Fagbøger
Leave a comment

Til nye voksne: er du flyvefærdig?

Flyvefærdig cover

I de kommende måneder flytter mange unge hjemmefra for at være klar til studiestart i efteråret. Psykolog Ulla Dyrløv har sammen med sin datter, Sabine Dyrløv Klindt skrevet bogen Flyvefærdig, en bog fyldt med gode råd til de unge, der står på tærsklen til voksenlivet:  Hvordan finder man ud af alt det praktiske med bolig, økonomi og uddannelse, og hvad med alle de følelser, den tvivl og usikkerhed, man nogle gange fyldes af? Hvad med kærlighed, sex og følelser?

I uddraget her nedenfor får du gode råd og konkrete værktøjer til at tackle alt det nye, du skal til at forholde dig til, når du skal ud og stå på egne ben og selv har ansvaret for husholdningen, både hvad angår økonomi, praktiske forhold – og ikke mindst: de følelser, der melder sig, når man flyver fra reden.


MENTAL FORBEREDELSE

“Jeg havde virkelig optur, da jeg gik rundt hos mine forældre og pakkede mit værelse ned i flyttekasser. Det var sjovt at tænke på, at alle mine ting var nede i de kasser, men det var så knap så sjovt, da det skulle pakkes ud igen. Det var, som om hele mit liv befandt sig inde i værelset, men at jeg ikke kunne finde det. Flytningen var i det hele taget rimelig kaotisk, fordi det var midt i sommerferien, hvor jeg hele tiden var ude at rejse eller på festival. Så var jeg lige hjemme i to dage, og så videre igen. Det betød, at jeg aldrig havde tid til at pakke ud, og flyttekasserne blev derfor bare stående. Jeg havde en ø omkring min seng, som var helt lukket inde af flyttekasser. En dag sad der pludselig sådan en stor, fed husedderkop på en af flyttekasserne, og det kunne jeg bare slet ikke forholde mig til. Tanken om, at der kunne være fyldt med edderkopper nede i mine ting, gjorde, at jeg ikke kunne få mig selv til at åbne nogle af kasserne. Så ringede jeg til min far og sagde: ”Du bliver nødt til at komme og hjælpe mig med at pakke ud.” ” MAJA, 24

Det at flytte hjemmefra starter som regel som en mental proces, et års tid før man rent faktisk flytter – både hos den unge og hos forældrene. Mange unge begynder at tænke, at det nok slet ikke er svært at flytte hjemmefra, og de glæder sig helt vildt. Det kan sammenlignes lidt med børn, der skal af sted på deres allerførste skoledag med ranke rygge og tornyster på ryggen og i et år ikke har talt om andet end skolen. Omvendt begynder mange forældre at sige ting som ”bare vent, til du flytter hjemmefra”, eller ”du klarer det aldrig”. Som ung er det irriterende at få at vide, at man er uselvstændig eller urealistisk, men det er forældrenes måde at vænne sig til tanken om, at man er på vej ud. Desuden er man måske uselvstændig og urealistisk nogle gange – fx hvis man som 18-årig siger til sine forældre: ”Det er altså dit job at vaske tøj og lave mad”, eller ”det er lige så hårdt at være i skole som på arbejde”. Det er bare vigtigt at huske, at selvstændighed og realisme ikke er noget, man fødes med, men er noget, man lærer henad vejen. På samme måde som mange skolebørn hurtigt oplever, at skolelivet ikke var helt så sjovt og spændende, som de havde forestillet sig, kommer der også for de fleste unge en brat opvågnen, når de finder ud af, at det faktisk er svært og hårdt at bo for sig selv.

Man kan forebygge denne bratte opvågning ved at overveje i god tid, hvilke ting man mangler at lære – og hvad man kunne bruge mere øvelse i. Det kunne være madlavning, tøjvask eller at hænge hylder op. I den forbindelse er det smart at opsøge viden ved fx at spørge sine forældre, hvor meget vaskepulver man skal bruge på en tøjvask, eller hvilke retter der er billige at lave. Hvis man ikke vil give sine forældre høje forventninger til, at man fremover vasker tøjet  derhjemme, kan man evt. spørge bedsteforældre, ældre søskende eller venner i stedet. Derudover kan man begynde at gøre ting, der minder om at flytte hjemmefra: tage i sommerhus med sine venner, være alene hjemme i en uge eller rejse ud i verden.

Selvom man gør alt, hvad man kan, for at forberede sig på at flytte hjemmefra, er det dog meget svært at forestille sig de følelser, man vil komme igennem. Nogle rammer ind i en regulær eksistentiel krise, fordi det pludselig går op for dem, at barndommen er slut, og at ansvaret for deres ve og vel er taget af forældrenes skuldre og nu hviler på dem selv. Andre får måske stress, føler sig ensomme eller begynder at få angst. Grunden til, at der næsten med sikkerhed vil komme en form for krise, er, at det at flytte hjemmefra er en stor forandring – man træder ind i en helt ny epoke af sit liv. Ved at forberede sig på nogle af de praktiske udfordringer kan man til gengæld forebygge nogle af de følelsesmæssige kriser.

SELVE FLYTNINGEN

På min 20 års fødselsdag flyttede jeg fra mit trygge hjem på Falster til et kollegieværelse på Amager. Jeg insisterede på at holde fødselsdag og havde derfor inviteret mine to søstre og deres kærester til aftensmad i den ene søsters lejlighed på Vesterbro. En af mine personlige ”hofretter” var hjemmelavet pizza, som jeg altid kunne imponere med. Men denne her aften havde jeg pludselig ingen idé om, hvor meget kød der skulle beregnes. Min søde mor havde givet mig 250 gram frossen skinkekød i tern, som helt sikkert var tænkt som et lille tilbehør, men i mit forvirrede flyttehoved opfattede jeg det som mad til fem meget sultne personer. Det eneste, jeg kan huske fra aftenen, er faktisk skam. Selvom vi endte med at købe færdigpizzaer og grine ad det hele, føltes det som et kæmpe nederlag, at jeg ikke kunne finde ud af at lave mad til fem mennesker.

Der er imidlertid en naturlig forklaring på, at jeg pludselig ikke kunne finde ud af noget, som jeg havde gjort hundrede gange før. Når man flytter, udsættes man i en periode for en øget belastning, hvilket påvirker de eksekutive funktioner i hjernen. De eksekutive funktioner er placeret i frontallapperne og er den del af hjernen, der senest er færdigudviklet – typisk når man 25-30 år gammel. Funktionerne styrer blandt andet vores evne til at tage beslutninger, planlægge, danne overblik og regulere følelser. Når man udsættes for belastning og stress, er det denne del af hjernen, der bliver påvirket først. Allerførst får man humørsvingninger, bliver hidsig, græder let og har i det hele taget svært ved at styre sine følelser. Derefter begynder man at miste overblikket – pludselig kan man ikke huske, hvad man lavede i går, man har svært ved at træffe valg, og det føles uoverskueligt at planlægge madlavning. Alt dette er fuldstændig naturlige reaktioner på belastning af de eksekutive funktioner.

Man kan godt planlægge sig delvist ud af stressbelastninger i forbindelse med flytning, men man skal nok altid regne med, at de eksekutive funktioner sættes en smule ud af kraft i en periode. Noget, der kan hjælpe én til at forebygge stress, er at have planlagt sin flytning grundigt – både mentalt og praktisk. En vigtig del af den praktiske forberedelse er at pakke sine ting ned på en organiseret måde, hvilket kan lade sig gøre, fordi man højst sandsynligt ikke er blevet ramt af stress endnu. Det er en god idé at pakke sine flyttekasser, sådan at de vigtigste ting til køkken og badeværelse er samlet, mens barndomsminder og ting til pyntehylden er i nogle kasser for sig. Derudover er det en god idé at skrive på siden af flyttekasserne, hvad der er i. Det er ikke sjovt at stå i et flyttekaos blandt stabler af flyttekasser og opdage, at man ikke ved, hvad kasserne indeholder, fordi man har skrevet det på toppen af alle kasserne. Man kan også på forhånd skrive indkøbslister til basisting, man mangler til rengøring og madlavning – gryder, opvaskebørste, støvsuger, elkedel, osv. At skrive ting ned kan i det hele taget være med til at forebygge stress. Det allervigtigste er at have en kalender – også selvom man føler, at man har styr på alting. Når man flytter overblikket ud af hovedet og ned på et stykke papir, aflaster man nemlig hjernen.

Normalt tager det omkring et halvt år, fra man er på plads i sit nye hjem, til de eksekutive funktioner er tilbage på normalt niveau. I den periode oplever man typisk, at ens søvn bliver forstyrret, at man mangler overblik og ikke kan styre sine følelser. Så længe disse symptomer gradvist aftager og er forsvundet efter et halvt års tid, er det helt normalt, men man skal blive opmærksom, hvis det fortsætter i længere tid, hvis symptomerne bliver forværret, eller man begynder at isolere sig. Langvarig og ubehandlet stress leder nemlig ofte til en depression, og det skal man være opmærksom på. Da stress opstår som en reaktion på overbelastning, er aflastning det bedste middel mod stress. Når man står i en belastende situation, skal man derfor tage imod hjælp og aflastning med kyshånd. Måske føler du, at du selv bør vaske dit tøj og lave aftensmad hver dag, men hvis dine forældre eller andre tilbyder at hjælpe, så sig: ja tak.


Ulla og Sabine Dyrl+©v_0047SHUlla Dyrløv er psykolog. Læs mere på www.ulladyrløv.dk.

Sabine Dyrløv Klindt er Ulla Dyrløvs datter og studerer på Københavns Universitet.

Køb bogen Flyvefærdig hos din lokale boghandler eller find den online lige her.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *