Mad og drikke Madværkstedet

Femme food: Pandekager

Femme food: Pandekager

Pandekager er en af vores favoritdesserter – dem bliver vi aldrig trætte af! Denne opskrift er fra Femme food og består af få ingredienser, der er hurtige at smække sammen, når pandekage-trangen melder sig. Desuden er opskriften helt uden mel, mælk og hvidt sukker.

Ingredienser

Til 12 stk.
4 dl risdrik
4 æg
1 tsk. salt
1½ dl sukrinmelis
2 tsk. vaniljepulver
½ dl olie + lidt til stegning
4 dl fuldkornsrismel

Fremgangsmåde

Kom risdrik og æg i en skål, og rør det sammen.

Tilsæt salt, sukrinmelis, vaniljepulver, rapsolie og fuldkornsrismel til blandingen, og rør det til en ensartet masse.

Varm lidt rapsolie op på en pande, hæld noget af pandekagedejen på panden, og steg pandekagen, til den er gyldenbrun på begge sider.


 

9788711457856Annika og Winnie Methmann Christensen er søskende og har sammen bloggen Femme Food, hvor de deler opskrifter uden mel, mælk og hvidt sukker.

Ideen til bloggen kom efter at Annika fik konstateret mælkeallergi og derfor skulle lave sin kost om. Hun syntes, det var svært at finde opskrifter til allergikere og savnede at kunne spise mange af de ting, som hun plejede, og derfor begyndte de at udvikle opskrifter både til folk, der ikke tåler mælk, men også mel og hvidt sukker.

Bogen indeholder både opskrifter på morgenmad, frokost, aftensmad, desserter og snacks. Principperne for opskrifterne er både, at det skal være let at få fat i råvarerne, det skal være nemt at følge opskrifter og så skal maden smage godt.

Bestil bogen her.

Femme food: Pandekager