Krimiforfatter Lotte Petri er klar med Djævelens værk, som er hendes første bog med knogleekspert Josefine Jespersen i hovedrollen. Find ud af, hvad der tiltaler forfatteren ved krimigenren, og hvordan hun har fundet inspiration til værket.
Hvad er det interessante ved krimien?
Krimien skal helt grundlæggende underholde. Det skal være spændende at læse en krimi og ikke mindst at skrive den! Jeg kan godt lide den plotdynamo, som et mord udløser, og som driver handlingen på jagt efter den udspekulerede gerningsmand. Det er en rejse i sindets mørke afkroge, som jeg aldrig bliver træt af. Som genre er krimien interessant, fordi den er fleksibel. Arenaen kan være storpolitisk eller et lille, isoleret miljø. Krimien skal helst være så realistisk som muligt, og derfor kan man ikke undgå at pege på samfundsproblemer, fordi den læner sig op ad aktuelle problematikker, hvilket gør, at der er noget at tænke over for læseren. Et mord opstår ikke ud af ingenting – det er nok klichefyldt at sige, at det er samfundets skyld, men en morder er jo til enhver tid barn af et samfund og gennemgår en opvækst, som i mange tilfælde er problematisk, og som former en person, der er i stand til at tage et andet menneskes liv.
Hvorfra stammer ideen til Djævelens værk?
Jeg læste en artikel om, at pave Frans havde anerkendt Den internationale forening for eksorcister, og han godkendte en dansk højtplaceret katolsk præst til at praktisere eksorcisme her i Danmark. Det gjorde stort indtryk på mig, at man i den grad tror på det ondes eksistens, så meget, at paven ligefrem giver sin velsignelse. Jeg blev lidt fascineret af den danske eksorcists øjne, som syntes at have set alt, også det onde! Jeg købte nogle bøger om eksorcisme og blev hurtigt fanget af de mange uhyggeligt spændende historier om besættelse og djævelskab.
Samtidig talte jeg med en retsantropolog – en knoglespecialist – som bestemt har dannet inspirationskilde til bogen. Det var hende, som gjorde mig opmærksom på, at over 1000 skeletter skulle fjernes fra den nordlige del af Assistens Kirkegård for at give plads til en ny metrostation, hvilket er et af grundelementerne i krimien.
Hvordan har du researchet til værket?
Jeg foretager altid en omfattende research, før jeg går i gang med at skrive, da man får en masse spændende detaljer foræret, som man ikke kan opfinde derhjemme foran skærmen. Under tilblivelsen af Djævelens værk lykkedes det mig at få sat et møde op med den katolske eksorcist, hvor jeg tilbragte en hel eftermiddag i hans selskab. Han fortalte om djævleuddrivelse, og hvordan han spotter en ægte besættelse: Hvis personen føler en sviende fornemmelse, når præsten sprøjter nogle dråber helligt vand på vedkommende, kan det være tegn på, at personen er besat. Test nummer to går ud på at holde om et krucifiks – hvis også dette føles ubehageligt, ja, så er der måske en dæmon på spil. Selve djævleuddrivelsen foregår hjemme i hans lejlighed, og ved hjælp af latinske bønner fordriver han dæmonen. Han har vist mig sin bønnebog og læst udvalgte steder højt, hvor han befaler Djævelen at forlade den besatte. Mødet med eksorcisten er nok en af de oplevelser, jeg aldrig glemmer – faktisk blev jeg en lille smule i tvivl om Djævelens eksistens – og jeg ville ikke have kunnet skrive krimien uden det møde, tror jeg. Det interessante er, at besættelse kan forveksles med visse former for sindssyge – og det er i den gråzone, morderen i min krimi befinder sig, hvilket stiller det interessante spørgsmål: Er morderen sindssyg eller besat?
En anden interessant oplevelse var mit besøg på et stort knogledepot i Odense, som også spiller en central rolle i krimien. Faktisk deltog jeg i en knoglekonference, der løb over en weekend. Jeg vil sige, at det var temmelig nørdet, men det har givet mig en bedre fornemmelse af, hvordan en knogleekspert egentlig tænker og agerer. Desuden fik jeg nogle gode historier og input til dialog mellem personerne.
Derudover har jeg haft flere møder med en københavnsk drabsefterforsker og har efterhånden fået en god fornemmelse for, hvordan en opklaring af et mord foregår i det virkelige liv. Endelig har jeg været på besøg på Retsmedicinsk Institut på Rigshospitalet og set sektionsstuerne, og jeg må indrømme, at det også er en oplevelse, som har påvirket mig på et dybere plan, men igen har det været nødvendigt for at kunne skrive troværdigt om en obduktion.
__________________________________________________________________
Resume af Djævelens værk
Over 1000 skeletter skal flyttes fra den nordlige del af Assistens Kirkegård for at give plads til en ny metrostation ved Nørrebros Runddel. Det vækker ramaskrig, da mange mener, at gravfreden forstyrres. Men det er ikke nok til at standse metrobyggeriet.
Retsantropolog Josefine Jespersen leder gravrydningen, og samtidig har hun til opgave at studere knoglematerialet, som skal indgå i et forskningsprojekt, før de jordiske rester bliver genbegravet.
En aften bliver hendes kollega, arkæologen Rita Magnussen, brutalt dræbt og smidt ned i en åben grav med et kors ridset ind i kraniet. Senere findes også en anden ung kvinde med et indgraveret kors myrdet på åben gade i det indre København.
Alt tyder på, at en satanistisk morder er på fri fod, og politiets efterforsker Alexander Damgaard beslutter sig for at konsultere en eksorcist. Den højtplaceret katolske præst er overbevist om, at Djævelen er på spil, og at årsagen er gravrydningen på Assistens, som han mener har åbnet en port til det onde.
♥︎ ♥︎ ♥︎ ♥︎ “Det er svært at slippe bogen, selv om opvasken skal klares.” – POLITIKEN
Krimiforfatter Lotte Petri er klar med Djævelens værk, som er hendes første bog med knogleekspert Josefine Jespersen i hovedrollen. Find ud af, hvad der tiltaler forfatteren ved krimigenren, og hvordan hun har fundet inspiration til værket.
Hvad er det interessante ved krimien?
Krimien skal helt grundlæggende underholde. Det skal være spændende at læse en krimi og ikke mindst at skrive den! Jeg kan godt lide den plotdynamo, som et mord udløser, og som driver handlingen på jagt efter den udspekulerede gerningsmand. Det er en rejse i sindets mørke afkroge, som jeg aldrig bliver træt af. Som genre er krimien interessant, fordi den er fleksibel. Arenaen kan være storpolitisk eller et lille, isoleret miljø. Krimien skal helst være så realistisk som muligt, og derfor kan man ikke undgå at pege på samfundsproblemer, fordi den læner sig op ad aktuelle problematikker, hvilket gør, at der er noget at tænke over for læseren. Et mord opstår ikke ud af ingenting – det er nok klichefyldt at sige, at det er samfundets skyld, men en morder er jo til enhver tid barn af et samfund og gennemgår en opvækst, som i mange tilfælde er problematisk, og som former en person, der er i stand til at tage et andet menneskes liv.
Hvorfra stammer ideen til Djævelens værk?
Jeg læste en artikel om, at pave Frans havde anerkendt Den internationale forening for eksorcister, og han godkendte en dansk højtplaceret katolsk præst til at praktisere eksorcisme her i Danmark. Det gjorde stort indtryk på mig, at man i den grad tror på det ondes eksistens, så meget, at paven ligefrem giver sin velsignelse. Jeg blev lidt fascineret af den danske eksorcists øjne, som syntes at have set alt, også det onde! Jeg købte nogle bøger om eksorcisme og blev hurtigt fanget af de mange uhyggeligt spændende historier om besættelse og djævelskab.
Samtidig talte jeg med en retsantropolog – en knoglespecialist – som bestemt har dannet inspirationskilde til bogen. Det var hende, som gjorde mig opmærksom på, at over 1000 skeletter skulle fjernes fra den nordlige del af Assistens Kirkegård for at give plads til en ny metrostation, hvilket er et af grundelementerne i krimien.
Hvordan har du researchet til værket?
Jeg foretager altid en omfattende research, før jeg går i gang med at skrive, da man får en masse spændende detaljer foræret, som man ikke kan opfinde derhjemme foran skærmen. Under tilblivelsen af Djævelens værk lykkedes det mig at få sat et møde op med den katolske eksorcist, hvor jeg tilbragte en hel eftermiddag i hans selskab. Han fortalte om djævleuddrivelse, og hvordan han spotter en ægte besættelse: Hvis personen føler en sviende fornemmelse, når præsten sprøjter nogle dråber helligt vand på vedkommende, kan det være tegn på, at personen er besat. Test nummer to går ud på at holde om et krucifiks – hvis også dette føles ubehageligt, ja, så er der måske en dæmon på spil. Selve djævleuddrivelsen foregår hjemme i hans lejlighed, og ved hjælp af latinske bønner fordriver han dæmonen. Han har vist mig sin bønnebog og læst udvalgte steder højt, hvor han befaler Djævelen at forlade den besatte. Mødet med eksorcisten er nok en af de oplevelser, jeg aldrig glemmer – faktisk blev jeg en lille smule i tvivl om Djævelens eksistens – og jeg ville ikke have kunnet skrive krimien uden det møde, tror jeg. Det interessante er, at besættelse kan forveksles med visse former for sindssyge – og det er i den gråzone, morderen i min krimi befinder sig, hvilket stiller det interessante spørgsmål: Er morderen sindssyg eller besat?
En anden interessant oplevelse var mit besøg på et stort knogledepot i Odense, som også spiller en central rolle i krimien. Faktisk deltog jeg i en knoglekonference, der løb over en weekend. Jeg vil sige, at det var temmelig nørdet, men det har givet mig en bedre fornemmelse af, hvordan en knogleekspert egentlig tænker og agerer. Desuden fik jeg nogle gode historier og input til dialog mellem personerne.
Derudover har jeg haft flere møder med en københavnsk drabsefterforsker og har efterhånden fået en god fornemmelse for, hvordan en opklaring af et mord foregår i det virkelige liv. Endelig har jeg været på besøg på Retsmedicinsk Institut på Rigshospitalet og set sektionsstuerne, og jeg må indrømme, at det også er en oplevelse, som har påvirket mig på et dybere plan, men igen har det været nødvendigt for at kunne skrive troværdigt om en obduktion.
__________________________________________________________________
Resume af Djævelens værk
Over 1000 skeletter skal flyttes fra den nordlige del af Assistens Kirkegård for at give plads til en ny metrostation ved Nørrebros Runddel. Det vækker ramaskrig, da mange mener, at gravfreden forstyrres. Men det er ikke nok til at standse metrobyggeriet.
Retsantropolog Josefine Jespersen leder gravrydningen, og samtidig har hun til opgave at studere knoglematerialet, som skal indgå i et forskningsprojekt, før de jordiske rester bliver genbegravet.
En aften bliver hendes kollega, arkæologen Rita Magnussen, brutalt dræbt og smidt ned i en åben grav med et kors ridset ind i kraniet. Senere findes også en anden ung kvinde med et indgraveret kors myrdet på åben gade i det indre København.
Alt tyder på, at en satanistisk morder er på fri fod, og politiets efterforsker Alexander Damgaard beslutter sig for at konsultere en eksorcist. Den højtplaceret katolske præst er overbevist om, at Djævelen er på spil, og at årsagen er gravrydningen på Assistens, som han mener har åbnet en port til det onde.
♥︎ ♥︎ ♥︎ ♥︎ “Det er svært at slippe bogen, selv om opvasken skal klares.” – POLITIKEN
Andre læste også: