Børnebøger Carlsen

Sådan laver du dialogisk læsning med dit barn

”Når de voksne læser, taler de nogle gange så meget, at jeg ikke kan høre efter.”

Sådan fortæller en 5-årig dreng om den almindelige højtlæsning til forfatter og sprogpædagog Lotte Salling. Han er langt fra den eneste barn, der har svært ved at holde koncentrationen, når de voksne læser. Derfor er det en god idé at bruge dialogisk læsning, hvor børnene sammen med de voksne leger sig til et bedre sprog.

Lotte Salling: Sådan kommer du i gang med dialogisk læsning

Som voksne kan vi tilbyde børnene levende læsning med udfordringer, der hverken er så svære, at de giver op, eller så lette at de keder sig. Første gang læses bogen uden for mange afbrydelser, så børnene oplever helheden. Ved genlæsninger udvides spørgsmål og samtale med flere tråde ud til børnenes egne erfaringer.

Her skal du inddrage børnene og skabe en læsesituation, hvor de inviteres til at besvare spørgsmål, reflektere, udtale ord og sætninger, afprøve bøjninger og rimord eller formulere egne små historier. Børnene får et større ordforråd, bliver bedre til samtale og motiveres langt mere, når de selv deltager. Fuldstændig ligesom vi voksne foretrækker medinddragelse og medansvar.

4 tips til at øge motivationen ved oplæsning:

·     Korte pauser med spørgsmål til tekst og billeder.

·     Fagter, grimasser, sjove ord eller en bevægelse, der prøves af undervejs.

·     Et varmt nærvær med øjenkontakt og anerkendelse af de sproglige forsøg.

·     Inddragelse af personlige oplevelser og følelser.

Bevægelse under læsningen

Tænk over bevægelse under læsningen. Det kan være små bevægelser med fagter og mimik for at understøtte sprogforståelsen, eller det kan være større bevægelser, hvor man rejser sig op og afprøver en af de ting, man lige har læst om: træerne, der svajer i vinden, bjørnen, der tramper vredt af sted osv. Gør det gerne med det samme – som små energi-indsprøjtninger undervejs. Afprøv også efter læsningen ord eller afsnit fra bogen, så historien opleves med hele kroppen.

Jo flere sanser der knyttes til historier og sprogaktiviteter, jo bedre huskes ordene og handlingen. Giv børnene udfordringer i både deres balancesans (trille, snurre, slå kolbøtter), deres muskel-led-sans (strække og bøje, mærke styrke og afspænding) og deres taktile sans (mærke omgivelserne/hinanden/egen krop).

Sprogkufferter til dialogisk læsning

Børn lærer bedst i en kombination af det kognitive, det sociale, det sansemotoriske og det emotionelle i trygge omgivelser og sammen med motiverede voksne. Til at hjælpe pædagoger og forældre med den dialogiske læsning, der har til formål at forbedre børnenes sprog, har jeg sammen med Forlaget Carlsen udviklet fem ”sprogkufferter”. To til de helt små børn i vuggestuealderen (1-3 år) og tre til børn i børnehavealderen (3-6 år).

> Se de fem kufferter og deres indhold her

Kufferterne indeholder tre billedbøger, der er skrevet specielt til dialogisk læsning, tre papfigurer, der hjælper sprogstimuleringen på vej og en indlægsseddel der forklarer, hvordan man gør.

 

> Læs mere om indhold og priser her

Sådan kan du bruge sprogkufferterne

Før oplæsningen:
Vælg en bog fra sprogkufferten.
Læs/skim bogen, og se, om den passer til aldersgruppen.
Er der gode ord og emner at tale om? Skal nogen forklares i forvejen for at give en forforståelse? Find et rart og roligt sted at sidde sammen – på gulvet eller i et hyggeligt hjørne på nogle madrasser.

En mindre gruppe er optimal, men selv 20 børn fylder ikke meget i en tæt halvcirkel foran den voksne. Bogen kan nu jævnligt vendes om, så alle kan se billeder og tekst. Find eventuelt genstande eller legetøj, der passer til historien, og som børnene kan sidde med, mens de lytter. Dette hjælper ofte på engagement, hukommelse og læring.

Under læsningen:
Tal om forsiden: Hvad handler bogen mon om? Lad børnene sætte ord på, hvad de ser. Læs langsomt og levende med pauser til at forklare, tale om tegninger og besvare spørgsmål. Peg jævnligt på tekst, læseretning eller et bestemt ord for at øge den skriftsproglige opmærksomhed. Er der papfigurer med i sprogkufferten, så brug disse under oplæsningen. Gør børnene til medfortællere. Følg deres nysgerrighed, stil ”åbnende spørgsmål”, og vent på svar.

Du kan fx stille denne slags spørgsmål til de 2-3 årige: Hvem leger med bolden? Hvilken farve har drengens bold? Hvor ligger bolden? Spørgsmålene til de 4-5 årige kunne være: Hvorfor bliver pigen ked af det? Hvordan kan hun blive glad igen? Hvad tror I, at der sker nu?

Støt og udvid sproget. Det er ordforrådet og sprogforståelsen, der er vigtigst – ikke så meget selve udtalen, som nok skal udvikles med tiden. Korrigér derfor ikke børnene, men gentag blot efterfølgende deres ord eller sætningsopbygning korrekt (fx: ”Ham osse ha bolden.” ”Ja, han vil også gerne have bolden.”)

Efter læsningen:
Afprøv/oplev historien gennem rollespil, leg, sansemotoriske aktiviteter, tegneaktiviteter, udflugter m.m. Tal om udvalgte emner og fokusord fra bogen i forskellige sammenhænge, så de sætter sig fast. Fortæl eventuelt ordene til forældrene, så der kan tales videre om dem derhjemme. Læs samme bog en håndfuld gange inden for de næste par uger, så børnene får mulighed for at blive mere og mere deltagende og sprogligt aktive i oplæsningen for hver gang.

God fornøjelse,
Lotte Salling, forfatter

De fem forskellige sprogkufferter kan købes her.


Lotte Salling er forfatter, foredragsholder og psykomotorisk terapeut. Hun har skrevet en lang række bøger med fokus på rim, remser, dialogisk læsning og sprogstimulering. Lotte Salling har siden 1992 undervist børn og unge i rytmik og bevægelse, lavet sprogprojekter med børn og holdt foredrag for pædagoger og forældre om børn og sprog.

Lotte%20salling%20portraet