Fagbøger

Naturlig gødning: Det perfekte opslagsværk til dig og din have

naturlig gødning i haven, have, Tina Råman, lindhardt og ringhof, bonderøven, søren ryge, kompost

Foråret er (snart) over os, og hermed begynder sæsonen for havearbejde. Men har du nogensinde undret dig over, hvilken slags gødning du bør give dig i kast med, når de visne pelargonier i haven skal plejes? Og hvordan får man det optimale ud af sin kompostbunke i haven?

 

Er man ikke ekspert i botanik kan ovenstående eksempler givetvis fremstå som rimelig uoverskuelige opgaver. For hvor skal man egentlig starte som haveejer?

Netop dét spørgsmål giver bogen Naturlig gødning i haven svar på. Dette smukt illustrerede opslagsværk er skrevet af de tre svenske kvinder Tine Råman, Ewa-Marie Rundquist og Justine Lagache, som udover en stor kærlighed for jordbrug også deler den holdning, at vi som mennesker skal gøde vores haver og afgrøder med omtanke – og helst så organisk som muligt.

Som de tre forfattere selv skriver i bogens indledning: ”Vi håber, at bogen vil være en hjælp i dyrkningen, og at gødning kommer til at betyde mere for dig og din have. Og at du kommer til at mærke den store forskel, som den rette gødning kan gøre.”

“Denne smukke bog kan anbefales til alle, der vil blive klogere på noget væsentlig, de ikke vidste i forvejen.”

  • Søren Ryge om bogen Naturlig gødning i haven

Gødning er måske ikke helt sturerent – men det er for alle

Spørger man professor i jordfrugtbarhed Lars Stoumann Jensen, er der heller ikke nogen vej udenom enten at tage en tur i det lokale byggemarked og købe en pose gødning eller skaffe sig noget staldgødning – i hvert fald hvis man ønsker at dyrke gode grønsager eller have flotte roser.

“Man kan jo starte med at prøve sig lidt frem. Er man bekymret kan man give lidt mindre gødning end nødvendigt. Det er ikke spor svært, og det er noget, alle kan give sig i kast med. Hvis man kan finde ud af at dyrke nogle planter i sin have og ikke bare have en græsplæne, som man slår en gang om ugen, så kan man også sagtens finde ud af at gøde,” siger Lars Stoumann Jensen.

“At formidle hvordan man skaber en frugtbar jord, er noget af det sværeste, man kan kaste sig ud i. Samtidig er det ét af tidens vigtigste budskaber. Derfor er denne bog et grundigt og smukt skridt på vejen mod at forstå, hvordan vi skaber en frugtbar jord.”

  • Frank Erichsen, kendt fra Bonderøven på DR1, om bogen Naturlig gødning i haven

Fem facts om naturlig gødning, der får dig helt ned på jorden:

1. Vi mennesker kan med rette bruge vores egen urin som gødning. Faktisk indeholder den stort set alt, hvad planterne skal bruge med hensyn til næring. Og så er den gratis. Vær dog varsom med at bruge urinen direkte over afgrøder, der skal høstes kort efter.

2. Gødning kan påvirke madens smag. I victoriatidens haver undersøgte man, hvordan forskellige former for staldgødning påvirkede det, man dyrkede. Man mente blandt andet, at porrer fik den mildeste smag med menneske- og hestegødning, hvorimod kogødning gav en skarp og bitter smag.

3. Det er vigtigt, at kende din jords pH-værdi. Skalaen for pH-værdi strækker sig fra 1 til 14, og de fleste planter trives, hvis jorden har en værdi mellem 5,5 og 7,5. Man får generelt gode værdier, hvis man tilfører organiske stoffer som kompost og staldgødning.

4. I princippet kan du kompostere alle former for nedbrydeligt materiale. Du kan trygt smide ting som avispapir, æggebakker og grøntsagsaffald på din kompostbunke. Til gengæld er det et absolut no-go at kyle skodder, medicin og sågar planterester og blade fra syge planter på kompostbunken.

5. Kunstgødning, omtalt i bogen som “the quick fix”, kan i visse tilfælde være en fin løsning, hvis man ikke har adgang til organisk gødning. Fordelen ved kunstgødning er, at det ofte er som Viagra for planterne, og dermed er lige noget for en udsultet plante. Det er derfor ideelt som et akut middel. Ønsker man at dyrke økologisk, skal man dog bruge organisk gødning.

naturlig gødning i haven, have, Tina Råman, lindhardt og ringhof, bonderøven, søren ryge, kompostNaturlig gødning i haven kan købes i din lokale boghandler eller online her.