Saga

Ib Henrik Cavling: Drømmemager og flamboyant levemand

Elsket af læserne og udskældt af litteraturkritikerne. Ib Henrik Cavling leverer drømme om kærlighed, lykke og rigdom i millionoplag i sine romaner. Forfatterens folkelige stil bliver så populær, at flere titler filmatiseres med de største danske skuespilstjerner i hovedrollerne. Cavling er en kreativ kraft, som brager i gennem flere årtier på trods af, at bøgerne ikke findes på bibliotekernes hylder i hans samtid.

Tekst af: Tina Møller Larsen

Forfatterskabet ligger i kortene

Det ligger i kortene, at Ib Henrik Cavling skal blive forfatter, da han er barnebarn af Dansk Journalistforbunds stifter journalisten Henrik Cavling, som har lagt navn til den prestigefyldte Cavlingpris. Han har fået det skrevne ord ind med modermælken og begynder selv sin karriere som journalistelev på Aarhus Amtstidende. Men det er i bogens forunderlige verden, at han folder sig ud som produktiv forfatter til mere end 60 romaner og noveller.

Cavling lever som lidt af en bohemetype, som først studerer på universiteter rundt om i Europa og lever af at være oversætter og skribent inden romandebuten i 1952 med kærlighedsromanen ”Arvingen”.

Handlingen er en højdramatisk kærlighedshistorie om den unge forvalter Anders, som i virkeligheden er godsejerens søn født uden for ægteskabet. Hemmeligheden om Anders opdages af den intrigante kvinde Else Von Klipping som vil gøre alt for at blive gift med den uægte søn. Men hans hjerte går andre veje med en stormende forelskelse i godsets husholdningselev, Lise.

Kun to år efter udgivelsen af ”Arvingen” bliver bogen filmatiseret med berømte navne som Poul Reichardt, Gunnar Lauring, Ib Schønberg og Astrid Villaume i rollerne.

Det danske svar på Ian Fleming

Er der noget, som Cavling ikke er, så er det elitær og for de få – Cavling er med sin enorme popularitet for de fleste. Hans persongalleri er farverigt og tegner stærke karakterer af mænd med coolness og smukke kvinder, garneret med en underliggende erotisk atmosfære. En skøn coctail som har ført til sammenligning med det danske svar på Ian Fleming.

Selv flytter Cavling i 1960 til Sydfrankrig, hvor han lever et highlife ved den franske rivieras azurblå kyst. Han er en flamboyant kunstner, som elsker hurtige biler og at bruge penge i Monacos casinoer iført stilfuld skræddersyet habit og en sølvknappet stok; et liv i  overhalingsbanen der kun giver mere drive og inspiration til en lang forfatterkarriere.

Liberalisten Cavling

På trods af manglende anerkendelse fra litteraturanmelderne fortsætter Cavling dedikeret og ufortrødent med at udgive sine kærlighedsromaner. Han skriver noveller til ugebladet Hjemmet,  som er et kæmpe hit. Margrethe Auken beskriver i ”Min barndom i 50’erne”, hvordan de stod på spring for at få ugebladet om tirsdagen, hvor der var en føljeton.

Som menneske er Cavling punktlig, disciplineret og arbejdsom. Han overholder altid deadlines for indlevering af sine manuskripter og er ukuelig i sin forfattergerning. Han opnår derfor en fin karriere, selv om blåstemplingen fra hans samtids litterære kredse udebliver.

Forfatteren er et folkeligt modstykke til samtidens finkulturelle litterære retning, modernismen, som med sin dyrkelse af en elitær kulturradikalisme, må siges at være for de få. Cavling skriver på en sanselig facon om kærlighed, penge, magt og lidenskab, samtidig med at han provokerer ved at udfordre den socialdemokratiske kulturpolitik med en liberalisme, som fylder i  romanerne.

I 1966 bringer Ekstra Bladet ”Kulturministeren” som føljeton. Handlingen tager udgangspunkt i en kritik af den socialdemokratiske kulturpolitik og den folkelige modvilje mod offentlig kunststøtte. Et handlingsmættet drama om magtmisbrug, politisk korruption og selvopgør hos en kvindelig kulturminister, som bliver tvunget til at vælge mellem enten topposten som politikker eller kærligheden.

Hold en pause fra hverdagen og fordyb dig i sød nostalgi, romancer, intriger og action med Cavlings romaner, der har sat et betydeligt litterært aftryk.