Mad og drikke

Læs hvordan du tørrer svampe og bruger dem i din madlavning

Nogle gange kan man være heldig og finde så mange svampe, at man faktisk har for mange. Her kan du læse, hvordan du tørrer svampe og bruger dem efterfølgende i lækre retter. 

tørrer

I vores have derhjemme er jorden omkring nogle birketræer gæstfri vært for brune birkerørhatte; her trives de, og vi glæder os over at have et svampested mindre end 20 m fra køkkendøren.

Sidste år fandt vi så mange svampe, at vi kunne tørre og gemme til vinteren.

De tørrede svampe er fantastiske i bl.a. simreretter, risotto og saucer og kan sagtens erstatte friske svampe, hvis de lægges i varmt vand ca. 15 min. inden brug.

Brug gerne rørhatte når du tørrer svampe

Rørhatte er generelt meget velegnede til tørring, fordi det typisk er store svampe med godt med “kød” på.

En anden fordel ved at tørre rørhatte er, at man ofte falder over svampe, som er blevet angrebet af f.eks. insekter eller snegle og derfor ikke er så indbydende.

Det ses ikke, når de er tørret og en svamp kan sagtens bruges, selvom en snegl har taget en bid af den.

En tredje fordel ved tørring er den intensive smag, man opnår ved tørringen. Resultatet er en kompleks, aromatisk smag rig på umami.

rørhat

Sådan tørrer du rørhatte

Svampene skæres ca. 1 cm tykke skiver og lægges til tørring på f.eks. en rist et tørt og gerne lunt sted.

Jeg har købt en billig elektrisk vifte, som sørger for at skifte luften omkring svampene ud – på den måde er de tørret efter 3-4 dage.

Herefter kommer de på glas med lufttæt låg og så kan de holde sig nærmest uendeligt, hvis de står mørkt og køligt.

Man kan også tørre svampene i en varmluftovn ved lav varme (30-40 grader maks). Det går hurtigere, men svampene har tendens til at blive hårde og derfor svære at udbløde, hvis de får for høj varme over længere tids tørring.

Rørhatte er forholdsvis lette at kende og heldigvis findes der kun få giftige arter. Den røde og brune birkerørhat har ingen giftige dobbelgængere.

God fangst!

Få inspiration til at lave mad med svampe

Her kan du se kogebøger, hvor du kan få inspiration til at lave lækre retter med svampe. Du kan både bruge friske og tørrede svampe i retterne.

Svampekogebogen

Der er der masser af inspiration at hente i Svampekogebogen af Philippe Emanuelli. Kogebogen rummer 127 gennemprøvede opskrifter, som får den bedste smag frem i hver enkelt svamp.

Klik her for at se opskriften på svampelasagne med kantareller og chorizo-pølse.

Køb Svampekogebogen online her eller i din lokale boghandel

 

 

 

Claus Meyer: Almanak

I Claus Meyers Almanak, som rummer mere end 1.000 opskrifter, kan du også finde tips og idéer til mad, du selv kan samle i naturen: Svampe, bær, nødder, krydderurter og meget mere.

Få en opskrift med ristede karljohan-svampe med hvidløg og persille og 38 andre opskrifter fra Almanak helt gratis lige her.

Lån Almanak på biblioteket.

 

 

 

Claus Meyer: Naturalmanak

Naturalmanak er fyldt med viden om hele 100 arter og 75 opskrifter, der er lige til at gå til.

Her er taget højde for sæsoner, og dermed kan du alt efter hvilken årstid det er, tage på tur i naturen og finde lækre ting og sager som bær, frugter, svamåe og lignende.

Køb Naturalmanak online her eller i din lokale boghandel.

 

 

 

 

Yotam Ottolenghi: Plenty

Plenty er en samling af hele 120 originale, vegetariske opskrifter fra den verdensberømte kok Yotam Ottolenghi.

tørrer svampe

Opskrifterne er inspireret af middelhavet, af alle de bedste råvarer og skabt til alle dem, der godt kunne tænke sig nogle rigtigt gode opskrifter uden kød.

Man behøver ikke at være vegetar for at få glæde af denne bog – man skal bare elske mad.

Få en opskrift på yoghurtfladbrød med byg og svampe – og fire andre opskrifter her.

Køb Plenty online her eller i din lokale boghandel