Fagbøger, Historie
Leave a comment

Efterår 2015: Fagbøger og biografier fra L&R

1

L&R kommer vidt omkring i efterårets udgivelser: Biografier fra Ib Spang Olsen og Blixen over Spinoza til Tordenskiold. Fodboldbøger, fede citater fra

 

Ib spang olsens ABCSøren Vinterberg: Ib Spang Olsens ABC
Ib Spang Olsens ABC er beretningen om en af Danmarks mest kendte og elskede tegnere. Værket fortæller om tegnerens liv, værk og tid i denne rigt illustrerede bog med mere end 200 gengivelser af Ib Spang Olsens billedbøger, rejsebøger, bladtegninger, rumudsmykninger – og meget mere. Gennem syv årtiers uafbrudt produktivitet illustrerede han både til Halfdan Rasmussens børnerim og erotiske digte om Nannette, ligesom han satte billeder til stribevis af andre digteres ord lige fra Tove Ditlevsen til Søren Ulrik Thomsen.
Udkommer 27. august. 320 sider. 349,95 kr.

SpinozaCarl Henrik Koch: Spinoza
Baruch Spinoza (1632-1677) er en af Europas allerstørste tænkere. I sin samtid blev han regnet for en kætter og en fritænker. I dag anses hans tanker om ytringsfrihed, religionskritik og demokrati som grundlaget for den europæiske oplysningstid. For første gang på dansk folder Carl Henrik Koch hele historien om Spinoza ud – og giver indblik i en mørk tid i Europas historie. En tid med inkvisition, heksebrændinger og religiøse krige. Men også en tid, hvor det moderne Europa var i støbeskeen, og fundamentet for den verden, vi kender i dag, blev skabt i hemmelige selskaber og frisindede enklaver af intellektuelle.
Udkommer 28. august. 512 sider. 399,95 kr.

Churchill citaterJan Hedegaard: Churchill-citater – ordrigt, åndrigt og nedrigt
“History will be kind to me for I intend to write it”.  Winston S. Churchill var en af det 20. århundredes store statsmænd og krigsledere, og han havde ordet i sin magt! Han kunne om nogen bevæge sine tilhængere og spidde sine modstandere. Hans legendariske taler og utallige bøger er et vidnesbyrd om en mand med en uforlignelig timing, en bred referenceramme og et stort mod. Denne bog indeholder mere end 500 af de bedste citater, der tilsammen viser, hvor stor en retoriker Churchill var. Udvalgt, oversat og kommenteret af Jan Hedegaard.
Udkommer 7. september. 400 sider. 249,95 kr.

Lord ByronF. Rostbøll: Lord Byron. En europæisk frihedshelt
Baron. Digter. Frihedshelt. Litteraturens første ”unge døde” forenede lyrik og storpolitik, en ubændig frihedstrang, et kolossalt intellektuelt overskud, et kompromisløst liv. Brandes gav Byron æren for at have indstiftet den moderne litteratur i Europa, og Blixen skrev, at der kun var ”én bog, der ville blive skrevet igen og igen … nemlig bogen om Byrons liv”. Rostbøll fortæller om en af de mest dramatiske skæbner i den europæiske litteratur. Udkommer i forbindelse med Bakkehusets udstilling om den græske frihedskrig.
Udkommer 11. september. 304 sider. 299,95 kr.

Søren Kams erindringerJohn T. Lauridsen, Mikkel Kirkebæk: Søren Kams erindringer
Den 23. marts 2015 døde Danmarks mest eftersøgte krigsforbryder, nazist og tidligere SS-officer Søren Kam. Inden da havde han overleveret sine erindringer via en mellemmand til Forskningschef ved Det kongelige bibliotek John T. Lauridsen og historiker Mikkel Kirkebæk, som her udgiver erindringerne i kommenteret udgave (foto af Søren Kam er ikke forsiden)
Udkommer 22. september. 400 sider. 349,95 kr.

 

TordenskjoldDan H. Andersen: Peter Wessel Tordenskiold
Stor, rigt illustreret og revideret udgave af Dan H. Andersens bestsellerbiografi om søhelten Tordenskiold. Denne biografi er et psykologisk portræt af en blændende begavet kriger, en sømand uden sidestykke, men også et menneske, hvis sind var i evig kamp mellem beregning og spontanitet, mellem generøsitet og hårdhed. I januar 2016 er der premiere på den dansk-norske storfilmsatsning om Tordenskiold med manus af Erlend Loe.
Udkommer 7. oktober. 448 sider. 499,95 kr.

 

Om at begynde forfraGhita Nørby, Torben Thim: Om at begynde forfra – i haven og i livet
Stormen Bodil ødelagde det meste af Ghitas elskede have. Med sin gode ven Torben Thim grundlagde hun en helt ny. Uanset hvad livet byder, mener Ghita nemlig, at man kan og skal gå videre af den sti, man er given. Om det er en ødelagt have eller en skilsmisse, er det aldrig for sent. Det er på en gang en livsbekræftende fortælling, underholdende læsning og inspirerende; for haveelskere og alle andre.
Udkommer d. 23. oktober. 256 sider. 299,95 kr.

 

 

Svend AsmussenFrank Büchmann-Møller, Kjeld Frandsen: Svend Asmussen. 100 år for fuld musik
Svend Asmussen. 100 år for fuld musik udkommer forud for Asmussens runde fødselsdag. Et portræt i ord og billeder af en af de største danske jazzmusikere nogensinde og samtidig en musik- og kulturhistorisk skildring af et helt århundrede. Bogen følger hans liv fra barndom og ungdom, gennem den imponerende karriere og frem til de seneste år, hvor han bor en del af året i Florida med sin hustru og muse Ellen Bick Asmussen.
Udkommer 25. oktober. 240 sider. 349,95 kr.

Sten Hegeler. GøgeungenGitte Løkkegaard: Sten Hegeler. Gøgeungen
Efter Rifbjergs død er Sten Hegeler muligvis den sidste overlevende kulturradikale herhjemme. Uægte søn af PH, forfatter til bogen Hvordan mor? (1948) som var så kontroversiel, at vrede københavnere brændte den i gaderne, og den epokegørende millionsællert Kærlighedens ABZ (1961), der udkom i hele verden – om end stærkt censureret flere steder. Sten Hegeler er født i 1923 og bor i dag på Frederiksberg, hvor han i en alder af 92 år stadig modtager klienter i sin psykolog-praksis. Gøgeungen er fortællingen om et usædvanligt liv og en utrættelig kamp for seksuelt frisind.
Udkommer 27. oktober. 304 sider. 299,95 kr.

ReaganH.W. Brands: Reagan
Historiker og bestsellerforfatter H.W. Brands har gravet i arkiver, som ikke tidligere har været tilgængelige, og foretaget stribevis af interviews med medlemmer af Reagans administration. Materialet giver os et intimt billede af en af de mest visionære amerikanske præsidenter. Hans vindende personlighed og stålsatte principper gjorde ham i stand til at starte en konservativ revolution i amerikansk politik, som stadig spiller en rolle i dag.
Udkommer 28. oktober. 896 sider. 399,95 kr.

 

 

Karen BlixenSune de Souza Schmidt-Madsen: Karen Blixen – baronesse, storvildtjæger, storyteller
Sune de Souza Schmidt-Madsens En lille bog om Blixen modtog i 2013 Georg Brandes-prisen for formidlingen af Karen Blixens forfatterskab. Nu udkommer den lille bog i stort format med ca. 400 illustrationer og nyskrevne billedtekster. Illustrationerne er fx manuskriptsider, bogforsider, tegninger, malerier og masser af fotografier fra barndommen, tiden i Afrika og de sidste årtier i Blixens liv, hvor hun var blevet en kendt og feteret forfatter.
Udkommer d. 30. oktober. 416 sider. 499,95 kr.

 

Churchill-faktorenBoris Johnson: Churchill-Faktoren
Én mand kan gøre hele forskellen. Londons borgmester siden 2008, Boris Johnson, fortæller i dette personlige portræt af Winston Churchill om sin fascination af den legendariske engelske premierminister, som han kalder en af de vigtigste ledere i det 20. århundrede. Johnson tager fat i myterne, misforståelserne og realiteterne og beskriver med både humor og lidenskab en mand fuld af selvmodsigelser, mod og dyb medmenneskelighed.
Udkommer 3. november. 416 sider. 299,95 kr.

 


Joakim Jakobsen: Ord der formede Danmark
Et portræt af Danmark og danskerne fortalt gennem talemåder, enkeltord og citater: Taler, myter, lovtekster, sange, digte, romaner, tv-serier, radioreportager, avisartikler, reklameslogans og meget mere udgør bogens kildemateriale. Fra vikingetid og Jellingesten over reformation og Hamlet til Grundlov, besættelse og informationssamfund tager Joakim Jakobsen os på en rejse gennem danmarkshistorien. Han har udvalgt og kommenteret mere end 150 citater, som hver især gennem tiderne har forandret, truet, skabt og bevaret Danmark.
Udkommer 16. september. 352 sider. 299,95 kr.


 

Tal sammenPoula Helth & Hans Jørn Filges: Tal sammen – viljen til et bedre parforhold
Samtalen kan – udover at berige og give ny energi i parforhold og familie – også anvendes til at hjælpe hinanden gennem livsfaser eller akutte problemer, der opstår i livet; det kan være i forhold til arbejdet, sygdomme, familie, venner eller andet. Denne bog viser eksempler på, hvordan forskellige typer af par og familier kan tale sammen, så de oplever at de får et bedre og gladere familieliv og parforhold. Bogen indeholder nyttige værktøjer, som man kan bruge i samtalen.
Udkommer 20. august. 304 sider. 299,95 kr.

 

Sød TøsMaise Njor og Lisa Grue: Sød Tøs
Sød Tøs er et analogt oprør mod tidens smartphone-tyranni: en venindebog for voksne, som skal udfyldes – i hånden! Maise savnede øjenkontakt med sine veninder, når de mødtes, og opfordrer med Sød Tøs os alle til at gå offline og være her for hinanden. Bogen udviklede sig undervejs til et kollektivprojekt med illustratoren Lisa Grue og spirede til et smukt klenodie, fyldt med underfundige tegninger, som supplerer Maises historier om det vidunderlige, besværlige og helt uundværlige ved veninder.
Udkommer 17. september. 136 sider. 249,95 kr.

Strik let og lækkertKristin Wiola Ødegård: Strik let og lækkert
Dette er bogen til alle, der nyder at strikke, og som kan lide at se det færdige resultat relativt hurtigt. I bogen har den strikkeerfarne Kristin Wiola Ødegård samlet 44 af sine mest populære opskrifter på strik til kvinder: Jakker, sweatere, kjoler, skørter, huer, skærf og håndvarmere m.m. De fleste opskrifter kan strikkes på en aften eller henover weekenden og er designet uden indviklede indtagninger eller komplicerede mønstre.
Udkommer 18. september. 168 sider. 299,95 kr.


Verden omkring os

 

Frankrig for alleBjørn Bredal: Frankrig for alle Da millioner af mennesker gik på gaden for at protestere mod massakren på Charlie Hebdo, deltog repræsentanter fra alle kontinenter. Det skyldes ikke kun, at Frankrig er et pragtfuldt land. Frankrig er også en idé, en forestilling om frihed, lighed og broderskab. Det er disse grundforestillingers vugge i den franske kultur, Bjørn Bredal beskriver i Frankrig for alle: fra katedralen til Bastillen, fra kejsertiden til republikken, fra fodbolden til frankofonien, fra geografien til gastronomien. Udkommer 25. september. 256 sider. 299,95 kr.

 

 

Thule på tidens randKirsten Hastrup: Thule på tidens rand

Et enestående og levende portræt af det sagnomspundne Thule. Antropologen Kirsten Hastrup har gennem næsten ti år beskæftiget sig med den unikke natur, det særlige folkefærd og de voldsomme forandringer de traditionelle samfund gennemgår. Fotografen Carsten Egevang har fulgt hende på nogle af ekspeditionerne til Thule, og supplerer den gribende og indsigtsfulde tekst med fantastiske fotografier af en verden, der er ved at forsvinde, og et liv, der er under forandring. Udkommer 1. oktober. 480 sider. 399,95 kr.

Vi elsker BerlinSissel-Jo Gazan: Vi elsker Berlin
For ti år siden kom Sissel-Jo Gazan til Berlin på et kortere skriveophold. Med sig havde hun sin lille datter og et knust hjerte. Da hun skulle hjem til Danmark igen, udsatte hun rejsen, og det blev hun ved med, indtil hun til sidst måtte indse, at hun nu havde hjemme i Berlin. I dag bor hun med sin australske mand og tre børn. Vi elsker Berlin er en kærlighedserklæring til danskernes foretrukne ferieby og samtidig en personlig guide, hvor den populære forfatter inviterer os med til sine yndlingssteder og giver os sine hemmelige tips.
Udkommer 5. oktober. 220 sider. 249,95 kr.

 

 

Danmarks børn i hellig krigJakob Sheikh: Danmarks børn i hellig krig
I foråret modtog Sheikh ”Den lille Cavling-pris” for sin dækning af de radikaliserede miljøer i Danmark. Hans artikel om barndomsvennen Amir, der blev hellig kriger i Syrien, blev Politikens mest læste long read i 2014. I alt er mindst 115 danskere draget i hellig krig i Syrien. Hvem er de? Og hvorfor gør de det? Sheikh har et enestående kildemateriale, og hans graverarbejde vil give genlyd ikke bare i Danmark, men i international sammenhæng, når bogen udkommer. Med forord af Peter Øvig Knudsen.
Udkommer 29. oktober. 256 sider. 299,95 kr.

 

 


SPORT OG FODBOLDBØGER 2015

Verdens 100 bedste fodboldspillereCarsten Werge, Per Frimann: Verdens 100 bedste fodboldspillere 2015-2016
Carsten Werge og Per Frimann beskriver deres 100 foretrukne spillere med personlige fortællinger og iagttagelser fra deres liv som tv-kommentatorer. Bogen præsenterer også friske billeder af alle spillerne samt de væsentlige facts om deres karriereforløb, bedrifter og særlige talenter. Bonuskapitlet i årets udgave er beskrivelser af de 8 bedste, mest profilerede og underholdende fodboldmanagere i europæisk topfodbold, bl.a. Mourinho, van og Guardiola.
Udkommer 8. oktober. 240 sider. 199,95 kr.

 

RonaldoChristian Mohr Boisen: Ronaldo
Ronaldo er verdens bedste fodboldspiller: i 2014 vandt han for andet år i træk Ballon d’Or. Ronaldo er verdens dyreste fodboldspiller: i 2009 blev han solgt for det højeste beløb nogensinde til Real Madrid. Ronaldo er blevet udødeliggjort i sin klub: i 2014 vandt han den tiende Europa Cup titel i Real Madrids historie. Klubfodbold er på sit højeste, og det er stadig de to rivaler Real Madrid og FC Barcelona, som er favoritholdene blandt de unge fodboldfans. Denne bog er til alle dem, der holder med Ronaldo.
Udkommer 12. oktober. 176 sider. 149,95 kr.

ZlatanChristian Mohr Boisen: Zlatan
Zlatan er et boldgeni, og spilleteknisk legendarisk. Han er samtidig en af de mest kontroversielle spillere og kommer med det mest utænkelige udtaleser. Han har nok et af vor tids største egoer og hans evne til at få hele verden til at dreje rundt om Zlatan, er godt på vej til at gøre ham til en myte. Bogen er fuld af fact og de nyeste historier om Zlatan. Den er både til dem, der elsker at læse om hans præstationer på banen og om hans storhedsvanvid.
Udkommer 5. november. 176 sider. 149,95 kr.

 

Tour de FranceJoakim Jakobsen: Tour de France
Ny, rigt illustreret udgave af bestselleren om verdens hårdeste cykelløb – i kæmpe format. Joakim Jakobsen fortæller hele historien bag løbet og følger dets udvikling år for år fra 1903. Han beskriver de mest absurde optrin og fortæller de vildeste anekdoter. Og han går tæt på de afgørende etaper og tegner portrætter af store og små mestre fra den første vinder til den seneste hersker. Opdateret til og med Tour de France 2015.
Udkommer 4. november. 600 sider. 599,95 kr.


 

Min barndom i 50'erneDiverse forfattere: Min barndom i 50’erne
En række danskere, født i årene 1940-1950, fortæller om deres opvækst i halvtredserne. De forskellige bidrag giver tilsammen indblik i en tidsånd fra verden af i går – og i vidt forskellige miljøer, fra Bjarne Reuters Brønshøj over Leif Davidsens Bogense til Birthe Kjærs Aarhus. Øvrige bidragydere er bl.a. Uffe Ellemann-Jensen, Daimi Gentle, Gretelise Holm, Bertel Haarder, Henning Jensen, Trille Nielsen, Samuel Rachlin, Merethe Stagetorn, Charlotte Strandgaard og Flemming Quist Møller.
Udkommer 12. oktober. 256 sider. 299,95 kr.

Kunsten at vælge sig selvPia Søltoft: Kunsten at vælge sig selv. Om Kierkegaard, coaching og ledelse
Søltoft præsenterer Søren Kierkegaards syn på selvet som en opgave. Er opgave ethvert menneske er stillet, hvad end det er medarbejder eller leder, akademiker eller ufaglært. Opgaven er at vælge sig selv og overtage ansvaret for lige præcis det selv, man er. At vælge sig selv er hverken navlepilleri eller narcissisme, men en ansvarlig måde at være tilstedeværende på i en verden, der er i rivende forandring.
Udkommer 22. oktober. 200 sider. 299,95 kr.

 

Svikmøllen 2015Svikmøllen 2015
Svikmøllens varemærke er den totalt ucensurerede satire. Svikmøllen går altid over stregen. Begivenheder og pseudobegivenheder inden for kongehuset, det politiske liv, medieverdenen, kulturlivet og danskernes hverdag tages under respektløs behandling.  Ingen går ram forbi, og intet er helligt for besætningen på Danmarks satiriske flagskib. Tegnerne og forfatterne leverer endnu en gang årets grin.
(foto af sidste års yndlingsoffer)
5. november. 48 sider. 79,95 kr.

 

Svikmøllen 1915-2015Svikmøllens Danmarkshistorie 1915-2015
Dette udvalg af 100 års tegninger og tekster fortæller Danmarkshistorien med politisk satirisk vinkel. Siden 1915 har Svikmøllen gjort livet surt for gullaschbaroner, politi, politikere, skuespillere, kongelige og mange, mange flere. Svikmøllen har taget de kendte under behandling i en tone, der var noget grovere end konkurrenternes, og pinger og politikere har altid haft grund til at være nervøse ved juletid, når det satiriske årshæfte udkom.
Udkommer 5. november. 120 sider. 199,95 kr.

 

 


 

Se også

L&R efterårsudgivelser: Romaner

L&R efterårsudgivelser: Børn og unge

L&R efterårsudgivelser Mad og drikke.

About Lindhardt og Ringhof

Vi er vilde med bøger - kogebøger, strikkebøger, romaner, digte, biografier og alt det indimellem og rundt om.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *