Børnebøger Carlsen

Den fandens far!

Den fandens far!

Religion er et emne, som børn hurtigt bliver fascineret af – uanset om de kommer fra en religiøs familie eller ej. For idéen om himmel og helvede er meget stærk og appellerer til børnenes mere forenklede idéer om godt og ondt. Og det kan virke meget logisk at opdele verden i godt og ondt, ligesom børnene gør, når de leger krig, fangeleg eller andet.

Men religion er lidt svært fordi, det ikke altid er sort/hvidt. Det må Sarah indse i bogen Fandens far, hvor hun for første gang begynder at spekulere på, om hendes mor og far kan komme med hende i himlen. Ingen af dem er jo onde – men Sarahs far tror ikke på Gud, og så bander han også, når han ser fodbold. Derfor er Sarah bange for, at han ikke kommer med hende, hendes mor og kælekaninen Buller i himlen.

Skærmbillede 2016-07-14 kl. 08.38.06
Illustration: Cato Thau-Jensen

Måske der er en engleskole for djævle, der sådan set er søde nok på bunden, men som bare ikke rigtigt tror på Gud og Jesus, for eksempel fordi de har mere travlt med at se fodbold.

Sarah er helt fortvivlet – lige indtil fodboldkampen går over, og far holder op med at bande igen. Så har han måske en chance for himlen alligevel.

Intet er sort/hvidt

Det kan være svært for børn at forstå gråzonerne mellem himmel og helvede. At selvom man bander, råber af fjernsynet, eller ikke helt tror på Gud, så er man god nok alligevel.

Og det er den svære gråzone, Kim Fups Aakeson leger med i Fandens far. Det er en skøn billedbog til at tale med børn om, at ingen er perfekte, og ingen forventer de skal være det – heller ikke, hvis de gerne vil i himlen en dag.


Fandens far af Kim Fupz Aakeson

Skærmbillede 2016-07-14 kl. 08.31.37

Sarah er bare sådan en pige. Hun har en far og en mor og en kanin, der hedder Buller. Og i dag er Sarah i ret godt humør, for hun har lige hørt om det med Gud og Paradis, og det synes hun er virkelig rart at tænke på. For hun og Buller tror på Gud. Men hvad med mor og far? Det vil ikke være så godt at sidde og kukkelure helt alene oppe i himlen uden sin mor og far  …

Billedbog smukt illustreret af Cato Thau-Jensen. Fandens far sætter på finurlig vis fokus på Gud, tro, himmel og helvede. Fra 5 år.

-> Bogen udkommer den 1. august. Forudbestil den her.

CARLSEN er børnenes forlag. Vi udgiver bøger, som giver børn lyst til at læse, bladre, lytte og snakke. Fra den første pegebog i pap over sjove billedbøger til ungdomsromaner og fantasy.