Fagbøger

De kloge, de små og de smukke

TENDENS | Inden for fagbøger er der tre klare tendenser: Publikum elsker både den helt lille og den kæmpestore, og som modvægt til internettets konstante bombardement af ligegyldigheder er den kloge bog igen et hit.

 

Mange havde for længst lagt fagbogen i graven, efterhånden som Google, Wikipedia og andre digitale søgemaskiner blev tilgængelige på folks mobiltelefoner.

Men selv om ikoniske opslagsværker som telefonbogen måtte opgive ævred, har det imidlertid vist sig at være helt forkert. Non-fiktion med hård ryg i bogreolen lever og har det godt, for mange typer bøger udfylder stadig et behov, som internettet ikke kan give.

Lige nu mærker forlagene særlig efterspørgsel efter tre formater i faglitteraturen; de kloge, de korte og de kæmpestore.

’Brainy books’ for almindelige mennesker

De kloge, såkaldte ’brainy books’, hvis læsere traditionelt har været begrænset til de nicheinteresserede, har de seneste år fået langt større bevågenhed fra helt almindelige mennesker.

Det skyldes dels, at frontløberne for den populærvidenskabelige trend: forfattere som Hans Rosling, Peter Lund Madsen og Yuval Noah Harari, er fantastiske og engagerede formidlere.

Men måske kan årsagen til interesseboomet også findes i den tid og i det samfund, vi lever i.

Bitcoins, terrorangreb og migrationskrisen er blandt de mest søgte emner på Google i år 2018. Folk søger svar på det, der fylder i verden omkring dem, som de ikke kan forstå.

Hvorfor plages vi af ekstremt vejr?
Hvilket omfang har #metoo-bevægelsen?
Hvad foregår der på Wall Street, og hvordan påvirker det hele mig?

Fagbøger tilbyder læsere en helstøbt oplevelse

Mads Rosendahl Thomsen, som til daglig er professor MSO i litteraturhistorie på Aarhus Universitet, har udtalt til Bog.dk, at fagbøger tilbyder læsere en helstøbt oplevelse, der, i sammenligning med internettet, er helt unik:

Der er et behov hos læserne efter viden om verden i en mere fortællende form. Viden, der har en autoriseret afsender, som samtidig er engageret og har personlighed”.

Den britiske avis The Guardian beskriver i artiklen ‘How the ‘brainy’ book became a publishing phenomenon’, hvordan behovet for substantielt litterært indhold opstår som en reaktion på det ustabile samfund, der omgiver os.

I en tid med populisme, beskyldninger om fake news, ny teknologi og utilregnelige magthavere, har vi brug for et håndtag af sandhed vi kan klamre os til. Et sådant håndtag tilbyder de ’kloge bøger’ os.

Folk køber i dag korte og letlæste fagbøger

Foruden den populærvidenskabelige trend, er der lige nu to modsatrettede tendenser i fagbogsbranchen. Den ene er, at folk i dag køber korte og letlæste bøger.

Redaktionschef for forlaget Storyhouse Ole Sønnichsen er idémageren bag en ny biografiserie med titlen Danske legender. Hver bog er på kun 100 sider. I serien er foreløbigt udkommet biografier om Tove Ditlevsen, Niels Bohr og Kaj Munk.

LÆS OGSÅ: Mød store danske personligheder i ny serie portrætbøger

Ifølge Sønnichsen er fordybelse blevet det åndehul, vi jagter, mens to-do lister flyver os om ørene.

Hvis en bog skal ramme folk, der hvor de er, så skal den også ramme det råderum, de har, og når det ikke er stort, bør det være en selvfølge, at bøgerne heller ikke altid er lange”.

 

De korte fagbøger er altså konkurrencedygtige i en moderne virkelighed, hvor tid er blevet en knap ressource. Det er ikke spor nyt, at mennesker kræver indsigt i verden, det nye er, at der sjældent er tid til det.

LÆS OGSÅ: Små, kloge bøger er et stort hit

En lille bog om …

På forlaget Lindhardt og Ringhof har man i fagbogsredaktionen siden 2012 udgivet en række bøger med den gennemgående titel En lille bog om. Den første En lille bog om Blixen af Sune De Souza Schmidt-Madsen blev prisbelønnet og modtog adskillelige flotte anmeldelser i pressen.

Siden har forlaget udgivet succesfulde små bøger om Winston Churchill, Universet og senest Kasper Holtens En lille bog om opera, der udkom i foråret og hurtigt gjorde sig bemærket ved at stryge direkte til tops i bestsellerlisternes fagbogskategorier.

LÆS OGSÅ: “Jeg elsker dig, jeg længes, jeg dør, jeg begærer, jeg er bange!” – En lille bog om opera

Om Anja C. Andersens En lille bog om universet skrev Berlingske: ”Fornem formidling (..) favner hele universet og dets fantastiske rigdom.”

De monumentale, smukke og gennemillustrerede værker

Den tredje tendens inden for faglitteratur er, at de små fagbøgers modsætning: monumentale, smukke og gennemillustrerede værker, sælger godt. Disse bøger giver læseren en grundig indføring i alt fra Tour de France til formel 1 eller Vilhelm Hammershøi.

Når man har en enorm udgivelse om Hammershøi stående i sin bogreol, udtrykker man ifølge litteraturforsker og lektor ved Syddansk Universitet Lars Handesten både en almenmenneskelig vilje til at være veloplyst, men bogen er derudover også en måde at profilere sig selv på.

LÆS OGSÅ: Vilhelm Hammershøi. Ny bog tilbyder 4,7 kilo dansk kunst i verdensklasse

Redaktionschef Trine Ravn holder meget af arbejdet med de store fagbøger, hvor man ifølge hende selv virkelig får lov at dyrke forlæggeri som et håndværk:

”En gang var bogtrykkerkunsten et omkostningstungt foretagende, bøger var en udpræget luksusvarer, og derfor havde man også en anden ømhed og respekt for dem. I takt med den teknologiske udvikling, er det gennem mange år blevet meget billigere at trykke bøger, og digitaliseringen har betydet, at mere litteratur er tilgængelig end nogensinde før. Det mener jeg, er en fantastisk ting.”

Ifølge Trine Ravn giver udgivelsen af de store pragtværker, bøger deres særlige og eksklusive status tilbage:

”Bogen bliver pludselig mere end bare sit indhold: Den tilbyder en visuel og taktil oplevelse, den bliver et møbel – en genstand folk har lyst til at have liggende fremme i deres hjem. Som forlægger er det en helt særlig fornøjelse at få lov til at holde boghåndværket i hævd, og vi er afsindigt stolte af alle vores store, smukke bøger.”

LÆS OGSÅ: Bogen om Tour de France fortæller historien om verdens hårdeste cykelløb

Faglitteraturen har altså langt fra mistet sin eksistensberettigelse, den har derimod fundet nye formater, der matcher en moderne virkelighed. Nok har Google vundet over leksikonet i hurtige afklaringer om ligegyldigheder, men det er fortsat i litteraturen man søger pålidelig og velformidlet viden om verden.