Romaner

3 grunde til, at du vil elske Niksen af Nathan Hill

Niksen, Nathan Hill, American Hippie, Roman, Amerikansk Roman, Donald Trump, Amerikansk drama, forladt af sin mor, professor i engelsk, dannelsesroman, små historier, amerikansk mesterværk

Niksen af Nathan Hill er et stykke amerikansk historiefortælling uden sidestykke. Personskildringerne, den udtalte humor og den knusende, alvorlige skildring af ensomhed og isolation trækker næsten Hemingwayistiske streger henover bogens ti dele.

Kort fortalt handler Niksen om professoren i engelsk litteratur, Samuel Andresen-Anderson, der som 11-årig bliver forladt af sin mor. 30 år senere ser han i nyhederne, at en kvindelig, venstreorienteret, radikal hippie har kastet sten efter en fremtræden præsident kandidat. “Terrorist-hippien som personen hurtigt døbes, viser sig at være Samuels mor.

Samuel skylder samtidig et forlag en masse penge for et forskud han fik på en roman, som han aldrig skrev færdig. Nu overtales Samuel til at skrive den hudløst ærlige historie om hans mor “Hippie-terroristen”, og dermed tvinges han til at dykke ned i morens, men også sit eget liv.

Under sin research møder Samuel et væld af personer og glimt af forskellige historier. Af den konstellation opstår skøre, smukke, stærke, sjove og sørgelige øjeblikke, der sidder længe i læseren.

Her er tre grunde til, at du skal læse Niksen:

1 – Persongalleriet er utroligt stærkt og medrivende

Persongalleriet i Niksen er utroligt stærkt, og hvis du gerne vil både elske, hade, misunde og forfærdes over personerne, der gemmer sig på de sider du læser, så er Niksen helt sikkert noget for dig.

I persongalleriet er læseren blandt andet inde i hovedet på den kyniske redaktør, der truer hovedpersonen med sagsanlæg, en plagierende studerende, som har tænkt sig at gå igennem universitet uden at skrive et ord selv, og computerspilleren, der er ensomheden selv, men som finder mening med livet i den uægte virkelighed på skærmen.

Alle karaktererne er skildret med morskab og alvor. Det er, ifølge anmelderne, især her, at romanens store styrke ligger forankret.

Og bare rolig, man bliver på ingen måde rundtosset på rejsen gennem de forskellige liv. Nathan Hill formår at gøre de litterære bekendtskaber både dybe, relevante og til en oplevelse i sig selv.

LÆS OGSÅ: Læseguide: “Niksen” af Nathan Hill

2 – Sidehistorierne er små mesterværker i sig selv

Nathan Hill skaber i Niksen personer og skæbner man som læser har svært ved at slippe. Men det bliver man nødt til, for de mange sidehistorier i romanen trænger sig på som små, velmenende eventyrsberetninger.

Fra 1940’ernes Norge, op gennem Chicago i 1960’erne og 80’erne, til 00’ernes Irak-krig følger vi bogens personer gennem 10 dele.

Alle har de noget at gøre med den egentlige handling, men hver enkelt historie belyser den på en ny og anderledes måde, der tilfører dybde, personlighed og nye forgreninger til narrativet.

Nogle anmeldere har kaldt Niksen for en “lagkage af forskellige noveller, der er så tæt knyttet til hinanden, at romanen træder frem af mængden” og det må man sige er en yderst passende beskrivelse.

Et eksempel på én af disse sidehistorier er det 11 sider lange afsnit om den ensomme computerspiller, der sammen med Samuel praktiserer hver deres form for eskapisme i den eventyrlige internetverden “World of Elfscape”, i en flugt fra livets virkelige omstændigheder.

LÆS OGSÅ: Google, I love you! – Karsten Nielsen fortæller om at oversætte Niksen

3 – Nathan Hill skabte en “Trump”, før Donald Trump

Det tog Nathan Hill 10 år at skrive Niksen. Fra han begyndte i 2004 til han færdiggjorde det 1002 sider lange manuskript i 2014 havde verden nået at forandre sig markant. Ingen havde forestillet sig, at en politisk figur som Donald Trump ville blive USA’s præsident fire år senere.

Det havde Nathan Hill heller ikke, da han skabte karakteren Sheldon Packer, den republikanske præsidentkandidat som hovedpersonens mor kaster sten efter, og dermed kommer i hele USAs søgelys.

Sheldon Packer er i bogen imod indvandring, imod abort og er ultra religiøs, samtidig med, at han er en satirisk figur, baseret på en amerikansk stereotyp. Faktisk minder han så meget om Trump, at Nathan Hill, ifølge ham selv, ofte bliver spurgt, om ikke Sheldon Packer er skrevet ud fra Donald Trump.

Men det er umuligt, for Nathan Hill fandt på karakteren otte år før det amerikanske præsidentvalg overhovedet blev indledt. Sjovt er det, at Niksen skulle “forudsige” den politiske dagsorden anno 2018 i USA – endnu en grund til at give sig i kast med romanen.

Niksen, Nathan Hill, American Hippie, Sheldon Packer, USA, Roman, Amerikansk Roman, Donald Trump, Amerikansk drama, forladt af sin mor, professor i engelsk, dannelsesroman, små historier, amerikansk mesterværk

 

Tag med på en historisk og spændende rejse gennem USA, hippiekultur og onlineverdener med Samuel Andresen-Anderson og Nathan Hill.

Køb Niksen i din boghandel, eller online her hvor du kan spare 50% til og med 31. august.

 

Du kan også FINDE LÆSEPRØVEN HER