte for børnene, når der var skoleklasser på besøg.

Når man har et publikum af børn direkte foran sig, gælder det bare om at fastholde deres opmærksomhed. Og hvis det glipper et øjeblik, kan man ikke undgå at mærke det. (Nogle gange kunne jeg næsten føle mig som en løvetæmmer i et bur fuldt af årvågne løver). Jeg lærte hurtigt at sørge for en fængende start, et sammenhængende forløb uden døde punkter eller lange forklaringer samt et klart og udtryksfuldt sprog. Og sproget blev jo i sagens natur også meget mundret.

Repertoiret bestod af eventyr og sagn, som jeg enten genfortalte eller brugte som ingredienser i historier jeg selv bryggede sammen.

Det var en meget effektiv ’forfatterskole’ for mig. Så overgangen var ikke særlig stor, da jeg kom i gang med at skrive tekster til udgivelse.

Nogle forfattere har evnen til at tage en række hverdagssituationer og få en roman ud af det. Det har jeg svært ved, måske fordi jeg ikke synes hverdagen er særlig spændende at skrive om. Så jeg holder mig til det eventyrlige og fremmedartede.

De fleste af mine fantasybøger er rettet mod de 7-11 årige og er derfor relativt korte. Det passer mig fint. Jeg bryder mig ikke om den form for verbal tomgang, der let sniger sig ind i skriftsproget, og jeg ser det som en udfordring og ikke et problem at skrive en spændende og afvekslende fortælling på de 6000 ord, der er til rådighed.

Læser du det selv fantasy-bøger, eller beskæftiger du dig kun professionelt med genren?

Jeg har naturligvis læst en del fantasy i årenes løb, men er næsten helt stoppet med det. Jeg vil gerne gøre mine bøger lidt anderledes end den mainstream fantasy, som de fleste forbinder med genrebetegnelsen. Så jeg henter stof mange andre steder fra og benytter det som et råmateriale, der bliver omformet efter mit eget hoved.

Idéen til serien om Elverdronningens Riddere fik jeg fra en af renæssancens ridderromaner på vers. I romanen ’Una og enhjørningen’ er miljø og navnestof italiensk, inspireret af en ferie i Ligurien. I serien om Elverdronningens Børn må hovedpersonerne ud på en lang og farefuld rejse for at komme hjem fra den ukendte verden, de er havnet i, ligesom besætningen på rumskibet Voyager i science fiction tv-serien Star Trek Voyager. Og de farverige kinesiske tv-serier, som jeg elsker at se, gav mig masser af motiver til serien Den Gyldne Skål.

Elverne i dine serier har alle sammen plantenavne. Er der en særlig grund til det?

Det er for at vise, at bøgerne foregår i en eventyrlig og poetisk verden. Det er altid svært med navne i fantasy-universer. Hjemmelavede navne kommer let til at virke akavede – man kan høre de ikke har rod i et konkret sprog – og traditionen med keltisk inspirerede navne er vist efterhånden godt brugt. Elvere er på flere måder en videreførelse af de oldnordiske alfer, der havde frugtbarhed som deres virkeområde. Så jeg fandt, at vækstnavne ville passe godt til mine elvere – blomster til pigerne og træer til drengene. Deres modstandere har så til gengæld karakteriserende navne som Skadefro, Splid og Smiger.

Synes du, at fantasy-genren giver sine læsere en anderledes læseoplevelse end andet skønlitteratur? Og i så fald hvilken?

En vellykket fantasybog tager læseren med til en farverig og eventyrlig verden, hvor der er højt til loftet og plads til store armbevægelser. Der er drama og spænding uden snærende krav om naturalisme, ædelmod og kærlighed, ondskab og nedrighed og heltegerninger, der kan frelse verden. Og man kan møde overnaturlige skikkelser, der konkretiserer de uhåndgribelige magter i tilværelsen. Her får læseren udvidet sin horisont og motioneret sine følelser. Og de mange ikke-menneskelige væsner (elvere, dværge, dødningekrigere og meget andet godt) fungerer som et tryllespejl, hvor vi kan se forskønnede eller forvrængede sider af os selv i rendyrket og forstørret form.

Hvad håber du, børnene og deres forældre vil tage med sig, når de læser om dine forunderlige universer?

Først og fremmest håber jeg naturligvis, at de får en god læseoplevelse af den slags, hvor man bliver opslugt af fortællingen og lever med i personernes skæbne og deres forsøg på at finde den rette vej gennem livet. Jeg vil også gerne være med til at vise dem, at man har lov at tro på, at verden kan være et forunderligt sted.

Et udpluk af Peter Gotthardts forfatterskab

9788711386958Skærmbillede 2015-08-24 kl. 10.46.48Skærmbillede 2015-08-24 kl. 10.33.109788711402177Skærmbillede 2015-08-24 kl. 10.38.50Skærmbillede 2015-08-24 kl. 10.39.449788711402405Skærmbillede 2015-08-24 kl. 10.46.25Skærmbillede 2015-08-24 kl. 10.36.19

Find flere bøger af Peter Gotthardt på biblioteket.


Læs mere om Peter Gotthardt og hans forfatterskab på petergotthardt.dk