Fagbøger Sundhed og livsstil

Imran Rashid: Teknologi er som slik

Læge og forfatter Imran Rashid fortæller her om sit eget forhold til sin iPhone – og hvordan han selv blev opmærksom på de konsekvenser, personnær teknologi har vores liv. En erkendelse som fik ham til at skrive bogen “SLUK – kunsten at overleve i en digital verden”:

“Jeg har altid været vild med teknologi. Lige siden jeg fik min første iPhone for snart 10 år siden har jeg været fascineret af alt det, man lige pludselig kunne med det lille, skinnende stykke metal. Denne fascination har fulgt mig hele vejen op gennem min lægekarriere, fordi teknologi for mig tidligt blev koblet sammen med et utal af muligheder og nye måder at gøre ting på.

Smartphonen er anderledes

Men smartphonen er anderledes end fx. TV og andre banebrydende opfindelser. For det første medfører den, at en enkelt enhed pludselig dækker en masse behov direkte fra lommen. Behov, som tidligere blev håndteret af en række forskellige enheder såsom radio, gps, lommeregner, digitalkamera, kompas, usb-nøgle, musikafspiller, alarm, ur og spilkonsol for blot at nævne nogle få. Det har på kort tid også betydet, at en telefon ikke længere bare er en telefon, men i stedet er blevet omdrejningspunktet for, hvordan en stor del af menneskeheden orienterer sig. Og det er sket inden for blot ti år.

På et helt basalt biologisk niveau udgør den store berøringsfølsomme farveskærm en brugerflade, gennem hvilken mennesker på daglig basis stimuleres med både lys, lyd, farver og fysisk berøring. Dette skaber grundlag for et biologisk tilhørsforhold til smartphonen, der ikke er set i forhold til tidligere typer af teknologi.

Derudover har smartphonen med ét gjort menneskehjernen til et digitalt knudepunkt, fordi vi nu er direkte forbundet til millioner af andre mennesker. Det svarer mentalt til at flytte fra landet, hvor der måske sjældent kommer gæster forbi, og ind til en pulserende virtuel millionby, der aldrig sover, og hvor alt bare går stærkere dag for dag.

Mest skelsættende er dog det faktum, at digitale informationer ændrer karakter fra at have været passive til nu at blive aktive. Kigger vi på menneskers omgang med informationer op gennem tiden, så har det langt hen ad vejen været sådan, at vi selv skulle bestemme os for, hvornår vi ville forholde os til dem. Bøger har i mange århundreder været den vigtigste kilde til læring, men vi skulle selv anskaffe os bogen og derudover selv træffe et aktivt valg om at læse den, hvis vi da overhovedet kunne læse. Selv mere moderne medier som aviser, radio, tv eller fastnettelefoner har krævet aktive valg og handlinger.

 


 

Imran Rashid har undersøgt, hvad det betyder for den fysiske og mentale sundhed at leve livet online og filtrere massive mængder data gennem hjernen. I bogen giver Imran Rashid sit bud på, hvordan du genvinder kontrollen over dit digitale liv og bruger tid på det, der er vigtigt for din sundhed og livskvalitet.

Læs med i bogens indledende sider her.

Køb bogen hos din boghandler eller online her.

 


 

Om børn og smartphones

I de sidste par år, hvor jeg halvdelen af tiden sad og arbejdede som læge med mennesker og resten af tiden arbejdede med teknologi begyndte det lige så stille at gå op for mig, at mange af de problemer, som jeg rent faktisk sad og rådgav andre om som læge, på mange måder kunne tilskrives den indvirkning, som personnær teknologi havde på mine patienters hverdag. Det kom til udtryk i form af søvnproblemer, stress, træthed, hovedpine, uoplagthed osv. I sommeren 2016 skete der så noget, der for alvor satte gang i tankerne hos mig. Min dengang 7-årige datter, Sarah, kom en dag hjem fra skolen og proklamerede, at hun ønskede sig en smartphone.

Den efterfølgende samtale herhjemme mellem min hustru og jeg om, hvorvidt det var en god ide eller ej, fik mig til at spekulere over, at der faktisk ikke er nogen, der reelt set er klar over, hvad digitaliseringen egentlig har af konsekvenser for os mennesker? Hvad det egentlig gør ved et barns hjerne at give det en smartphone, der kan fange dets opmærksomhed når som helst og som indeholder en uendelig kilde til underholdning?

I første del af bogen SLUK har jeg besvaret en række spørgsmål, man er nødt til at kende svarene på, hvis man vil opnå indsigt i den teknologiske udviklings konsekvenser. Herunder: hvad er hjernen i det hele taget for en størrelse? Hvordan påvirkes den? Hvad ved vi om menneskers bevidsthed? Om de ting, der driver os? Hvad sker der med menneskers evne til at koncentrere sig og være bevidste, når man distraheres? Og endelig – hvilket var noget af en øjenåbner for mig – hvad har psykologiske teorier fra rotteforsøg i 50’erne med designet af Facebook og Snapchat at gøre?

Uden at afsløre for meget kan jeg sige, at der er en lang række problemstillinger og konsekvenser, som vi i dag ikke er bevidste om, hvorfor vi heller ikke er i stand til at forholde os til dem. Hvis jeg har ret i mine antagelser, så er der meget der tyder på, at vi uddanner, underviser, opdrager, behandler og måske ligefrem har baseret hele vores samfundsmodel på nogle forkerte forudsætninger.

I anden halvdel af bogen giver jeg så mit bud på, hvilke diskussioner og indsatsområder der er nødvendige for at vi igen kan genvinde kontrollen over vores egne liv og bevidsthed. Hvordan vi igen kan lære at prioritere de ting, der betyder mest for os og forpligte os mere til disse ting.

Jeg blev selv klogere

Efter at have skrevet bogen har jeg selv formået at få ændret nogle adfærdsmønstre, som jeg ikke tidligere var bevidst om. Blandt andet er jeg fast hver eftermiddag begyndt at spille skak med min 5-årig søn – og jeg har fået smidt telefonen ud af soveværelset, når jeg sover.

Jeg har desuden fået en meget mere nuanceret forståelse af hvad teknologi er, hvordan den påvirker os som mennesker og dermed også, hvordan vi mest hensigtsmæssigt kan opdrage vores børn til at navigere i en tidsalder, der er fuld af digitale fristelser. Jeg kan i dag langt bedre forklare mine børn, hvordan de skal forholde sig til skærmene. At der er forskel på at bruge en iPad som et redskab eller som ”slik for hjernen”. Det ene er en nødvendig færdighed, det andet bør reguleres på samme måde som vi begrænser adgangen til som for eksempel slik.”