Aktuelt Fagbøger

Skræmmende, ny forskning. Derfor ødelægger skærme dit lille barns udvikling

Ulla Dyrløv, Få styr på dit barns digitale verden, guide, det gode onlineliv, digitale børn, digital opdragelse, små børn iPads

Du har måske allerede en idé om, at en tablet ikke er en god babysitter, men ifølge ny forskning kan små børns brug af skærme være værre, end vi troede. Psykolog Ulla Dyrløv rådgiver i ny bog om digitale medier til de mindste.

 

Få styr på dit barns digitale verden hedder en ny bog af psykolog Ulla Dyrløv, der har speciale i børns trivsel. Heri gennemgår den erfarne familieterapeut, hvorfor skærme til de mindste kan skade deres udvikling, og hvad du kan gøre ved problemet.

Barnets motoriske udvikling kan tage skade

For at det lille barn under tre år skal kunne udvikle sine sanser og sin krop har det brug for at lege rigtigt med fysisk legetøj. Kort sagt kan det at bygge med klodser på en skærm ikke erstatte at bygge med klodser i virkeligheden.

Læs også 7 gode råd om dit barns digitale liv

Britiske læger advarer om, at engelske børn allerede nu viser tegn på at have dårligere håndmotorik, end de generationer, der kom før. Hvis et barn skal lære sin krop at kende skal både arme, ben og hjerne i brug.

Derfor elsker små børn skærme

Mange forældre oplever, at deres små børn er meget glade for tablets – desværre er det hjernens belønningssystem, der snyder.

Når et lille barn har en succesoplevelse på en skærm, udløser det nemlig belønningsstoffet dopamin på præcis samme måde, som hvis det kæmper for at lære at kravle – det er bare meget sværere at lære at kravle.

Læs også Sådan giver du din 2-årige mange små sejre i hverdagen

Derfor vil barnet måske foretrække skærmen fremfor virkelige udfordringer, men det vil ikke være til gavn for deres udvikling.

Hvad skal jeg give mit barn i stedet for en tablet?

Ulla Dyrløv giver i Få styr på dit barns digitale verden masser af konkrete tips til, hvordan du håndterer den digitale opdragelse af dit barn – den vigtigste tommelfingerregel er, at barnet under 3 år slet ikke har brug for skærme.

Læs også God stil på sociale medier – 10 tips til børn (og deres voksne)

I stedet vil barnet have glæde af at få læst højt sammen med far og mor og lege med fysisk legetøj – både for sig selv og sammen med forældrene. På den måde udvikler barnet sine motoriske evner, sin fantasi og lærer at kæmpe for at opnå mål.

Bliv meget klogere på børn og digitale medier i Få styr på dit barns digitale verden. Bogens råd baserer sig på ny forskning og Ulla Dyrløvs mange års erfaring som familieterapeut.


 

Ulla Dyrløv, Få styr på dit barns digitale liv, Guide til de gode onlineliv, 7 gode råd om dit barns digitale livHvor meget bør mit barn egentlig spille hver dag? Er det problematisk at se youtube i timevis? Og hvordan skal man egentlig opføre sig på de sociale medier?

Mange forældre (og bedsteforældre) er bekymrede for deres barns digitale liv og ved ikke helt, hvordan de skal håndtere det – eller for den sags skyld forstå det.

Find Få styr på dit barns digitale verden her, eller i din foretrukne boghandel

 

I en praktisk og letlæselig bog guider psykolog Ulla Dyrløv forældrene igennem de mange bekymringer og faldgruber, der er, når ens barn har et digitalt liv – hvadenten barnet er fem år gammel eller en ung, selvstændig teenager.