Fagbøger

Enzo Ferrari. Kom bag facaden på et af de vigtigste mennesker i motorsport

Enzo Ferrari satte gennem hele sin karriere standarden inden for motorsport, både som racerkører, grundlægger af Formel 1-holdet Scuderia Ferrari og senere skaber af det succesfulde bilmærke Ferrari.

 

Den karismatiske Enzo Ferrari (1898-1988) var drevet af et enormt vinderinstinkt både på og uden for banen. Han ville være den bedste, koste hvad det ville. Og det blev han. Selv den dag i dag – knap 30 år efter Enzo Ferraris død – er hans biler blandt verdens mest eftertragtede.

Ferrari, Enzo Ferarri, racerbil, motorsport
Ferrari 250 GT. Der blev kun bygget 250 af disse biler mellem 1962 og 1964, og de skulle deltage i GT-løb. Ferrari 250 vandt FIA’s mesterskab i 1962, 1963 og 1964. I 2014 blev en 250 GTO verdens hidtil dyreste bil, da den blev solgt på en auktion for 38 millioner dollars. Photo credit: Stephen Rossini.

Men hvem var manden bag Ferrari? Gennem en stor del af sit liv var Enzo Ferraris offentlige optræden perfekt koreograferede begivenheder, der skulle pleje hans image.

Han var en magtfuld personlighed, fuld af tillid til sin evne til at dominere hærskarerne af ærbødige kunder, ivrige leverandører, indimellem aggressive journalister og nysgerrige fans.

Kort sagt opnåede Enzo Ferrari nærmest overmenneskelig status, men kun få kendte mennesket bag.

Ferrari, Enzo Ferrari, motorløb
Enzo Ferrari med sine tre stjernekørere i 1967. (Fra venstre til højre) Luigi Musso, Enzo Ferrari, Eugenio Castellotti og Peter Collins. Photo credit: Klemantaski Collection.

Biografien Enzo Ferrari: Manden, bilerne og løbene går helt tæt på Enzo Ferraris professionelle bedrifter samt hans private liv. Bogen afslører en viljestærk, barsk og kompleks personlighed, der også privat var præget af store udfordringer. Frem for alt er det dog fortællingen om en mand, der gjorde alt for at sikre sin stejlende hingst mest mulig succes.

Ferrari, Enzo Ferrari, motorsport
1960 Ferrari 400 Superamerica SWB Cabriolet med karrosseri af Pininfarina var sidste skrig inden for elegante sportsbiler. Den repræsenterede den ypperste luksus og ydeevne. Photo credit: Stephen Rossini.

Instruktør og filmproducer Michael Mann har arbejdet på en filmatisering af Enzo Ferrari: Manden, bilerne og løbene i knap 20 år. Filmen forventes at få premiere i 2019 med Hugh Jackman og Noomi Rapace i hovedrollerne.


Enzo Ferrari, Ferrari, Brock Yates, Ferrari biografi, motorsport

Bliv klogere på en af motorsportens mest centrale personligheder i denne detaljerige biografi. Foruden at stille skarpt på Enzo Ferraris liv går bogen også i dybden med andre aspekter af motorsporten.

Find Enzo Ferrari: Manden, bilerne og løbene online hereller køb den i din boghandel.

Den giver et unikt indblik i de store – til tider blodige – racerløb, i konkurrencen mellem de allerførste racerbiler samt i de politiske aspekter af motorsport op gennem det 20. århundrede.

 

Jeg læser engelsk på Københavns Universitet og er studentermedhjælper i Lindhardt og Ringhofs marketingafdeling. Personligt læser jeg (næsten) alt, og jeg elsker at kunne være med til at give den gode læseoplevelse videre.