Børnebøger Carlsen

Der er et nyt hold i byen – Læs det første kapitel af Bækager Boldklub

Bækager Boldklub, fodbold, fodboldbøger

Bækager Boldklub er en ny serie om venskab, loyalitet, uenigheder, sportsglade og mindre glade nørder og deres venner og … nåeh ja: fodbold. Man behøver bestemt ikke at være en dedikeret fodboldfan for at læse med – her er humor og underholdning for alle … Og husk så at juble!

Du kan læse, hvordan det hele starter her.

bækager boldklub, fodbold, jesper roos, ole sønnichsen

„Nu håber jeg virkelig, at I vinder!“ råbte Brilles far til Brille, der stod klar med sin fodboldtaske i køkkenet på Solbærvænget 4.

„Ja, hvor bliver det spændende,“ sagde Brilles mor. „Jeg var lige nede hos Frisør-Jette. Hun sagde, at der kommer boder og alt muligt.“

„De kan blive jyske mestre,“ sagde onkel Hans og tog en tår kaffe. „Det er aldrig sket før i Bækager Boldklubs historie! Og med ham der på mål kan det ikke gå galt!“

Brille hankede op i tasken og kiggede for 10. gang på kampsedlen, hvor der stod, at han var udtaget til finalen.

„Det skal virkelig gå galt, hvis ikke vi vinder,“ sagde han. „Vi har ikke tabt en eneste kamp i hele sæsonen.“

„Sådan skal det lyde!“ råbte onkel Hans og skålede i kaffe.

„Har du husket det hele?“ spurgte Brilles mor.

„Ja, mor.“

„Også tape?“

„Ja, mor.“

„Det var godt, skat. Vi venter lige på de der vinduer til udestuen. Og når far og onkel Hans har fikset dem, så kommer vi ned og hepper!“

Brilles mor gav ham det sædvanlige god-kampkram, og far og onkel Hans sang „Olé, olé, olé“ med armene over hinandens skuldre, og så var Brille ude ad døren.

Når man er målmand og bruger virkelig stærke og tykke briller, er tape vigtigt. Derfor havde Brille altid en rulle tape liggende i sin taske. Gaffatape. Han havde spurgt sin mor, om han kunne få kontaktlinser cirka en million gange, men svaret var altid det samme:

„Det kan du ikke finde ud af med de fumlefingre, du render rundt med.“

“Det skete tit, at Brille fik en bold i hovedet. Det blev ikke bedre af, at klubben havde fået ny pumpe. Boldene var hårde som kanonkugler og knækkede hans briller ved næsen, så de strittede ud til siderne som følehorn. Det var sket en del på det sidste, så han havde lige fået nye briller.”

Derfor lå hans taske altid bag venstre stolpe, og han kunne efterhånden fikse brillerne med gaffatape på under et minut, selvom han slet ikke kunne se noget imens.

Brille havde været målmand, siden han var fem år. Det startede, dengang hans onkel Hans havde haft en Bayern Münchens målmandstrøje med hjem fra en ølfestival i Tyskland. ‘Neuer’, stod der på ryggen. Verdens bedste målmand. Få uger efter var Brille mødt op til træning i Bækager Boldklub.

„Du starter på mål,“ sagde træner Opstrup, da han så Brille i målmandstrøjen.

„M-men …“ stammede Brille, der egentlig bedre kunne lide Messi, fordi han ikke var så høj, men nu gjaldt det altså målet.

„Hvad hedder du?“ spurgte træneren.

„Søren,“ sagde Søren, som Brille i virkeligheden hed.

„Det er der allerede en, som hedder,“ sagde Opstrup. „Hvad siger du til Brille?“

Og sådan gik det til, at Brille blev til Brille. Neuer var også startet på mål som femårig. Det var nu Brilles helt store drøm: at blive verdens bedste målmand ligesom Neuer. Og kampen i dag kunne være et vigtigt skridt i den retning.

Sådan tænkte Brille i hvert fald lige nu, hvor han stillede sig på tæer for at svinge benet over stangen på sin røde BMX-cykel, der selvfølgelig havde blå og hvide prikker, så alle kunne se, at han holdt med Bayern München.

Brille ræsede ned ad havegangen og ud på vejen. I dag kørte han så stærkt, at han ikke nåede at se, om Steens storesøster Rikke fra syvende med de lyse krøller var ude i haven. Han fortsatte ned ad Stadionvej. Bare han kom på banen i dag. Bare én halvleg. Bare en halv halvleg. Brille vidste godt, at han havde ekstra langt op til overliggeren i forhold til Sebastian, der altid startede inde på mål for A-holdet. Og han vidste også godt, at det var derfor, han var reservemålmand på A-holdet.

Men det var stadig langt bedre end B-holdet med O, Anders og alle de andre, der ikke kunne ramme bolden. Brille havde øvet hop på trampolinen i den sidste måned og var ret sikker på, at han næsten kunne nå derop.

Han svingede ind over parkeringspladsen ved klubhuset og sigtede mod cykelstativet med forhjulet. Hvis bare de spillede uafgjort. Så ville de ryge ud i en straffesparkskonkurrence. Han forestillede sig, hvordan publikum råbte:

„Kom så, Brille! Kom så, Brille!“ Det skulle være anføreren fra Pandrup IF, der sparkede bolden helt op i krogen. Men så var det, at Brille kom flyvende og fistede den over mål. ‘Brille gør Bækager Boldklub til jyske mestre!’ ville der stå på forsiden af Bækager Ugenyt. Han vidste allerede, at både udklippet og hans medalje skulle hænge lige ved siden af hans store Neuer-plakat.

“Brille kom tilbage til virkeligheden, da hans alt for brede forhjul bankede ind i cykelstativet.Heldigvis væltede cyklen til højre, hvor der var plads. Så snart cyklen var låst, fik han øje på Arjumand. Eller Arju-mand. Eller var det Arjum-and?”

Han havde aldrig helt fået fat på, hvordan han skulle udtale navnet. Faktisk var der ingen i Bækager, der nogensinde havde fået rigtigt styr på det, så alle kaldte ham for Altmuligmand.

Og navnet passede perfekt, for han kunne virkelig alt muligt. Derfor arbejdede han også som altmuligmand i Bækager Boldklub og på skolen.

“Altmuligmand var fra Kenya i Afrika, og man kunne altid genkende ham på lang afstand. For det første var hans hår så stort, at han lignede en omvandrende mikrofon. Og så var der hans grin. Eller det var vel nærmere et hyl. Og hans stemme. Den var virkelig dyb.”

„Hej, Altmuligmand!“ sagde Brille og hoppede over den røde løber, som Altmuligmand var ved at rulle ud.

„Hey, Brille!“ råbte Altmuligmand, der rejste sig og rakte sin hånd ud til et klask. „Hvad så? Er du klar til at trylle til stor match?“

„Jeg tror, jeg skal starte inde,“ løj Brille. „Men nu må vi se. Vi vinder i hvert fald, så jeg håber, at alt er klar.“

„Uha, Brille!“ hylede Altmuligmand. „Måske starter du inde, måske ikke. Måske bliver I the champions, måske ikke. Bare hu…“

„Arj,“ afbrød Brille. „Vi har faktisk vundet alle kampe i den her sæson. Der er ingen, der kan slå os.“

Altmuligmand trak på skuldrene. „Måske. Du er en klog dreng. Bare husk: Hvis I vinder, alt er muligt. Men hvis I taber …“ Altmuligmand smilede og fortsatte. „Så alt er også muligt!“

„Ja, ja,“ sagde Brille, der fik et klap på skulderen. Han hev op i tasken og gik mod omklædningsrummet.

„Bare det hele er klar.“

„Og Brille?“ Altmuligmand pegede på Brille.

„I skal huske at djuble. Altid djuble. No matter what.“

„Ja, ja,“ sagde Brille og rystede på hovedet af

Altmuligmand. „Vi skal nok juble.“

 

Bækager Boldklub 1 – Tæsk og tuba og Bækager Boldklub 2 – Pokaler og puddelhund

af Jesper Roos Jacobsen & Ole Sønnichsen & illustreret af Lasse Bekker Weinreich

Bækager Boldklub har mistet alle deres dygtige fodboldspillere og står nu tilbage med B-holdet, som hovedsagelig består af knap så dygtige spillere. Faktisk ret dårlige spillere. Men som lille provinsby er man ikke klar til at give op, og med begejstring, kampvilje og lidt stammedans fra altmuligmanden skal det da nok lykkes at få et resultat, der går over i fodboldhistorien … som det dårligste nogensinde.

Der skal tænkes nyt og anderledes! Og helt uden for banen.

En sjov, skør og skæv serie om at kæmpe for noget, selvom man måske er vildt dårlig til det. Og så handler det også om venner og sammenhold.

 

Bækager Boldklub, fodbold, fodbolbøger, fodboldserie, jesper roos, ole sønnichsen Bækager Boldklub, fodbold, fodbolbøger, fodboldserie, jesper roos, ole sønnichsen

 

Du kan finde Bækager Boldklub 1 – Tæsk og tuba og Bækager Boldklub 2 – Pokaler og puddelhund her eller hos din lokale boghandler fra d. 12. juni 2018.