Danske Siri Ranva Hjelm Jacobsen debuterede i august med en litterær fortælling om udvandring og familieforhold på tværs af Atlanterhavet – fra Færøerne til Danmark og, tre generationer senere, retur.
Samtidig fortæller romanen en kærlighedshistorie om at elske et sted, man aldrig har kunnet kalde hjem; for kan man have hjemve efter et sted hinsides geografien?
Læs med her i en kort tekst, Siri har forfattet specielt til forlagsliv, hvor hun skriver om den almenmenneskelige længsel efter et hjem og et tilhørsforhold.
I 1800-tallet tog lægestanden hjemlængsel alvorligt. Nostalgi (fra græsk nostos; hjemkomst, og algos; smerte) blev betragtet som en sygdom, der i sidste ende kunne koste patienten livet. Hjertet kunne briste, bogstaveligt talt. Hjemlængsel kan være simpel. Der er ude, og der er hjem. Der er mig i Battery Park en midsommeraften, omgivet af eksilsvenskere i nationaldragt, og en eller anden nynner Små grodarna, og jeg trænger til den danske sankthanshimmel, bålduften, dåsebajerne, så det gør helt ondt. Nogle måneder senere rejser jeg hjem. Men hjemlængsel kan også være ustillelig, et grundvilkår i livet. Måske findes hjem ikke længere, måske er det jævnet med jorden, måske er det et land, man blev bortadopteret fra, og nu bare mindet om en duft, en farve, noget der engang var morhud, klangen af et sprog, man ikke selv forstår. Måske forsvinder lyden af den klang lidt efter lidt, mens man griber efter den, indtil den til sidst bare er en historie, man fortæller sig selv. Måske længes man efter et sted i erindringen. Måske har man ingen at længes sammen med. Over 250 millioner mennesker lever som migranter. 65 millioner mennesker er på flugt. Hvad længes man efter? Et sted, et sprog, en identitet, hvordan jorden dufter, når det har regnet. At høre til. At være berettiget og forankret som menneske, her, på sit sted.
I en tid, hvor det nationale, hjemstavnskærligheden, fylder stadig mere politisk og kulturelt, bliver der på kuriøs vis stadig mindre plads til at tale om hjemlængsel. Den norske idéhistoriker Karin Johannisson beskriver hjemlængsel som en sorg, der i dag mangler sorgens status. Flere undersøgelser blandt flygtninge og migranter har siden 1960’erne vist, at hjemlængsel er forbundet med tabu. I Sverige introducerede man fra år 2000 begrebet nostalgisk fiksering, en hjemlængsel så stærk, at den forhindrer integration. Hjemlængslen er noget af dét, der skiller nyankomne fra kulturelt forankrede. En erfaring til forskel. Et tab til forskel. Det er et tab, der kan være svært at forstå. Men det er måske også i hjemlængslen, vi kan genkende hinanden. Vi, der er vokset op med den danske sangskat, med sømandsviserne, med Oehlenschlägers går I over hviden strand, til mit elskte fødeland, kan måske alligevel godt ane lidt af den komplekse sorg over tabet af hjem. Og kan vi ikke dele længslen, så kan vi måske være lydhøre over for historien.
Det skrev pressen om Ø:
“En sprudlende smuk debutroman” – Fyens Stiftstidende
– Kristeligt Dagblad
– Femina
“Ø er en tænksom og tankevækkende roman” – Weekendavisen
“Overbevisende debutroman” – Jyllands-Posten
Læs med i de indledede sider i Siri Ranva Hjelm Jacobsens debutroman her
Køb bogen her
Danske Siri Ranva Hjelm Jacobsen debuterede i august med en litterær fortælling om udvandring og familieforhold på tværs af Atlanterhavet – fra Færøerne til Danmark og, tre generationer senere, retur.
Samtidig fortæller romanen en kærlighedshistorie om at elske et sted, man aldrig har kunnet kalde hjem; for kan man have hjemve efter et sted hinsides geografien?
Læs med her i en kort tekst, Siri har forfattet specielt til forlagsliv, hvor hun skriver om den almenmenneskelige længsel efter et hjem og et tilhørsforhold.
I 1800-tallet tog lægestanden hjemlængsel alvorligt. Nostalgi (fra græsk nostos; hjemkomst, og algos; smerte) blev betragtet som en sygdom, der i sidste ende kunne koste patienten livet. Hjertet kunne briste, bogstaveligt talt. Hjemlængsel kan være simpel. Der er ude, og der er hjem. Der er mig i Battery Park en midsommeraften, omgivet af eksilsvenskere i nationaldragt, og en eller anden nynner Små grodarna, og jeg trænger til den danske sankthanshimmel, bålduften, dåsebajerne, så det gør helt ondt. Nogle måneder senere rejser jeg hjem. Men hjemlængsel kan også være ustillelig, et grundvilkår i livet. Måske findes hjem ikke længere, måske er det jævnet med jorden, måske er det et land, man blev bortadopteret fra, og nu bare mindet om en duft, en farve, noget der engang var morhud, klangen af et sprog, man ikke selv forstår. Måske forsvinder lyden af den klang lidt efter lidt, mens man griber efter den, indtil den til sidst bare er en historie, man fortæller sig selv. Måske længes man efter et sted i erindringen. Måske har man ingen at længes sammen med. Over 250 millioner mennesker lever som migranter. 65 millioner mennesker er på flugt. Hvad længes man efter? Et sted, et sprog, en identitet, hvordan jorden dufter, når det har regnet. At høre til. At være berettiget og forankret som menneske, her, på sit sted.
I en tid, hvor det nationale, hjemstavnskærligheden, fylder stadig mere politisk og kulturelt, bliver der på kuriøs vis stadig mindre plads til at tale om hjemlængsel. Den norske idéhistoriker Karin Johannisson beskriver hjemlængsel som en sorg, der i dag mangler sorgens status. Flere undersøgelser blandt flygtninge og migranter har siden 1960’erne vist, at hjemlængsel er forbundet med tabu. I Sverige introducerede man fra år 2000 begrebet nostalgisk fiksering, en hjemlængsel så stærk, at den forhindrer integration. Hjemlængslen er noget af dét, der skiller nyankomne fra kulturelt forankrede. En erfaring til forskel. Et tab til forskel. Det er et tab, der kan være svært at forstå. Men det er måske også i hjemlængslen, vi kan genkende hinanden. Vi, der er vokset op med den danske sangskat, med sømandsviserne, med Oehlenschlägers går I over hviden strand, til mit elskte fødeland, kan måske alligevel godt ane lidt af den komplekse sorg over tabet af hjem. Og kan vi ikke dele længslen, så kan vi måske være lydhøre over for historien.
Det skrev pressen om Ø:
“Ø er en tænksom og tankevækkende roman” – Weekendavisen
“Overbevisende debutroman” – Jyllands-Posten
Læs med i de indledede sider i Siri Ranva Hjelm Jacobsens debutroman her
Køb bogen her
Andre læste også: