Børnebøger Carlsen

En hund efter ballade! Fem grunde til at dit barn vil elske Hundemand af Dav Pilkey

Hundemand, Dav Pilkey, tegneserie, Kaptajn Underhyler, børnebøger

Halvt hund, halvt mand  – 100% betjent! Dav Pilkey – forfatteren til den populære serie om Kaptajn Underhyler – har skabt en ny helt, som kan opsnuse forbrydere, grave sandheden frem og jagte de skyldige. 

Da politihunden Greg og hans betjent-menneske kommer til skade på jobbet, ændrer helt nyskabende kirurgi verdenshistorien for altid og frembringer HUNDEMAND. Med et hundehoved og en menneskekrop er denne modige helt klar til at kæmpe for retfærdighed. Men kan han holde sin natur under kontrol, når pligten kalder?

Her er fem grunde til, at dit barn vil elske Hundemand-bøgerne!

 

1. Ny hovedperson – samme gakkede humor, som børn kender og elsker fra Kaptajn Underhyler 

Kaptajn Underhyler-serien har taget verden og mange børnehjerter med storm. Det skyldes ikke mindst, at humoren er i højsædet, og der venter gak og og løjer på nærmest samtlige sider i bogen. Som voksen må du ikke fortvivle, hvis du ikke kan se det sjove i bidske bygninger med muskuløse overarme eller kapitler med tre forskellige slutninger – det går rent ind hos ungerne.

 

2. Fantastiske farveillustrationer og tegneguides

Hundemand-bøgerne er gennemillustreret af Dav Pilkey selv, og Hundemand bliver vækket til live på fornemste vis i de flotte farveillustrationer – og så er der naturligvis VEND-O-RAMA og guides til, hvordan man selv kan tegne figurerne bagerst i bogen.

 

3. Geniale figurer

I serien kan du møde alt fra fæle frankfurtere (ja, levende pølser) til grimme killinger og fiskerobotten Super Meka Flipper (det giver mening, hvis du læser bøgerne). Det bliver med andre ord aldrig kedeligt i Dav Pilkeys forunderlige univers.

 

4. Det er en serie = mange timers underholdning

Hvis den savlende betjent bliver et hit hjemme hos jer, er der heldigvis allerede tre bind klar i serien – og ikke mindst flere historier på vej!

 

5. Alle elsker Hundemand!

“Ikke mig!” – Pjevs, superskurk

“Ikke når han slikker mig i ansigtet” – Hundemands chef

“Hvem er Hundemand?” – Ældre medborger

 

Hundemand, dav pilkey, kaptajn underhyler, tegneserie, tegneserier, børnebog, børnebøger, sommerlæsning, ferielæsning

Du kan læse mere om de tre første bøger om Hundemand af Dav Pilkey her

 

 

 

 

Om Dav Pilkey

Da Dav var barn kæmpede han med sin ADHD, og han var både ordblind og adfærdsvanskelig. Dav forstyrrede så meget i timerne, at hans lærere smed ham uden for døren hver eneste dag. Heldigvis elskede Dav at tegne og finde på historier. Han brugte tiden ude på gangen på at lave sine helt egne tegneserier.

I 2. klasse lavede Dav en tegneserie om en superhelt ved navn Kaptajn Underhyler. Hans lærer rev den i stykker og sagde, at han ikke kunne bruge resten af sit liv på at lave fjollede bøger … Heldigvis var Dav ikke særlig god til at høre efter.