De seneste år er Arktis blevet så populær en kulisse for opdigtede mordgåder, at den har fået sin egen subgenre: arctic noir.
En del krimiforfattere vælger lige nu at lade fiktive ofre lide ubarmhjertige skæbner i polarmørket – særligt i Grønland. Længe har de nordiske lande været populære rammer for krimilitteraturen, en trend der desuden har spredt sig til filmlærredet og hovedkanalernes bedste sendetid. Men noget tyder på, at plottene nu rykker endnu længere nord på til den barske og rå ødemark i Arktis.
Med is og kulde følger ofte mørke, ensomhed, melankoli, øde landskaber, farlige storme og utilregnelige skift i vejret. Alt sammen er det ingredienser til gåsehud og rejste nakkehår. Og jo længere nord på, des mørkere og koldere og dermed måske også mere uhyggeligt.
I følge adjunkt Kim Toft Hansen har det arktiske nogle særlige muligheder, som har været udnyttet i mange genrer: For eksempel det at være sneet inde er for eksempel hyppigt brugt i både kærlighedsfortællinger og i gysere, men også i krimigenren:
“Det arktiske gør det muligt at tvinge hovedpersonerne ud i nogle ekstremer, som ikke vil være muligt i andre klimatiske forhold. Mørket er bare mere faretruende, hvis der både er en morder og en isbjørn derude.”
Ifølge krimiforfatteren Nina von Staffeldt, der er bosat i Grønland, og hvis anden roman netop er udkommet som lydbog, er det kontrasterne mellem det barske og dystre og det livsbekræftende og fremtidsorienterede, der gør arktiske egne til gode krimikulisser, og fordi der ikke er nogen ’kære mor’, der kan komme en til undsætning:
”I Grønland er natur og geografi en aktiv og respektindgydende medspiller. Mennesket er lille og har altid været det i Arktis. Man kan ikke regne med, at mor kommer og redder en, eller at man bare kan tage den næste bus. I ødemarken bliver man nødt til at handle selv – og det er et godt og gruopvækkende udgangspunkt for en krimi.”
Foto: Jørgen Chemnitz
Og Staffeldt er altså ikke den eneste krimiforfatter, hvis mordgåder udspiller sig i Arktis. Flere og flere krimier har polaregne som omdrejningspunkt.
Både Steffen Jacobsen, der er aktuel med krimien Ghostwriter, og Michael Katz Krefeld, der er aktuel med Mørket Kalder, har tidligere skrevet krimier, hvis handlinger udspiller sig i Grønland. Den islandske forfatter Yrsa Sigurdardóttir skriver ligeledes om grufulde mordsager i polarmørket, senest krimien Tilgivelse, der foregår i Reykjavik.
Nok udnytter Nina von Staffeldt Grønlands råhed og mørke i sin krimiskrivning, men ifølge forfatteren sker der meget mere i og omkring Grønland, end danskere er klar over:
”Det forekommer mig, at Grønland i reglen bliver opfattet som et barskt, vildt og øde sted med utilnærmelig natur og hårde livsvilkår, og meget litteratur er med til at forstærke den opfattelse – jeg vil også gerne vise noget andet.”
I Danmark og i hele resten verden finder en rivende global udvikling sted – og den når selvfølgelig også til Grønland, selvom der ikke er mange, der er opmærksomme på det. Det vil Staffeldt gerne lave om på:
”Vi hører enten om smukke isfjelde eller sociale problemer; og begge dele findes i Grønland, men landet er bare også uendeligt meget mere end det.”
I Staffeldts krimier zoomer hun ind på et aktuelt Grønland, der, stik mod den gængse forestilling, til forveksling ligner Danmark. Man tager med hovedpersonen Sika på job, med sønnen i børnehave, på restaurant, i brugsen, på kaffedates og i svømmehallen – ganske udramatisk, hverdagsnært og ikke mindst moderne.
Men så kommer man selvfølgelig også med Sika ud i ødemarken, bliver jagtet af forbrydere, overværer hvalfangster og tager på jagt efter smuglere – action er der nok af.
Historiske konflikter er godt krimistof
Nina von Staffeldts tredje bog Skibet fra Isfjorden udkommer som lydbog i foråret 2019. Man følger fortsat Sika, der involveres i opklaringen af tre sager, der viser sig at være forbunde. Efterforskningsarbejdet trevler pludselig tråde op, der rækker langt tilbage i tiden til et Grønland, der ikke eksisterer mere. Staffeldt bruger kontrasterne mellem det traditionelle og det moderne Grønland som afsæt for sin litteratur:
“Selvom det moderne grønlandske velfærdssamfund på mange måder ligner det danske og andre nordiske, så er der også nogle spændinger, som blandt andet har bund i kolonitiden.”
Disse spændinger er ifølge Kim Toft Hansen en af årsagerne til, at krimiforfatterne har kastet sig over Arktis:
“Det arktiske spiller en stor og tiltagende rolle i den nordiske krimi, fordi området har nogle geopolitiske og historiske rammer, der bare per definition gør den konfliktfyldt – både på det personlige og det politiske plan.”
Ikke kun for grønlændere
Man behøver ikke være grønlænder for at læse om Grønland. Staffeldts historier rammer ned i virkeligheden for dem, der kender landet godt, for andre er historierne en introduktion til et land, der godt kan synes afsides og lidt hemmeligt.
”Når det kan lykkes både at fortælle en god historie og samtidigt give læserne mere indsigt om et sted, der ligger mit hjerte nært, føler jeg, at jeg rammer rigtigt, og det gør mig virkelig glad.”
– Nina von Staffeldt
Sangerinde Julie Berthelsen har indlæst Staffeldts to første bøger som lydbog. Nummer to Den sorte engel er netop udkommet og kan købes her.
Dansk/grønlandske Julie Berthelsen er en af dem, der kender kulissen for Staffeldts krimier rigtig godt, og hun kan sagtens genkende Grønland i Staffeldts univers:
”Hun formår at beskrive byer og bygder, normer og traditioner meget tydeligt. Og det er vildt fedt at læse, både for os der kan genkende det, men det er også en god måde at blive taget med til Grønland, hvis man ikke har været der før. Man bliver både introduceret til det traditionelle Grønland, men også det globale og moderne Grønland.”
Berthelsen er glad for, at der udkommer mere litteratur om Grønland:
”Det er vigtigt at læse om Grønland; alle dumme bemærkninger om Grønland og grønlændere kommer først og fremmest af uvidenhed. Litteratur af grønlandske forfattere er en god måde at lære om Grønland, fordi lokale ikke tager afsæt i forestillinger og fordomme – men derimod i virkeligheden. Vi bør vide mere om hinanden – vi er jo i Rigsfællesskab. Alt andet er meningsløst.”
Mere litteratur fra Grønland
Grønland optræder ikke kun i krimilitteraturen – og vil du gerne læse mere om landet mod nord, er der inspiration at hente her, hvor vi har sammensat en liste over udgivelser med Grønland i hovedrollen:
Nina von Staffeldt: Frosne beviser
En mærkelig virus hærger den vestgrønlandske by Sisimiut, netop som sommeren og ferietiden står for døren. Et par dødsfald oveni skaber godt stof til agurketiden i medierne.
Myndighederne er bekymrede. Det samme kan siges om de virksomheder, der har investeret i en ny krydstogtterminal i Sisimiut, som måske ikke når at blive færdig.
Sika Haslund er efter flere år i Danmark vendt hjem til Nuuk og har fået job som kommunikationskonsulent i Go Greenland. Sammen med journalisten Thormod Gislasson bliver hun hvirvlet ind i afdækningen af en historie, der trækker lange og dybe spor tilbage til fortiden. Køb Frosne beviser som lydbog her.
Nina von Staffeldt: Den sorte engel
En mand findes myrdet på en drivende fiskekutter ud for Uummannaq i Nordgrønland. I lasten finder politiet et stort antal isbjørneskind foruden narhval- og hvalrostænder. Er der tale om ulovlig fangst og smugling?
Greenpeace protesterer højlydt, og Sika Haslund og Go Greenland inddrages i sagen, før den løber løbsk i internationale medier med katastrofale følger for Grønlands renommé. Men der er flere, der er interesserede i grønlandske ressourcer. Køb Den sorte engel som lydbog her.
Anne Knudsen: Hvor jeg var barn, var der isbjørne
“Jeg vil fortælle om et land, der slet, slet ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Det særeste ved netop den tid var, at det var en af de lykkeligste i Grønlands historie. Der var i Grønland i 1950’erne en kort stund mellem fortidens isolerede stilstand og fremtidens forbitrede modvilje mod det danske styre. Denne mærkelige tid faldt tilfældigvis sammen med min barndom.”
Med stor kærlighed til landet og dets befolkning – og med en imponerende hukommelse – fortæller Anne Knudsen om hverdagslivet med familie, naboer og kammerater, om skolegang og leg og om at opfostre isbjørneunger i et bur ude i gården.
Niviaq Korneliussen har skrevet en fortrinlig debutroman om ungdom, kærlighed, seksualitet, samt ikke mindst den ægte og sandfærdige verden og alle dens skygge- og lyssider.
HOMO sapienne handler grundlæggende set om mennesket og den verden vi lever i. Fem unge, der lever i Nuuk, oplever lidt af hvert i deres søgen på deres seksuelle jeg. Bogen er rå, ærlig og kompromisløs i sine beskrivelser, og forskønner absolut ingenting.
HOMO sapienne er en roman for alle. Den kæder de fem hovedpersoner sammen i et liv, hvor opbrud og søgen efter identitet og kærlighed er grundvilkår.
Tolv kapitler om at være barn i Grønland, skrevet af Naja Marie Aidt, Julie Berthelsen, Jessie Kleemann, Anne Knudsen, Henrik Littauer, Rasmus Lyberth, Mai Misfeldt, Iben Mondrup, Emile Hertling Péronard, Minik Rosing, Kaare Sørensen og Elisabeth Toubro.
En række mennesker, der alle har tilbragt hele eller dele af deres barndom på Grønland, beskriver nogle af deres tidligste erindringer fra det store land. Bogen er en slags mosaik, hvor hver del kan stå alene, men tilsammen danner delene et billede af Grønland set med barneøjne.
I Zombieland er der ikke nogen trøst at hente. Det er gys og gru i en samfundsrealistisk fiktion. Det er Grønland uden filter. Novellerne afbrydes af korthistorier og digte; små tableauer af sørgelige og grumme begivenheder. Voldsomme konsekvenser for i forvejen udsatte skæbner udgør omdrejningspunktet for Sørine Steenholdts stærke, selvstændige debut: voldtægt, selvmord, hashmisbrug, ildebrand og biltyveri … de færreste går ram forbi.
Om få årtier slipper verdens olie op. I Arktis er kampen om ressourcerne i gang – på liv og død. Greenpeaces videojournalist Vicky von der Pahlen bortføres og holdes fastlænket i en uhumsk og utæt hytte et ukendt sted i Grønland.
En israelsk milliardær med skjulte interesser sender Marcelo Krankl til Nuuk for at finde Vicky, inden hun dør af mishandling og kulde. Samtidig vil den yderligtgående miljøgruppe Ocean Action kapre verdens opmærksomhed ved at blokere skruen på en olietanker i et farvand fyldt af isbjerge.
2008. Natten mellem den 31. august og den 1. september begår elleve mennesker selvmord i en lille by i det fattige og yderst isolerede Østgrønland. Selvmordene breder sig som en epidemi og på tværs af alder, køn og samfundslag. Tilsyneladende er der ingen forbindelse mellem dem, kun enkelte af de døde kendte hinanden. Alligevel må den udenforstående spørge sig selv, om der ikke er en sammenhæng – en skjult forklaring.
En nat i Grønland fortæller historien om elleve mennesker og deres sidste timer, om hvorfor der denne nat skete det, der skete. Romanen er også en fortælling om Grønland, dette ekstremernes land, med sin kulde og ensomhed og samtidig så megen livgivende magi.
De seneste år er Arktis blevet så populær en kulisse for opdigtede mordgåder, at den har fået sin egen subgenre: arctic noir.
En del krimiforfattere vælger lige nu at lade fiktive ofre lide ubarmhjertige skæbner i polarmørket – særligt i Grønland. Længe har de nordiske lande været populære rammer for krimilitteraturen, en trend der desuden har spredt sig til filmlærredet og hovedkanalernes bedste sendetid. Men noget tyder på, at plottene nu rykker endnu længere nord på til den barske og rå ødemark i Arktis.
Med is og kulde følger ofte mørke, ensomhed, melankoli, øde landskaber, farlige storme og utilregnelige skift i vejret. Alt sammen er det ingredienser til gåsehud og rejste nakkehår. Og jo længere nord på, des mørkere og koldere og dermed måske også mere uhyggeligt.
I følge adjunkt Kim Toft Hansen har det arktiske nogle særlige muligheder, som har været udnyttet i mange genrer: For eksempel det at være sneet inde er for eksempel hyppigt brugt i både kærlighedsfortællinger og i gysere, men også i krimigenren:
Ifølge krimiforfatteren Nina von Staffeldt, der er bosat i Grønland, og hvis anden roman netop er udkommet som lydbog, er det kontrasterne mellem det barske og dystre og det livsbekræftende og fremtidsorienterede, der gør arktiske egne til gode krimikulisser, og fordi der ikke er nogen ’kære mor’, der kan komme en til undsætning:
Og Staffeldt er altså ikke den eneste krimiforfatter, hvis mordgåder udspiller sig i Arktis. Flere og flere krimier har polaregne som omdrejningspunkt.
Både Steffen Jacobsen, der er aktuel med krimien Ghostwriter, og Michael Katz Krefeld, der er aktuel med Mørket Kalder, har tidligere skrevet krimier, hvis handlinger udspiller sig i Grønland. Den islandske forfatter Yrsa Sigurdardóttir skriver ligeledes om grufulde mordsager i polarmørket, senest krimien Tilgivelse, der foregår i Reykjavik.
Læs også ”Som læge har jeg set voldelig død i alle dens afskygninger – det har jeg brugt i mine bøger”. Steffen Jacobsen om Ghostwriter
Mere end ødemark og mordsager
Nok udnytter Nina von Staffeldt Grønlands råhed og mørke i sin krimiskrivning, men ifølge forfatteren sker der meget mere i og omkring Grønland, end danskere er klar over:
”Det forekommer mig, at Grønland i reglen bliver opfattet som et barskt, vildt og øde sted med utilnærmelig natur og hårde livsvilkår, og meget litteratur er med til at forstærke den opfattelse – jeg vil også gerne vise noget andet.”
I Danmark og i hele resten verden finder en rivende global udvikling sted – og den når selvfølgelig også til Grønland, selvom der ikke er mange, der er opmærksomme på det. Det vil Staffeldt gerne lave om på:
I Staffeldts krimier zoomer hun ind på et aktuelt Grønland, der, stik mod den gængse forestilling, til forveksling ligner Danmark. Man tager med hovedpersonen Sika på job, med sønnen i børnehave, på restaurant, i brugsen, på kaffedates og i svømmehallen – ganske udramatisk, hverdagsnært og ikke mindst moderne.
Læs også Mørket kalder / De første 3 kapitler
Men så kommer man selvfølgelig også med Sika ud i ødemarken, bliver jagtet af forbrydere, overværer hvalfangster og tager på jagt efter smuglere – action er der nok af.
Historiske konflikter er godt krimistof
Nina von Staffeldts tredje bog Skibet fra Isfjorden udkommer som lydbog i foråret 2019. Man følger fortsat Sika, der involveres i opklaringen af tre sager, der viser sig at være forbunde. Efterforskningsarbejdet trevler pludselig tråde op, der rækker langt tilbage i tiden til et Grønland, der ikke eksisterer mere. Staffeldt bruger kontrasterne mellem det traditionelle og det moderne Grønland som afsæt for sin litteratur:
Disse spændinger er ifølge Kim Toft Hansen en af årsagerne til, at krimiforfatterne har kastet sig over Arktis:
“Det arktiske spiller en stor og tiltagende rolle i den nordiske krimi, fordi området har nogle geopolitiske og historiske rammer, der bare per definition gør den konfliktfyldt – både på det personlige og det politiske plan.”
Ikke kun for grønlændere
Man behøver ikke være grønlænder for at læse om Grønland. Staffeldts historier rammer ned i virkeligheden for dem, der kender landet godt, for andre er historierne en introduktion til et land, der godt kan synes afsides og lidt hemmeligt.
Sangerinde Julie Berthelsen har indlæst Staffeldts to første bøger som lydbog. Nummer to Den sorte engel er netop udkommet og kan købes her.
”Hun formår at beskrive byer og bygder, normer og traditioner meget tydeligt. Og det er vildt fedt at læse, både for os der kan genkende det, men det er også en god måde at blive taget med til Grønland, hvis man ikke har været der før. Man bliver både introduceret til det traditionelle Grønland, men også det globale og moderne Grønland.”
Læs også Fabelagtig krimiserie af den islandske krimidronning Yrsa Sigurdardóttir
Berthelsen er glad for, at der udkommer mere litteratur om Grønland:
”Det er vigtigt at læse om Grønland; alle dumme bemærkninger om Grønland og grønlændere kommer først og fremmest af uvidenhed. Litteratur af grønlandske forfattere er en god måde at lære om Grønland, fordi lokale ikke tager afsæt i forestillinger og fordomme – men derimod i virkeligheden. Vi bør vide mere om hinanden – vi er jo i Rigsfællesskab. Alt andet er meningsløst.”
Mere litteratur fra Grønland
Grønland optræder ikke kun i krimilitteraturen – og vil du gerne læse mere om landet mod nord, er der inspiration at hente her, hvor vi har sammensat en liste over udgivelser med Grønland i hovedrollen:
En mærkelig virus hærger den vestgrønlandske by
Sisimiut, netop som sommeren og ferietiden står for døren. Et par dødsfald oveni skaber godt stof til agurketiden i medierne.
Myndighederne er bekymrede. Det samme kan siges om de virksomheder, der har investeret i en ny krydstogtterminal i Sisimiut, som måske ikke når at blive færdig.
Sika Haslund er efter flere år i Danmark vendt hjem til Nuuk og har fået job som kommunikationskonsulent i Go Greenland. Sammen med journalisten Thormod Gislasson bliver hun hvirvlet ind i afdækningen af en historie, der trækker lange og dybe spor tilbage til fortiden. Køb Frosne beviser som lydbog her.
En mand findes myrdet på en drivende fiskekutter ud for Uummannaq i Nordgrønland. I lasten finder politiet et stort antal isbjørneskind foruden narhval- og hvalrostænder. Er der tale om ulovlig fangst og smugling?
Greenpeace protesterer højlydt, og Sika Haslund og Go Greenland inddrages i sagen, før den løber løbsk i internationale medier med katastrofale følger for Grønlands renommé. Men der er flere, der er interesserede i grønlandske ressourcer.
Køb Den sorte engel som lydbog her.
“Jeg vil fortælle om et land, der slet, slet ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Det særeste ved netop den tid var, at det var en af de lykkeligste i Grønlands historie. Der var i Grønland i 1950’erne en kort stund mellem fortidens isolerede stilstand og fremtidens forbitrede modvilje mod det danske styre. Denne mærkelige tid faldt tilfældigvis sammen med min barndom.”
Med stor kærlighed til landet og dets befolkning – og med en imponerende hukommelse – fortæller Anne Knudsen om hverdagslivet med familie, naboer og kammerater, om skolegang og leg og om at opfostre isbjørneunger i et bur ude i gården.
Find Hvor jeg var barn, var der isbjørne her.
LÆS OGSÅ: Anne Knudsen: Jeg er taknemmelig for min fantastiske barndom i Grønland
Niviaq Korneliussen har skrevet en fortrinlig debutroman om ungdom, kærlighed, seksualitet, samt ikke mindst den ægte og sandfærdige verden og alle dens skygge- og lyssider.
HOMO sapienne handler grundlæggende set om mennesket og den verden vi lever i. Fem unge, der lever i Nuuk, oplever lidt af hvert i deres søgen på deres seksuelle jeg. Bogen er rå, ærlig og kompromisløs i sine beskrivelser, og forskønner absolut ingenting.
HOMO sapienne er en roman for alle. Den kæder de fem hovedpersoner sammen i et liv, hvor opbrud og søgen efter identitet og kærlighed er grundvilkår.
Find Homo sapienne her.
Tolv kapitler om at være barn i Grønland, skrevet af Naja Marie Aidt, Julie Berthelsen, Jessie Kleemann, Anne Knudsen, Henrik Littauer, Rasmus Lyberth, Mai Misfeldt, Iben Mondrup, Emile Hertling Péronard, Minik Rosing, Kaare Sørensen og Elisabeth Toubro.
En række mennesker, der alle har tilbragt hele eller dele af deres barndom på Grønland, beskriver nogle af deres tidligste erindringer fra det store land. Bogen er en slags mosaik, hvor hver del kan stå alene, men tilsammen danner delene et billede af Grønland set med barneøjne.
Find Min barndom i Grønland her
I Zombieland er der ikke nogen trøst at hente. Det er gys og gru i en samfundsrealistisk fiktion. Det er Grønland uden filter. Novellerne afbrydes af korthistorier og digte; små tableauer af sørgelige og grumme begivenheder. Voldsomme konsekvenser for i forvejen udsatte skæbner udgør omdrejningspunktet for Sørine Steenholdts stærke, selvstændige debut: voldtægt, selvmord, hashmisbrug, ildebrand og biltyveri … de færreste går ram forbi.
Find Zombieland her
Om få årtier slipper verdens olie op. I Arktis er kampen om ressourcerne i gang – på liv og død. Greenpeaces videojournalist Vicky von der Pahlen bortføres og holdes fastlænket i en uhumsk og utæt hytte et ukendt sted i Grønland.
En israelsk milliardær med skjulte interesser sender Marcelo Krankl til Nuuk for at finde Vicky, inden hun dør af mishandling og kulde. Samtidig vil den yderligtgående miljøgruppe Ocean Action kapre verdens opmærksomhed ved at blokere skruen på en olietanker i et farvand fyldt af isbjerge.
Find Den sidste olie her.
2008. Natten mellem den 31. august og den 1. september begår elleve mennesker selvmord i en lille by i det fattige og yderst isolerede Østgrønland. Selvmordene breder sig som en epidemi og på tværs af alder, køn og samfundslag. Tilsyneladende er der ingen forbindelse mellem dem, kun enkelte af de døde kendte hinanden. Alligevel må den udenforstående spørge sig selv, om der ikke er en sammenhæng – en skjult forklaring.
En nat i Grønland fortæller historien om elleve mennesker og deres sidste timer, om hvorfor der denne nat skete det, der skete. Romanen er også en fortælling om Grønland, dette ekstremernes land, med sin kulde og ensomhed og samtidig så megen livgivende magi.
Find En nat i Grønland her.
LÆS OGSÅ: Nordic Noir når det er bedst
LÆS OGSÅ: Årets bedste krimier 2018. Hvor mange har du læst? Få overblikket her
Hvis du leder efter din næste store læseoplevelse, så er du det rette sted. Se en liste med de bedste krimibøger her.
Andre læste også: