Fagbøger Ole Sønnichsen

Bag facaden. Den ny bog ‘Mænd’ samler 20 stærke portrætter fra Euroman

Euroman, De bedste portrætter, Mænd

Bogen Mænd – De bedste portrætter samler 20 af de bedste portrætinterviews fra Euroman gennem tiden. Vi har talt med én af magasinets faste portrætskribenter for at blive klogere på, hvad der skal til for at skrive et godt portræt, og hvad der gør genren så unik.

 

Magasinet Euroman har, siden det første gang kom på gaden i marts 1992, gjort sig bemærket ved dets portrætter af kendte, og i visse tilfælde ukendte, danske mænd.

Fælles for disse portrætterede personer, udover deres køn, er, at de alle på deres egen måde er markante skikkelser, hvis personlige fortællinger ofte indeholder talent, succes og ambitioner, såvel som nederlag, angst og uforløste drømme.

Læs også Mød store danske personligheder i ny serie portrætbøger

Nu har det danske forlag Storyhouse, valgt at udgive bogen Mænd – De Bedste portrætter, der efter eget udsagn ”samler 20 af de største og mest spændende fortællinger til en moderne Danmarkshistorie om manden.”

I bogen bliver læseren præsenteret for 20 vidt forskellige portrætter af 20 ligeså vidt forskellige danske mænd; herunder blandt andre Christian Eriksen, Jesper Christensen, Anders Fogh Rasmussen, Lars H.U.G. og Mads Holger.

Læs også Ny trend hos læserne; Små, kloge bøger er et stort hit

Fokusset er dog ikke udelukkende på kendte, men indeholder også portrætter af blandt andet en hjernekirurg samt en ung mand med autisme.

I et andet menneskes sko

Journalist på Euroman Jonas Langvad Nilsson har skrevet flere 100 portrætter. To af hans portrætinterviews, ét af Casper Christensen og et andet af Mads Holger, har da også fundet vej til bogen.

Euroman, Mænd - De bedste portrætter, Jonas Langvad Nilsson, Storyhouse, Ole Sønnichsen, Michael Laudrup, Lindhardt og Ringhof, bog om mænd, mandebog, Yahya Hassan, Bjørn Lomborg, magasiner, portrætter, portrætjournalistik, interviews, Brian Holm, Jesper Christensen, Lars H.U.G., Lars Løkke Rasmussen

Langvad er helt grundlæggende drevet af en nysgerrighed efter, hvad det vil sige at være i et andet menneskes sko.

”Jeg kan godt lide at få muligheden for at gå ind i andre menneskers liv og spørge om alt mellem himmel og jord. Det er et ret stort privilegie som journalist at tilbringe tid sammen med et andet menneske, lære det at kende og se det fra andre vinkler end bare den pæne, som folk som regel får at se,” siger Jonas Langvad Nilsson.

Læs også Sapiens-forfatter udforsker nutiden i 21 ting du bør vide om det 21. århundrede

Han fik i sin tid virkelig fik øjnene op for portrætjournalistikken, da han som ung, udvekslingsstuderende i Knoxville, Tennessee, blev introduceret til legendariske amerikanske portrætskribenter som Gay Talese, Tom Wolfe og Susan Orlean.

Mange år senere opsøgte han flere af sine amerikanske yndlingsskribenter og interviewede dem om deres arbejdsmetoder. Resultatet kan læses i bogen Amerikanske portrætter (2013).

Nærmest som en filminstruktør

Et godt portræt tager tid. Lang tid. Som regel foretrækker Jonas Langvad Nilsson at sætte mindst tre dage af sammen med interviewpersonen. Han tilføjer, at det er vigtigt at vise interviewpersonen, at man som journalist har god tid til at lytte og ikke er kommet for at dømme.

Læs også Enzo Ferrari. Kom bag facaden på et af de vigtigste mennesker i motorsport

”Hvordan kan man forvente at et fremmed menneske åbner sig og fortæller om sine personlige hemmeligheder og nederlag? Vel vidende at journalisten går hjem bagefter og skriver en historie? Det er en ret grænseoverskridende proces for mange mennesker faktisk,” siger Jonas Langvad Nilsson og fortsætter:

“For mig handler den her proces som journalist om at vinde et andet menneskes tillid og signalere i mit blik og med mit kropssprog, at jeg har tid til at forstå, hvem vedkommende er – uden nødvendigvis at have nogen specifik vinkel på forhånd.”

Euroman, Mænd - De bedste portrætter, Jonas Langvad Nilsson, Storyhouse, Ole Sønnichsen, Michael Laudrup, Lindhardt og Ringhof, bog om mænd, mandebog, Yahya Hassan, Bjørn Lomborg, magasiner, portrætter, portrætjournalistik, interviews, Brian Holm, Jesper Christensen, Lars H.U.G., Lars Løkke Rasmussen

Udover tiden; hvordan er det så anderledes at arbejde med et portrætinterview i forhold til en almindelig nyhedsartikel?

”Når jeg som portrætskribent er ude og følger en person, arbejder jeg ligeså meget med at observere det, der sker på afstand og tænke det i scener, i symbolske detaljer og i personkarakteristik; lidt som en filminstruktør. På den måde er portrætinterviewet mere i familie med romanen og filmen, end det er med klassisk journalistik.”

Moderne danmarkshistorie om manden

Spørger man journalist og forlagschef for Storyhouse, Ole Sønnichsen, er det ikke til at komme uden om, hvilken betydning Euroman, og i særdeleshed deres portrætter, har haft for den danske journalistik.

”Euroman har altid været et af de steder, hvor man kan finde kvalitetsjournalistisk i langt format. I et meget skiftende mediebillede har Euroman været der uden de store forandringer som et flagskib for det dybdegående, velskrevne interview,” siger Ole Sønnichsen.

Læs også Et liv i skjul af Bart van Es. Et gribende portræt af den jødiske pige Lien

”Derfor fortjener de bedste portrætter fra magasinet at blive samlet i den her bog, så de kan få nyt liv. Den samler med et anderledes blik den moderne danmarkshistorie om manden og sætter nogle af de mænd, der har været med til at præge Danmark de seneste årtier, i perspektiv,” siger Ole Sønnichsen.


Euroman, Mænd - De bedste portrætter, Jonas Langvad Nilsson, Storyhouse, Ole Sønnichsen, Michael Laudrup, Lindhardt og Ringhof, bog om mænd, mandebog, Yahya Hassan, Bjørn Lomborg, magasiner, portrætter, portrætjournalistik, interviews, Brian Holm, Jesper Christensen, Lars H.U.G., Lars Løkke Rasmussen

Bogen Mænd – De bedste portrætter kan købes i din lokale boghandel eller online her

Mænd – De bedste portrætter samler for første gang mere end 25 års portrætter fra magasinet til en bog, der ikke blot fortæller historien om forskellige kendte, danske mænd, men også viser et tværsnit af politik, sport og kultur i det moderne Danmark i samme periode.