Saga

Den lille mand og den stille modstand

”Det sku vær’ så godt, og så det faktisk skidt”- sådan synger den lille kontormand Larsen i “Melodien der blev væk” (1935). Musicalen, der tog 1930’erne med storm opsættes stadig, senest i 2016 på Nørrebro Teater. Citatet er gået hen og blevet en talemåde. Bag musikalen står Kjeld Abell, der også har skrevet teksten til Danmarks vigtigste ikke-illegale frihedssang under nazisternes besættelse af Danmark.

Tekst af: Nanna Schmidt

Den lille mand og musikken

I 1927 bliver Kjeld Abell uddannet i økonomi ved Københavns Universitet, men straks efter kandidaten rejser han til Paris for at blive teatermaler. For Abells hjerte banker for teater. I 1920 ser han “Spøgelsessonaten” af August Strindberg, og oplever for første gang teaterets magi. Derfor drager den nyuddannede økonom Abell til Paris, hvor han arbejder sammen med tidens toneangivende instruktører. I balletten “Enken i Spejlet” præsenterer Abell for første gang sit eget scenografiske værk. Men hans store gennembrud bliver som forfatter til den musikalske komedie “Melodien der blev væk”.

DyvekeDe tre fra MinikoiDage pa en skyAndersen - eller hans livs eventyrSilkeborg

 Melodien, der ramte danskerne

I “Melodien der blev væk” følger vi den lille kontormand Larsen, der kort sagt er repræsentationen af den almindelige danske middelklassemand. Larsen drager ud for at finde den melodi, der ledte ham i hans ungdom, og som han har mistet i sin grå hverdag. Og hvordan genfindes den? Udenfor den borgerlige orden, i arresten hos politiet. Efter at have nået bunden af samfundet kan Larsen genfinde melodien. Men Larsens kone viser ham, at livets melodi i virkeligheden findes i arbejdet for samfundets fælles bedste. Det socialistiske budskab afspejler, hvordan Abell søger en ny samfundsstruktur i en tid, hvor Danmarks middelklasse oplever stor økonomisk usikkerhed.Synskhedens gaveJudithEva aftjener sin barnepligtEjendommen matr. nr. 267 ostre kvarterAnna Sophie Hedvigebook-154

Man binder os på mund og hånd

Kort inden Tysklands besættelse af Danmark d. 9. april 1940 arbejder Poul Henningsen og Kjeld Abell sammen om revykomedien “Dyveke”. Efter besættelsen må sangen “Man binder os på mund og hånd”, der havde et anti-nazistisk budskab skrives om, så den tilsyneladende handlede om erotik og ægteskab. Det er Kjeld Abell, der skriver teksten, mens Kai Normann Andersen skriver melodien. Men sangens oprindelige anti-nazistiske budskab lader sig ikke skjule helt. Under sidste strofe rejser publikum sig op i Riddersalen som et udtryk for den danske modstand mod besættelsen:

”Man binder os på mund og hånd,

men man kan ikke binde ånd,

og ingen er fangne,

når Tanken er fri. (…)”

Dermed kom Kjeld Abell til at skrive teksten til den vigtigste ikke-illegale frihedssang under nazisternes besættelse af Danmark. Ligesom Kjeld Abells “Melodien der blev væk” stadig opsættes den dag i dag, er “Man binder os på mund og hånd” også gået ind i den danske sangskat, og står blandt andet i Højskolesangbogen.

Nysgerrig på resten af Kjeld Abells forfatterskab? Find det her.