Børnebøger Carlsen

De bedste ABC’er – kendte klassikere og nye favoritter

Bennys Bukser brændte. Børge råbte åh! Børge havde nemlig Bennys bukser på. Halfdans ABC udkom første gang i 1967 og er blevet en klassiker for flere generationer af danske børn. Siden er et væld af sjove, smukke, skøre og finurlige ABC’er kommet til. Fælles for dem er, at de viser børn, at bogstaver og lyde hænger sammen og kan blive til ord.

Her er seks skønne ABC’er, der vækker minder, overrasker og bringer smilet frem, når nye læsere skal finde hoved og hale i alfabetet.

Langer og Smets ÆØÅ

En fabulerende, vrøvlende og vanvittig ABC på rim fra forfatter Kim Langer og tegner Mårdøn Smet. En ÆØÅ, der er en bogstavbog i stort format. Rim-parret præsenterer den selv sådan her:

“En ny ABC med tekst af Kim Langer
så er det klart at ordene fanger
Og ham Mårdøn Smet, han tegner for fedt
Så bogen har alt man forlanger
Og tænker du kors i kahytten
det er jo ABC nr. 117
Så må du forstå
vi kalder den ÆØÅ
Og på den måde vender vi bøtten”

Du kan læse mere om bogen her 

ÆØÅ

ABC – Knud Romer

Denne smukke ABC på vers af Knud Romer og illustreret af John Kørner genskaber 29 helstøbte værker, hvor Knud Romers tekst på en og samme tid samler værket (selve bogen) og gentænker det på hver eneste side, hvor en del af maleriet får ny form og forståelse i samspil med verset.

De 29 vers med udgangspunkt i 29 forskellige dyr er både en hyldest og pastiche af en af de allermest benyttede former for formidling af poesi og vers inden for børnelitteraturen.

Du kan læse mere om boge her 

Knud Romer ABC

Knud Romer ABC

Hr. Skægs ABC

Hr. Skæg lærer alle om bogstaverne i alfabetet. Med bogstaverne kan man stave til sit navn og alle andre ord hele i verden. Med bogstaver kan man simpelthen ALT! Hr. Skæg fortæller om hele alfabetet hvor hvert bogstav har sin egen lille historie.

Du kan møde chimpansen Arne der laver chili con carne eller Hr. Hansen den hemmelig helt. Historierne er også lavet så man kan synge med på dem og der følger en cd med i bogen.

Du kan læse mere om bogen her

Hr. Skægs ABC, Hr. Skæg

Morgenthalers ALFABET:

28 dyrefabler, som du selv kan læse

I den her bog kan du læse om skildpadden Arne. Han ligger og snorker. Så kommer der en og snupper hans skjold. Arne kommer til at fryse røvmeget om numsen. Du kan også læse om kænguruerne Bent og Busse. De sidder nede i kængurupungen og skændes helt sindssygt meget. Til sidst går deres mor amok.

Kamæleonen Chris er træt at af gå og ligne alle andre. Han vil hellere ligne sig selv. Hvis du hellere vil læse om dovendyret Dennis med tyndskid, så gør det. Ham er der nemlig også en historie om.

Du kan læse mere om bogen her

Anders Morgenthaler, Alfabet

Halfdans ABC med CD

En nyindspilning af Halfdans Rasmussens velkendte og elskede ABC-rim med en samling kendte danske kunstnere:

Karen Mukupa
Mark Linn
Sys Bjerre
Thomas Buttenschøn

Du kan læse mere om bogen her

Halfdans ABC, Halfdan Rasmussen

Halfdan Rasmussen, Halfdan Rasmussen, Hr. Skæg. Halfdan Rasmussen, Halfdan Rasmussen, Hr. Skæg. Halfdan Rasmussen, Halfdan Rasmussen, Hr. Skæg.

Hr. Struganoffs mad-alfabet

Lær bogstaver med Hr. Struganoff! Kim Fupz Aakeson har skrevet 28 finurlige Pixi-bøger om den søde kok hr. Struganoff og hans travle dag på restauranten vidunderligt illustreret af Siri Melchior.

Kufferten indeholder 28 Pixi-bøger – en til hvert bogstav i alfabetet – samt en plastlomme, man kan hænge op på væggen. Her er det nemt for barnet at danne sig et overblik over alfabetet, bogstavernes rækkefølge og holde styr på bøgerne.

Bøgerne er en god måde at introducere barnet for alfabetet. Lad det selv vælge bogstav, fx sit eget, eller lad det stave med Pixi-bøgernes forsider eller bagsider. På den måde kan man tale om både store og små bogstaver, bogstavernes udseende og udtale.

Du kan læse mere herHr. Stroganoffs madalfabet, Pixi