Aktuelt Børnebøger Carlsen

Der er magi i luften – Neil Patrick Harris’ magiske møgunger er et højtlæsningshit til ferien

De magiske møgunger, magiske møgunger, neil patrick harris, højtlæsning, børnebog, børnebøger

“Måske har du nogle gange svært ved at finde magien i din verden, præcis som drengen i denne bog. 

Måske har du for travlt med at lave candyfloss eller er for distraheret af fugle, der har slået sig ned uden for dit vindue, eller for træt efter at have ryddet op på loftet til at lægge mærke til den – men jeg forsikrer dig, der findes magi.

Du skal bare vide, hvor du skal lede efter den. (Brug din næse! Eller din tunge! Eller dine øjne! Eller din hjerne!) Og selvfølgelig kan du nogle gange selv skabe magi.” – Neil Patrick Harris, De magiske møgunger – Den første historie.  

 

Magi, mystiske tricks og mageløse møgunger

De Magiske Møgunger er første bind i en ny serie af den prisvindende skuespiller Neil Patrick Harris. Bogen vil være et højtlæsningshit for børn og barnlige sjæle i alderen 7+ og byder på en skæppeskøn blanding af humor, spænding, sjove opgaver og guides til trylletricks. Og så er det ikke mindst en varm fortælling om venskab og om at turde være sig selv.

 

De magiske møgunger, Neil Patrick Harris, magiske møgunger, højtlæsning, børnebøger, børnebog

 

Undevejs i historien kan du blandt andet få tips til, hvordan du ruller mønter henover dine knoer, eller hvordan du kan læse andre folks tanker – jo, jo den er god nok, men mere kan vi ikke afsløre her.

 

De Magiske Møgunger 1 – Den første historie

af Neil Patrick Harris

Magiske møgunger, de magiske møgunger, højtlæsning, neil patrick harris Da den forældreløse gadedreng, Carter, stikker af fra sin modbydelige onkel, forventer han ikke at finde både nye venner og magi i en lille by på landet.

Men som alle gode trylletricks, kan alt ændre sig på blot et øjeblik, og det gør det, da den grådige cirkusdirektør, B.B. Bosso, og hans mystiske hold ankommer til den lille flække. De har nemlig tænkt sig at stjæle alt, de kan komme i nærheden af.

Efter et afgørende møde med byens lokale magiker, Dante Vernon, rotter Carter sig sammen med fem andre børn med helt særlige evner.

Sammen sætter de alle sejl til for at redde byen og indbyggerne fra Bossos slyngelstreger.

Perfekt som højtlæsning fra ca. 7 år. 

 

Du kan læse mere om De magiske møgunger af Neil Patrick Harris her og finde bogen i din lokale boghandler fra d. 5. juni 2018.

 

De magiske møgunger, magiske møgunger, neil patrick harris, højtlæsning

Om Neil Patrick Harris

Neil Patrick Harris, de magiske møgunger, magiske møgunger, højtlæsning, børnebog, børnebøger
Fotokredit: Mark Veltman

Neil Patrick Harris er en anerkendt skuespiller, producer, instruktør, vært og forfatter. Han har blandt andet medvirket i hitserien How I Met Your Mother.

Harris var formand for The Academy of Magical Arts fra 2011 til 2014. Han bor i Harlem, New York i USA med sin mand, David, deres tvillinger, Gideon og Harper, og to fjollede hunde ved navn Watson og Gidget. De Magiske Møgunger er hans første børnebog.