Mad og drikke
Leave a comment

Flyttehjemmefrakogebogen: Mini-mangotærte

Untitled design (41)

Skal du til at flytte hjemmefra? Eller kender du en, der skal? Det er altid lidt svært og helt særligt at stå på egne ben for første gang. At skulle stå for budgetter, husholdning og daglig madlavning. Og derfor er der intet galt i at søge lidt hjælp.

Flyttehjemmefrakogebogen giver dig alt den hjælp, du har brug for til at overskue indkøbene og madlavningen. Der er nemlig gode råd, tips og tricks og masser af overskuelige opskrifter til forskellige anledninger. Også til skønne desserter – perfekt til fredagshygge! Prøv f.eks. mini-mangotærter. Du får opskriften her. Velbekomme!

Mini-mangotærte

tærte

40 g tærtedej (færdiglavet mørdejsrulle)
1/2 spsk. tørrede tranebær
2 tørrede abrikoser
40 g mango
20 g chokolade
1 lille tærteform

Kanelsukker
1 spsk. kanel
3 spsk. rørsukker

Udskær tærtedejen efter størrelsen på tærteformen (læg evt. formen på dejen) plus lidt at give af hele vejen rundt langs siderne af formen. Udskær dejen, så du har både til top og bund i din tærte.

Læg det største af dejstykkerne i bunden af din form. Skær abrikoserne i små skiver, og læg dem sammen med tranebær i bunden af tærten.

Skær en side af mangoen, så det svarer til ca. 40 g. Skræl mangostykket, og læg det ned i tærten. Riv så chokoladen, og fordel det ud over tærten. Læg dej-”låget” ovenpå, og drys med kanelsukker.

Bag i en 180 grader varm ovn i 10–15 minutter – eller indtil tærten er blevet gyldenbrun. Server med kanelsukker.

Tip:  Server evt. tærten med chokoladedrys: Riv et lille stykke chokolade, og drys det hen over tærten ved servering.


Flyttehjemmefrakogebogen

flyttehjemmefrakogebogen

Flyttehjemmefrakogebogen er til dig, der for første gang selv skal til at stå for indkøb og madlavning hver dag.

Alle bogens opskrifter er nemme og billige at lave. Alt hvad du har brug for, er et godt basislager, som kombineret med gode, friske råvarer, sætter dig i stand til lave sund, lækker og billig mad til alle døgnets måltider.

Bogen giver dig nye ideer til hurtige hverdagsretter, sunde snacks, sikre scoremiddage, dejlige desserter og hyggelige tv-retter. Alle bogens opskrifter er beregnet, så de passer til 1 person. På den måde ender du ikke med uoverskueligt mange rester, og dit madbudget vil række længere.

-> Køb bogen her.

About Lindhardt og Ringhof

Vi er vilde med bøger - kogebøger, strikkebøger, romaner, digte, biografier og alt det indimellem og rundt om.
Filed under: Mad og drikke

by

Vi er vilde med bøger - kogebøger, strikkebøger, romaner, digte, biografier og alt det indimellem og rundt om.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *