Carlsen, Ungdomsbøger
Leave a comment

Guide: Dos & Don’ts når du låner en bog af en bognørd

bogetikette

Enhver bognørd, der nogensinde har lånt en af deres bøger (læs: børn) ud, kender den frygtelige blanding af vrede, vantro og akut hævnlyst, der rammer, når selvsamme bog bliver leveret tilbage med kaffepletter (WTF?!), æselører (UTILGIVELIGT), noter i marginen (det var det venskab…) eller det der er værre.

Som William Congreve (næsten) skrev i sit teaterstykke The Mourning Bride: “Hell hath no fury like a booknerd scorned!”

Da det desværre ikke er alle, der forstår, at en bognørds bøger skal behandles med samme ømhed og respekt som små babyer og meget gamle bedsteforældre, og da du uden tvivl er træt af at skrive folk ud af dit testamente pga. deres dårlige behandling af dine kære små, så følger her en udførlig guide til de vigtigste ‘dos & don’ts’ når man låner en bog af dig.

Print den ud og giv den til den næste person, som gerne vil låne en bog af dig. Så burde du blive forskånet for fremtidige hvad-har-du-dog-gjort-ved-min-bog-kriser.


Ingen mad og drikke!

Hvis du mærker blodsukkeret falde, så læg min baby fra dig på en hylde eller et bord, gå ud i køkkenet og spis DER, før du vender tilbage til læsningen. Og behøver jeg at sige, at du naturligvis vasker hænder først???

Børn skal holdes på behørig afstand

Ligner jeg en, der laver sjov? Ingen klistrede børnefingre inden for en radius af 3 meter. Det står ikke til diskussion.

Den 8. dødssynd? At skrive i bogens margin

Køb en post-it blok. Mere er der vist ikke at sige til det.

Brug et bogmærke

Vi er vel civiliserede mennesker…

INGEN æselører

En bog er ikke et æsel. En bog er ikke et æsel. En bog er ikke… (Se evt. forrige punkt, hvis du oprigtigt er i tvivl om, hvordan man ellers kan huske, hvor man er nået til)

Bogtyve hænges ved daggry

Har du glemt, at du har min bog? Er den på mystisk vis havnet på din reol mellem alle dine egne bøger? Har du haft den så længe, at du faktisk er blevet overbevist om, at det ER din bog? Så kender jeg en hærdebred bodybuilder ved navn Hector, som er ekspert i at løse den slags problemer.

 Opbevar bogen i en ‘safe zone’

Gentag efter mig: Pools? NEJ. Stranden? NEJ. Campingtur? NEJ. Læse i badekarret? NEJ. Kan du se et mønster?

Rigtig god læselyst!


bognørd, bognørd, bognørd, bognørd, bognørd, bognørd. 

About Sara Rottbøll

Jeg er en kreativ og iderig kommunikatør, som brænder for digital formidling og historiefortælling. Hos Carlsen og Lindhardt & Ringhof skriver jeg blogindlæg og laver indhold til sociale medier, mens jeg nyder at være omgivet af en masse søde mennesker, der alle sammen elsker litteratur lige så højt, som jeg gør.
Filed under: Carlsen, Ungdomsbøger

by

Jeg er en kreativ og iderig kommunikatør, som brænder for digital formidling og historiefortælling. Hos Carlsen og Lindhardt & Ringhof skriver jeg blogindlæg og laver indhold til sociale medier, mens jeg nyder at være omgivet af en masse søde mennesker, der alle sammen elsker litteratur lige så højt, som jeg gør.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *