Romaner

Den ultimative sommerlæseliste – Disse bøger skal du læse til sommer

Sommertid er også læsetid. Hvis du leder efter inspiration til gode bøger at forsvinde i eller binge-læse i ferien, får du her mulighed for at smugkigge på vores ultimative sommerlæseliste med bøger der er perfekte at læse til sommer.

Vi har med vilje ikke valgt de tunge murstensromaner, som kan være vanskelige at læse ved en pool-kant eller tage med på stranden. Og for nemhedens og servicens skyld har vi opdelt bøgerne i kategorier, så du hurtigt kan finde bogen, der falder inden for din læsesmag.

 

—> Hop til de bedste romaner
—> Hop til kærlighedsromaner
—> Hop til fantasy og ungdom
—> Hop til historiske romaner
—> Hop til klassikere
—> Hop til krimier

 

Er du til e-bøger eller lydbøger, kan du finde de fleste på iBooks, Saxo.com eller Plusbog.dk. Nogle af bøgerne findes hos bog-streamingtjenester som Storytel og Mofibo. Hvis du er på Bookmate, har vi oprettet en boghylde med bøgerne. Så er det bare om at gå i gang med sommerlæsningen!

De bedste romaner



Ah, at dykke ned i en stor historie og glemme alt om tid og sted. De bedste romaner rykker og ryster os, fordi vi læser om dilemmaer, kulturer, personer som er for os ukendte – eller fordi de spejler situationer, oplevelser og mennesker, vi genkender os selv i. Her er otte gode romaner du kan kaste dig over og læse til sommer.

Lauren Groff: Skæbne og hævn

Skæbne og hævn blev pludselig meget synlig, da præsident Obama udråbte den som sin yndlingsbog.

Det er en fantastisk fortælling om kærlighed, løgne og hemmeligheder i et tilsyneladende lykkeligt ægteskab.
Lotto og Mathilde bliver stormende forelsket på college og kort efter gifter de sig. Som 22-årige er de smukke, glamourøse og med storslåede fremtidsudsigter. Ti år senere ser vennerne stadig med misundelse på deres liv og ægteskab.
Med en ildevarslende gysen, rystende afsløringer og twists går det dog op for læseren, at forholdet er mørkere, mere kompliceret og usædvanligt end det ser ud.

Køb Skæbne og hævn her eller hos din lokale boghandler

Du kan læse Skæbne og hævnBookmate.

John Irving: Mysteriernes allé

Hvis du elsker John Irvings tidlige værker, vil du også elske at læse Mysteriernes allé. Her genoptager han nemlig mange af de temaer, hans forfatterskab er elsket verden over for.

14-årige Juan har en 13-årig søster, som hedder Lupe, og hun tror, at hun kan forudse deres fremtid. Og så kan Lupe læse de flestes tanker, og hun kan som regel regne ud, hvad de værste ting, som er hændt en person, er – en evne hun gør flittigt brug af.
Lupe kan dog ikke forudse fremtiden med samme nøjagtighed, men det er en frygtelig byrde at tro, man ved, hvad der vil ske i fremtiden – især hvis der vil ske noget, for et menneske man holder af. For hvad vil en 13-årig drive sig selv til at gøre, hvis hun tror, det kan ændre begivenhederne?

Du kan købe Mysteriernes allé her eller hos din lokale boghandler.

Donna Tartt: Den lille ven

Den lille ven er skrevet af den prisvindende forfatter Donna Tartt som vandt Pullitzerprisen et par år siden for Stillidsen.

Den lille ven er Donna Tartts anden roman og finder sted i USA’s sydstater. Da Harriet var spæd blev hendes bror Robin fundet kvalt ude i familiens have. Nu er Harriet 12 år og hun er bekymret og nysgerrig og beslutter sig  sammen med sin bedste ven Hely at undersøge sin storebrors død.

Køb Den lille ven her eller hos din lokale boghandler

 Du kan læse Den lille ven på Bookmate og Mofibo.

 

Don Delillo: Zero K

En mesterlig skildring af livet og kampen mod døden fra den litterære aldrende pionær Don Delilo.

Jeffreys far, Ross, er mangemilliardær og gift med den yngre kvinde, Artis, som er uhelbredeligt syg. Ross er hovedinvestor i et afsides liggende og hemmeligt kompleks, hvor alvorligt syge mennesker fryses ned i håbet om, at de kan vende tilbage til livet den dag, hvor medicinske fremskridt ville kunne kurere dem. Jeffrey slutter sig til Ross på komplekset for at sige farvel til sin stedmor, inden hun fryses ned, da Ross fortæller, at han har i sinde at følge med hende og lade sig fryse ned.

 “Zero K er ekstremt langt ude, men alligevel utrolig tæt på. Og er samtidig DeLillos stærkeste roman i årevis. Ja, i årtier.” – BERLINGSKE

Køb Zero K her eller hos din lokale boghandler.

Du kan læse Zero K på Bookmate og Mofibo.

Andrew Michael Hurley: Ensomheden

En uhyggelig og stemningsfuld debutroman, som udforsker ideer om tro og overtro.

“Ensomheden” er et øde sted, hvor en gruppe religiøse tager til på deres årlige bøns- og bodsuge for at søge Gud. Men i løbet af deres ophold, oplever de andre uforklarlige ting.

Forfatteren Andrew Michael Hurley blev inspireret af de forskellige øde, ensomme steder på den nordlige vestkyst af Lancashire i England. Her fylder overtro, naturen og kristen tro stadig meget og tiden forandrer sig ikke meget.

Du kan købe Ensomheden her eller hos din lokale boghandler.

Du kan læse Ensomheden på Storytel og Bookmate.

Rachel Joyce: Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd

En rørerende bog om sorg, fortrydelse og at finde sig selv.

Da Harold går hjemmefra en morgen for at poste et brev, mens hans kone støvsuger ovenpå, har han ingen anelse om, at han kommer til at gå fra den ene ende af landet til den anden.

Harold Fry er 65 år og modtager en dag et brev fra en gammel kollega, som har fået kræft og som ligger på et hospice.

Harold begiver sig ud på en spontan pilgrimsrejse til sin gamle kollega. Rejsen varer 87 dage og 1009 km, og der sker utrolige ting under denne fantastiske tur. Han har ikke nogen vandrestøvler eller noget kort, for ikke at tale om et kompas, en regnjakke eller en mobiltelefon. Det eneste han ved er, at han er nødt til at blive ved med at gå – for at redde et andet menneskes liv.

Du kan købe Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd her eller hos din lokale boghandler.

Du kan læse e-bogen på Storytel, Bookmate og Mofibo.

Sarah Engell: Det stof som drømme er gjort af

Tankevækkende roman om jagten på det perfekte liv af Sarah Engell.

Tankevækkende roman om jagten på det perfekte liv. Dicte har det hele. Søde veninder, et godt udseende og en lækker forlovet. Den perfekte overflade krakelerer dog, da Dictes forestillinger om det perfekte liv tager overhånd. Dictes kæreste Adam, elsker hende så højt, at han vil eftergive alt hvad hun ønsker til deres kommende bryllup. Men bryllupsforberedelserne udvikler sig til et mareridt da Dicte bliver en ren “bridezilla”.

Køb Det stof som drømme er gjort af her eller hos din lokale boghandler.

Du kan læse e-bogen på Storytel og Bookmate.

Richard Bach: Jonathan Livingston Havmåge

En smuk og tankevækkende fortælling til alle der føler sig anderledes.

Havmågen Jonathan afviger fra sin flok. Han kan ikke leve under de normer og regler flokken udstikker, han vil hellere leve det frie og uafhængige liv.
Han elsker at flyve og bruger al sin tid på dette, og for hver dag der går, bliver han hurtigere og dygtigere.
Jonathan bliver udvist fra flokken og dømt til at leve resten af sit liv alene. Dette bekymrer ham dog ikke, for i stedet for at være en del af frygten, kedsomheden og vreden, der prægede mågeflokkens liv, kan han i stedet flyve hver eneste dag.

Køb Jonathan Livingston havmåge her eller hos din lokale boghandler.

Du kan læse e-bogen på Storytel og Bookmate.

Kærlighedsromaner


Kærlighed, søde romantiske historier der bringer et smil og latter frem, bøger der er nostalgiske eller giver os gåsehud. Der er ikke noget som at binge-læse kærlighedsromaner i sommertiden:

Audrey Carlan: Calendar girl

Den ultimative binge-læsning til at tage med på stranden. Audrey Carlans erotiske Calendar girl-serie består faktisk af 12 bøger, som følger hver af årets måneder – men for nemhedens og læsbarhedens skyld har vi delt bøgerne op i fire paperbacks.

Da hendes far kommer i en voldsom spillegæld beslutter Mia at blive en eskortpige, så hun hurtigt kan hjælpe sin far. Missionen er enkelt: Hver måned rykker hun til en ny by, hvor en ny mand venter. Men kærlighed er ikke en del af kontrakten, og det bliver svært når følelserne kommer i klemme.

Du kan købe Calendar girl serien her eller hos din lokale boghandler.

Du kan læse e-bøgerne på Storytel og Bookmate.

Sophie Kinsella: Bryllupsnatten

En hylemorsom romantisk roman af Sophie Kinsella, som også har skrevet den succesfulde Shopaholic-serie. Bryllupsnatten er dog en selvstændig roman, som du roligt kan nyde i solen og få trænet lattermusklerne.

Lotties store drøm er at blive gift, og det kan nærmest ikke gå stærkt nok; Da hendes kæreste åbenbart ikke har tænkt sig at fri, er det kærkomment, da hun støder ind i sin store ungdomsforelskelse. De gifter sig spontant, og det er bestemt ikke til glæde for Lotties søster, Fliss, der går igennem en hård skilsmisse. Fliss sætter sig for at stoppe parret og det skal blive noget af en prøvelse for alle.

Køb Bryllupsnatten her eller hos din lokale boghandler

Helen Fielding: Bridget Jones’ baby

Den sjove fortsættelse til Bridget Jones: På randen af fornuft. Bridget elsker sin singletilværelse og jobbet som tv-producer, men hun ser samtidig for sig, hvordan udløbsdatoen for hendes fertilitet hastigt nærmer sig. Efter en række sjove og pinagtige situationer, som er så typiske for Bridget Jones, finder hun ud af, at hun er gravid … Og det store, akavede spørgsmål er: Hvem er faderen?

Køb Bridget Jones’ baby her eller hos din lokale boghandler.

Husk også at læse nr. 4 i serien: Bridget Jones: Vild med ham.

Du kan læse e-bogen på Storytel og Bookmate.

Maya Banks: Slow burn serien

Skal din sommerlæsning emme af action og forførelse er de tre romaner i bestsellerforfatteren Maya Banks Slow burn-serien et godt bud. De tre romaner følger Devereaux-brødrene og mødet med forskellige kvinder.

I Pas på mig bliver Caleb Devereauxs højtelskede lillesøster kidnappet, og han må ty til utraditionelle midler for at finde hende. Han opsøger Ramie, som er i stand til at føle andres smerte, hvilket gør det muligt for hende at finde mennesker, som lider i det skjulte. Men det har sin pris: hver gang hun bruger sin evne, mister Ramie en flig af sig selv. Og da hun hjælper den desperate, uimodståelige, og tiltrækkende Caleb, er det ved at tilintetgøre hende.

Køb Slow burn-romanerne her eller hos din lokale boghandler.

Du kan læse e-bøgerne på Bookmate og Mofibo.

Kelly Rimmer: Mig uden dig

Mig uden dig er til alle der elsker Jojo Moyes og Nicholas Sparks. Dyk ned i en skøn hjertegribende roman om forelskelse, kærlighed og tab.

Bliver du hurtig blød om hjertet og triller tårene skal du huske kleenex, når du læser romanen.

Callum arbejder for et stort pr- og marketingfirma i Sydney og tager hver dag færgen fra byen hjem til Manly nordpå. En dag på færgen falder han i snak med Lilah, en engageret jurist og miljøforkæmper, og deres første møde udvikler sig hurtigt til en stormfuld forelskelse.
Alt ser lyst ud, og deres forhold bliver stærkere dag for dag. Men så en dag kan Lilah ikke længere ignorere de små sygdomstegn, hun har frygtet og holdt hemmelige for Callum …

Køb Mig uden dig her eller hos din lokale boghandler.

Du kan læse e-bogen på Bookmate og Mofibo.

Colleen Hoover: Måske en dag

Sød og skøn fortælling om ung kærlighed, bedrag, venskab og musikkens helende kraft. Det er den populære og succesfulde amerikanske forfatter Colleen Hoover som står bag denne vidunderlige kærlighedsroman.

Hver dag nyder Sydney skøn musik, som kommer fra altanen over hendes. Da hun en dag møder Ridge, som er manden bag musikken, får hun håb for fremtiden, trods et knust hjerte. De begynder at skrive musik sammen, hvor Ridge komponerer musikken og Sydney skriver teksterne. De er et perfekt makkerpar! Men for Sydney er det ikke nemt at komme videre, og hun kan bare håbe…

Køb Måske en dag her eller hos din lokale boghandler

Du kan læse e-bogen på Storytel, Bookmate og Mofibo.

 

Fantasy og ungdom

 

Uanset om du er ung af krop eller bare af sind vil er disse fem romaner et godt bud på gode læsestunder. Og er der noget bedre end fantasyromaner, der transporterer os hen til en helt anden verden?

Deborah Harkness: Heksenat

Historisk roman om vampyrer, hekse, forbudt kærlighed og mysterier, til alle der elsker Harry Potter, True Blood, Justin Cronin og Diana Gabaldon.

Historikeren Diana forsker i alkymistiske skrifter. En dag falder hun over et fortryllet manuskript, og med ét er hendes liv forandret. Magi og overnaturlige kræfter er ikke ukendte for hende, da hun nedstammer fra en fin linje af dygtige hekse, men hun har valgt ikke at praktisere magi, da hendes forældre blev dræbt på grund af deres evner. Da hun mærker manuskriptets kræfter, sender hun det tilbage i arkivet. Men Diana må sande, at hun ikke kan holde hekseriet fra livet, for pludselig er der en heftig aktivitet omkring hende af hekse, vampyrer og dæmoner – alle viser sig åbenbart at have en interesse i det tilbagesendte manuskript.

Heksenat er første del af en trilogi, som du kan læse mere om her.

Køb Heksenat her eller hos din lokale boghandler.

Du kan læse e-bogen på Storytel, Bookmate og Mofib

Krystal Sutherland: Vores kemiske hjerter

Sød, uimodståelig og tankevækkende ungdomsroman om den første forelskelse til alle John Green fans.

Henry har aldrig været forelsket, men en dag starter Grace i klassen. Hun ligner langt fra Henrys drømmepige, og det er tydeligt, at hun har det svært. Alligevel falder Henry for Graces uperfekte og ægte væsen, men kan han håndtere, at hun bærer på en stor sorg?

En skøn dannelsesroman, der handler om at håndtere sorg, at vokse op og at finde sin plads i verden.

Du kan købe Vores kemiske hjerter her eller hos din lokale boghandler.

Du kan læse e-bogen på Bookmate.

Carol Rifka Brunt: Lad ulvene komme

En skøn roman om venskab, kærlighed, sorg, familiebånd og hemmeligheder, som i 2013 blev kåret til at være en af årets bedste bøger.

1987. Den eneste, der nogensinde rigtigt har forstået fjortenårige June, er hendes onkel, den anmelderroste maler og kunstner, Finn. June er genert og holder sig for sig selv i skolen, men hos Finn kan hun slappe af – han er hendes gudfar, hendes fortrolige og bedste ven.

Da Finn dør alt for ung af en mystisk sygdom, som hendes mor knapt kan tale om, bliver Junes verden vendt op og ned. Men Finns død bringer et nyt bekendtskab ind i Junes liv, og hun finder langsomt ud af, at hun ikke er den eneste, der savner Finn.

Du kan købe Lad ulvene komme her eller hos din lokale boghandler.

Du kan læse e-bogen på Storytel, Bookmate og Mofibo.

Marie Lu: Legend

Spændende dystopi til fans af Hunger Games, Maze Runner og Divergent.

June er en af Republikken Amerikas unge stjernesoldater og har en strålende militærkarriere foran sig. Day er opvokset i slummen og er nu en af Republikkens mest eftersøgte sabotører.
Deres verdener ligger langt fra hinanden, men da Day bliver mistænkt for mordet på Junes bror, sætter hun alt ind på at finde ham. Ingen metoder er for beskidte til at fange Day – og hun har Republikkens fulde opbakning til at gøre det af med den kriminelle oprører.
Efterhånden som June zoomer ind på Day, opdager de dog hver for sig, at der måske er andre ting end mordet på Junes bror, der binder dem sammen.

Legend er første del af en trilogi.

Køb Legend her eller hos din lokale boghandler.

Du kan læse e-bogen på Storytel, Bookmate og Mofibo.

Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken

En episk og medrivende fantasyroman. Romanen, som er første del af en trilogi, er en af de største danske fantasy-succeer i nyere tid, og kombinerer krimi, nordisk mytologi og overnaturlige kræfter i en skøn blanding.

17-årige Anne er en enspænder. Hun er vant til, at andre enten afskyr hende eller ser lige igennem hende, men da hun starter i gymnasiet, er hun pludselig omgivet af klassekammerater, der søger hendes selskab. Hvorfor vil den gudesmukke Mathias, charmerende Luna og dragende Varnar pludselig være venner med hende? Kan hun stole på dem?

Anne kan se hændelser i fortiden, men de drømmeagtige syn bliver pludselig meget virkelige, da der sker en række bestialske mord på unge piger på den egn, hvor Anne bor. Mord, som Anne har set i sine drømme.

2. del af Ravnenes hvisken udkommer 21. juni 2017.

Du kan købe 1. del af Ravnenes hvisken her eller hos din lokale boghandler.

Du kan læse e-bogen på Storytel, Bookmate og Mofibo.

 

En god roman med et historisk islæt


Er du til romaner, der på fineste vis er en tidslomme og fortæller en god historie om en vigtig periode i vores historie, har vi her seks forslag til gode bøger, du kan læse til sommer.

Emma Cline: Pigerne

En meget anmelderrost roman der er løst baseret på historien om Charles Manson og de kvinder, der fulgte ham i slutningen af 1960’erne i Californien. Mansons kvindelige følgere gik meget langt for ham helt til mord.

Den unge pige Evie bliver i sommeren 1969 tiltrukket af en gruppe piger, hvis vildskab og sammenhold virker dragene. Gruppen ledes af en utrolig karismatisk mand ved navn Russell, og han kan få pigerne til at gøre alt. Først efter det er for sent, går det op for Evie, at det kan få skæbnesvangre konsekvenser.

Pigerne læses som en drømmende pageturner” – WEEKENDAVISEN

Køb Pigerne her eller i din lokale boghandel.

 Du kan læse e-bogen på Storytel, Bookmate og Mofibo.

Yaa Gyasi: Hjemfærd

Yaa Gyasi debuterer med en fængende roman om slaveriets konsekvenser som giver et indblik i Ghanas og USAs historie.

Effia og Esi er halvsøstre. Uden at de kender til hinanden, vokser de op i hver sin landsby i Ghana i 1700-tallet. Effia gifter sig med en britisk kolonisator, og lever et liv uden bekymringer på Cape Coast fortet.

Effia er helt uvidende om, at hendes halvsøster Esi er tilfangetaget af briterne og sidder i fortets fangekælder for sidenhen at blive sendt til Amerika som slave. Esis efterkommere må arbejde hårdt i Alabamas bomuldsplantager og Mississippis kulminer, og de flygter fra Sydstaterne og slår sig ned i det 20. århundredes Harlem.

“Fremragende roman” – WEEKENDAVISEN

Du kan købe Hjemfærd her eller hos din lokale boghandler.

Hvis du interesserer dig for den danske slavehandel i kolonitiden så tag også et kig på Haabet:

Mich Vraa: Haabet

En grum beretning fra en tid da Danmark skabte velstand på slavernes arbejde i de vestindiske sukkerplantager. Romanen er en fortælling om kynisk udnyttelse og ondskab, men også om kærlighed og overlevelse trods umulige odds.

1787. På slavefregatten “Haabet” bryder et blodigt oprør ud blandt de sorte i lastrummet. Under dæk er to kvinder i de desperate menneskers vold: kaptajnens og den nygifte skibslæges unge hustruer. Inden slaveoprøret brutalt stoppes, har det ændret en række menneskeskæbner for altid.

♥♥♥♥♥ “En barsk, smuk og medrivende roman, der antænder både fantasi, medfølelse og indignation” – POLITIKEN

Haabet er første del af en romantrilogi om dansk vestindien. Anden del Peters kærlighed udkommer i efteråret 2017. Du kan læse mere om Peters kærlighed her.

Du kan købe Haabet her eller hos din lokale boghandler.

Du kan læse e-bogen på Storytel, Bookmate og Mofibo.

Bernard Cornwell: Det sidste kongerige

Har du endnu ikke stiftet bekendskab med Bernard Cornwells mastodont-serie om England i 8-900-tallet, og er du vild med Game of Thrones eller HBOs Vikings, er dette serien for dig.

Hovedpersonen er den saksiske Uhtred, der som barn bliver taget til fange og opdraget af danske vikinger. Som voksen vender han dog vikingerne ryggen og kæmper for, at England skal vinde det land tilbage, som vikingerne har erobret. Gennem serien følger vi Uhtred og hans efterkommeres kamp for England.

Det sidste kongerige er første del i serien, og der er læsestof til hele sommeren. Bind nr 10 Flammebæreren udkommer i starten af 2018. Få styr på rækkefølgen i Cornwells serie her.

Du kan købe Det sidste kongerige her eller hos din lokale boghandler.

Du kan læse e-bogen på Storytel og Bookmate.

Benn Q. Holm: De døde og de levende

En spændende roman om København i besættelsestiden og Danmarks modstandsfolk.

I 1943 ligger besættelsen tungt over landet. Det unge kærestepar Ebbe og Karen er sammen med andre jurastuderende gået ind i modstandsarbejdet. Aktionerne bliver dristigere og farligere, og en aften går det galt under en sabotage mod et værksted: To fra gruppen bliver dræbt, og Ebbe flygter såret til Sverige. I Sverige optages Ebbe i Den Danske Brigade, den hemmelige eksilhær der træner i de øde skove. De bliver et par lange, barske og iskolde vintre, og da Ebbe og Karen endelig genforenes i maj 1945 er alt forandret.

En roman om krig og kærlighed, om skyld, forræderi og begær.

Du kan købe De døde og de levende her eller hos din lokale boghandler.

 Du kan læse e-bogen på Storytel, Bookmate og Mofibo

Robert Harris: Diktator

Indlevende roman, der beskriver de skelsættende begivenheder i det romerske imperiums kollaps, den efterfølgende borgerkrig og mordet på Julius Cæsar.

Rom, cirka år 60 f.Kr. I en alder af 48 sidder Cicero, politiker, konsul og sin tids største taler, i eksil. Ved at love at støtte Cæsar – hans unge, ubarmhjertige rival – får han lov til at vende tilbage til Rom. Derfra kæmper han sig vej tilbage til indflydelse; først i retssalene, så i Senatet og siden i sine magtfulde skriverier, indtil han for en kort, men glorværdig stund er den mest fremtrædende statsmand i byen.

Men ingen offentlig person, uanset hvor klog eller snu han er, kan se sig fri for at blive berørt af andres skruppelløse ambitioner og konspirationer.

Du kan købe Diktator her eller hos din lokale boghandler.
Læs også om den fremragende klassisker Augustus her på Forlagsliv.

 

Klassikere

 

Vil du bruge lidt af den sommer på at læse gode klassiske værker, har vi her forslag til fire fantastiske bøger, du kan kaste dig over.

Harper Lee: Dræb ikke en sangfugl

Harper Lees fantastiske pullitzer-prisvindende klassiker om racer og samfundsklasser i de amerikanske sydstater i 1930’erne.

Den lille sydstatsby Maycomb er fyldt med fordomme, vold og hykleri, så da byens respekterede sagfører, Atticus Finch, påtager sig forsvaret af en sort mand, der er anklaget for at have voldtaget en hvid kvinde, får det store konsekvenser for den lille by. Set gennem øjnene på den niårige Scout Finch udforsker Harper Lee med hjertevarmende humor de voksnes irrationelle holdninger til racespørgsmålet i 1930’ernes Alabama.

Køb Dræb ikke en sangfugl her eller i din lokale boghandel.

Husk også at læse fortsættelsen på historien, Sæt en vagtpost ud.

 Du kan læse e-bogen på Storytel og Bookmate.

Carson Mccullers: Hjertet er en ensom vandrer

Hvis Dræb ikke en sangfugl gav dig smag for læsning om sydstaterne og raceforskelle, kan jeg også anbefale Hjertet er en ensom vandrer, som oprindeligt blev udgivet i 1940.

Carson Mccullers regnes som en af USA’s mest betydeligste forfattere på linje med netop Harper Lee og Truman Capote.

I den bevægende roman tegnes der et fantastisk portræt af skæbner på samfundets bund, der alle bærer en følelse af dyb ensomhed. Vi stifter bekendtskab med en håndfuld mennesker, der på fineste vis beskriver de fattige og de glemte i et samfund, der var præget af raceforskellene i de amerikanske sydstater.

Du kan købe Hjertet er en ensom vandrer her eller i din lokale boghandel.

 Du kan læse e-bogen på Storytel og Bookmate.

Ernest Hemingway: Afrikas grønne bjerge

Et passioneret selvbiografisk rejsebeskrivelse og portræt af det afrikanske landskabs storhed fra en af det 20. århundredes vigtigste og mest indflydelsesrige amerikanske forfattere.

I denne klassiker fra 1934 leder man straks tankerne hen til Karen Blixen, der netop også beskriver Østafrika i storhed, men Hemingway går et skridt videre og fortæller om sved, anstrengelser, fiaskoer i jagt – der beskrives i detaljer. Forfatteren er på safari med sin anden kone Pauline og med indfødte og ledsagere. Vi følger gruppen op og ned ad stejle skråninger, gennem mandshøjt græs og tilbage i lejren til myggenet, cikadesang og morgendrink. Vi hører om safarien i den skarpe virkelighed og får naturskildringer, så vi næsten tror på, at vi er der selv.

Se andre nyudgivelser af Hemingways klassikere her.

Du kan købe Afrikas grønne bjerge her eller i den lokale boghandel.

 Du kan læse e-bogen på StorytelBookmate og Mofibo.

Pamela Moore: Chokolade til morgenmad

En skøn coming-of-age roman, som blev udgivet i 1956, hvor den forargede hele USa og blev kendt som den amerikanske version af Francoise Sagans “Bonjour Tristesse”. Bogen blev solgt i mere end 1 million eksemplarer og oversat til 11 sprog.

Chokolade til morgenmad er en bevægende beretning om teenageres tilgang til den første kærlighed, sat i USA i 1950’erne.

15-årige Courtney har følelser for en kvindelig lærer på hendes kostskole. Da det ikke ender godt, flytter Courtney hjem til sin mor i Hollywood. Her sætter hun sig for at lære alt at kende hurtigt fra dry martinier til en passioneret affære med en ældre mand.

Du kan købe Chokolade til morgenmad her eller i din lokale boghandel.

 Du kan læse e-bogen på StorytelBookmate.

 

Krimier


Er du til gys, gru og gåder har vi her en bunke krimier af forskellige slags, som vil underholde dig hele sommeren.

Stefan Ahnhem: Offer uden ansigt

Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med Stefan Ahnhems nervepirrende krimier med politimand Fabian Risk, er denne sommer den perfekte anledning til at nyde serien som indtil videre består af tre bøgerOffer uden ansigt, Den niende grav og Atten grader minus.

I Offer uden ansigt flytter politimanden Fabian Risk tilbage til sin fødeby Helsingborg sammen med sin hustru og sine to børn. Allerede efter få timer i byen, bliver han kontaktet af sin nye chef, Astrid Tuvesson, angående et brutalt mord. Liget af Jørgen Pålsson, som er Risks gamle klassekammerat, er blevet fundet – han er blevet brutalt myrdet og har fået begge hænder skåret af.
Der går ikke længe, før flere lig af tidligere klassekammerater dukker op, og Risk befinder sig meget hurtigt i en alvorlig sag, hvis opklaring bliver en kamp mod tiden.

Du kan købe Offer uden ansigt her eller hos din lokale boghandler.

Du kan læse e-bogen på Storytel og Bookmate.

Leif Davidsen: Djævelen i hullet

Intens spændingsroman som vil tilfredsstille alle Leif Davidsens fans! En krimi fyldt med russiske spioner, Den Kolde Krig, forræderi og politiske spændinger mellem Vesten og Rusland.

I 1993 forsvinder den danske efterretningsagent John Arnborg. Da han dukker op igen, er det på russisk side. Arnborg har forelsket sig i en russisk kvinde og arbejder nu for efterretningstjenesten FSB. Hjemme i Danmark har han efterladt sin kone og teenagedatteren, Laila. Faderens forræderi kaster en skygge over Lailas liv.

Hun uddanner sig til sprogofficer, men efter to udsendelser til Irak bestyrer hun en campingplads i Bogense. Her modtager hun pludselig et brev fra sin far, og konfrontationen med fortiden sender Laila ud på rejse til det moderne Rusland. Hendes far har efterretninger, der kan blive afgørende for Danmark og de baltiske lande, men stærke kræfter søger at forhindre oplysningerne i at slippe ud.

Du kan købe Djævelen i hullet her eller hos din lokale boghandler.

Du kan læse e-bogen på Bookmate.

Pierre Lemaitre: Alex

Hvis du elsker at blive blæst omkuld af en fantastisk krimi af den makabre slags, er Alex for dig. Egentlig er det nummer to i en serie (nr 1 er Irène), men mange nye læsere af franske Pierre Lemaitre starter her.

I Alex kidnappes en smuk 30-årige kvinde (som mange sammenligner med Stieg Larssons Lisbeth Salander) på en yderst brutal måde. Den lidt usympatiske politikommisær Camille Verhoeven, der kæmper med et kompliceret følelsesliv, står overfor noget af en gåde, da han i forsøget på at finde Alex langsomt bliver overbevist om at Alex ikke er offeret. Hun er derimod gerningsmand.

Du kan købe Alex her eller hos din lokale boghandler.

Du kan læse e-bogen på Storytel, Bookmate og Mofibo.

Bernard Minier: Iskold død

Hvis du allerede med glæde har stiftet bekendskab med Pierre Lemaitres forfatterskab og leder efter lignende krimier, vil jeg anbefale dig at læse Iskold død. Den prisbelønnede krimi er første bind i serien om politikommisær Martin Servaz.

I Pyrenæerne finder et par arbejdsmænd en dag et hestekadaver ophængt i kablet til en svævebane i 2000 meters højde. Hestehovedet er skåret af.

Politikommissær Martin Servaz undrer sig over, at han er kaldt ud for at undersøge et dødt dyr. Men det står hurtig klart, at der er noget yderst foruroligende ved sagen: På hesten finder man dna fra en berygtet massemorder, som sidder sikkert bag lås og slå på en psykiatrisk sikringsanstalt i nærheden. Han kan ikke være undsluppet sin celle, men bare få dage efter sker det første mord …

♥♥♥♥♥ “Fremragende fransk krimi” – POLITIKEN

Du kan købe Iskold død her eller i din lokale boghandel.

 Du kan læse e-bogen på Storytel, Bookmate og Mofibo.

Camilla Grebe: Når isen brister

Når isen brister thriller krimi

Camilla Grebe, der før har dannet bedstsælgende krimimakkerpar med sin søster Åsa Träff, springer nu ud som solo forfatter i denne psykologiske spændingsroman, der er klar til at tage dig godt ved næsen.

Emma er forelsket. Jesper er alt, hvad hun har drømt om og lidt til. Men han er også direktør i den tøjkæde, hvor hun arbejder, og dermed hendes øverste chef. Diskretion er derfor nødvendig.

Men uden varsel hører Emma pludselig ikke mere fra Jesper. Han er som sunket i jorden, og Emma er ude af sig selv af bekymring. Samtidig bliver en ung kvinde fundet myrdet i hans mondæne villa i en forstad til Stockholm.

Du kan købe Når isen brister her eller hos din lokale boghandler.

Du kan læse e-bogen på StorytelBookmate og Mofibo.

Guillaume Musso: Opkald fra en engel

Perfekt sommerferie-pageturner fra Frankrigs bedst sælgende forfatter.

Bogen er et mix af kærlighed, krimi og action, så her er virkelig noget for enhver smag.

Opkald fra en engel starter som en romantisk komedie. En mand og en kvinde ombytter ved et uheld deres telefoner. De får adgang til hinandens liv, minder – og hemmeligheder. Og hvad der i starten virker som et harmløst uheld bliver hurtigt langt mere alvorligt …

Du kan købe Opkald fra en engel her eller i din lokale boghandel.

Du kan læse e-bogen på Storytel, Bookmate og Mofibo.

 

Johan Theorin: Gravgæst

Stemningsfyldt gys fra en af de mest populære svenske krimiforfattere, som både har vundet “Nordiske krimi” og  “Det Svenske krimiakademis debutantpris” for sine bøger.

Øland kan se frem til en travl højsæson, når titusinde turister ankommer til den nordlige del af øen for at fejre midsommer. Men en af sommergæsterne er på hævntogt og efterlader sig død og skræk i sommernatten.

I myldret af mennesker er det kun den gamle skipper Gerlof, som begynder at mistænke, hvem hævneren kan være, og hvorfor han er ude efter en hel slægt. Det er kun ham, som har mødt manden før i sin ungdom, da de begge stod på kirkegården og pludselig hørte klagende lyde fra en nygravet grav …

Du kan købe Gravgæst her eller hos din lokale boghandler.

Du kan læse e-bogen på Storytel, Bookmate og Mofibo.

John Grisham: Procesadvokaterne

Er du til John Grishams fremragende forfatterskab med masser af drama i retssalen, mord, snydepelse og korrupte advokater er denne er denne roman en virkelig god en af slagsen.

De to partnere Oscar Finley og Wally Figg har specialiseret sig i hurtige skilsmisser og spritkørsel, og fra deres base i Chicago klarer de sig middelmådigt i en benhård branche.
Men en dag ankommer den unge, succesrige men udbrændte David og tilslutter sig firmaet.
Med deres nye partner er Finley & Figg klar til at tage en af de helt store sager; en sag, som kan gøre dem rige uden de store anstrengelser. Med lidt held behøver de ikke engang at møde op i en retssal.

Det virker for godt til at være sandt. Og det er det også.

Du kan købe Procesadvokaterne her eller hos din lokale boghandler.

Yrsa Sigurdardottir: DNA

Medrivende, intelligent pageturner fra Islands krimidronning som har vundet et utal af priser for sit forfatterskab. DNA er første bog i krimiserien om politibetjenten Huldar og psykologen Freyja, og DNA blev kåret til årets krimi i 2016.

En ung kvinde bliver myrdet i sit hjem i Reykjavik, med hendes syvårige datter som eneste vidne. Da endnu en kvinde bliver myrdet, mistænker politiet, at samme gerningsmand står bag begge mord. Kort efter modtager en radioamatør en skræmmende melding, som knytter ham til begge ofre, og nysgerrigt begynder han selv at efterforske sagen.

Lederen af efterforskningen, Huldar, står uden spor. Det skaber konflikter internt i politiet, og sagen kompliceres yderligere af, at han er kommet skævt fra start med børnepsykologen Freyja, som bistår det syvårige øjenvidne i sagen.

Du kan købe DNA her eller hos din lokale boghandler.

 Du kan læse e-bogen på Storytel, Bookmate og Mofibo.

S.J. Watson: Dobbeltliv

Spændende domestic noir og psykologisk thriller fra bestsellerforfatteren bag Før jeg lukker øjnene.

Da Julia får den chokerende besked, at hendes søster Kate er fundet myrdet i Paris, sætter hun sig for på egen hånd at undersøge sagen, som hurtigt henlægges på grund af manglende spor.

Fra Kates bofælle modtager hun blandt Kates ejendele en lille sort notesbog med passwords og log-ins til diverse datingsider. Tilsyneladende har Kate haft talrige frække dates med mænd, hun har mødt på nettet. Julia opretter sin egen profil for at lede efter mulige mistænkte, som kan have haft kontakt med søsteren. Inden længe bliver Julia selv kontaktet af den indsmigrende Lukas, og hun falder for hans charme og takker ja til at mødes. Men hvem er manden egentlig? Hvilket farligt spil indlader hun sig på?

Du kan købe Dobbeltliv her eller hos din lokale boghandler.

 Du kan læse e-bogen på Storytel, Bookmate og Mofibo.

Michael Katz Krefeld: Protokollen

Er du stor fan af Michael Katz Krefeld, men har allerede læst alle bind i Ravn-serien kan jeg anbefale at tage et kig på andre krimier i hans forfatterskab. Protokollen er en actionfyldt krimi med blæs på der leder tankerne hen på Steffen Jacobsen.

En bilbombe dræber treogtyve personer i det indre København. Alt tyder på et terrorangreb, men endnu har ingen taget ansvaret.
Nikolaj Storm, der er chef for PET’s enhed for kontraterrorisme, sættes i spidsen for efterforskningen.
Storms efterforskning peger i retning af en formodet terrorcelle på den københavnske vestegn, og den kontroversielle vicekriminalkommissær Katrine Bergman, hentes til PET for at hjælpe. Katrine har den største opklaringsprocent, men er samtidig suspenderet for vold.
Sagen viser sig langt mere kompliceret end først antaget. Storm og Katrine erfarer, at de står over for en ukendt og magtfuld fjende.

Protokollen er første del af en serie, som efterfølges af Sort sne falder.

Du kan købe Protokollen her eller i din lokale boghandel.

 Du kan læse e-bogen på Storytel, Bookmate og Mofibo.

—> Gå til listen med tilbud på mange af bøgerne


 

læseklub

Jeg elsker bøger og har de seneste par år forelsket mig i de digitale muligheder, bøger giver. At løbe en tur eller lave mad, mens jeg hører lydbog. At læse en e-bog i toget, på rejsen eller midt om natten uden at forstyrre. Men jeg elsker også den traditionelle papirbog. Den flotte indbinding, duften og forventningens glæde, når man slår op på første side og bare ved, man har en god stund foran sig. Jeg har arbejdet i bogbranchen siden 2005 og elsker at pushe gode læseoplevelser videre.