I 1937 blev det i Tyskland muligt at købe stoffet metamfetamin, i form af pillen pervitin, i håndkøb uden recept. I løbet af krigen spredte narkotika sig til alle samfundslag lige fra husmødre, soldater til Hitler selv. I bogen Den totale rus dykker forfatter Norman Ohler ned i, hvilken betydning brugen af stoffer kan have haft på krigens gang.
Nazityskland var gennemsyret af narkotika. Sådan lyder én af konklusionerne fra den tyske forfatter Norman Ohler i hans bog Den totale rus. Han har ud fra adskillige historikeres undersøgelser, samt en lang række af henlagte tyske arkiver, skildret, hvordan man i det tredje rige blandt andet brugte stoffet Pervitin som militært redskab; en detalje som ifølge forfatteren kan have haft en afgørende rolle at spille i Tysklands farefulde, men succesfulde, fremmarch gennem Belgien og Frankrig.
”Da værnemagten begyndte at føre krig, erkendte generalerne, at Pervitin var et militært værdifuldt stof. Det holdt soldaterne vågne og mindskede deres angst. Man vidste, at det havde bivirkninger, men dem undersøgte Pervitin-producenten Temmler ikke i nævneværdigt omfang,” fortæller Norman Ohler i et interview til Politiken fra 2017.
”På universiteterne gennemførte man en masse tests og undersøgelser, der dokumenterede alle de positive følger af brugen. Der var tale om en selektiv forståelse af produktets egenskaber.
Stoffet metamfetamin blev i form af Pervitin i en periode solgt i fyldte chokolader. Her ses en tysk reklame for dette særlige stykke slik rettet særligt mod husmødre.
Man ville ikke se de negative sider. Man tog det ikke så alvorligt dengang.”
På slagmarken med stoffer i blodet
Det var i sin tid den tyske læge Otto Ranke, der fik øjnene op for, hvor effektivt et våben Pervitin var i krigssituationer. For de tyske generaler var det et stort logistisk problem, at soldater, efter 12 timers kamp, ikke var i stand til at holde sig vågne. Den 17. april 1940 blev der derfor udstedt et dekret, der gjorde Pervitin til en fast bestanddel i en værnemagtssoldats oppakning.
Ved at give de tyske tropper Pervitin kunne man midlertidigt fjerne deres søvnbehov, og de var dermed i stand til at marchere flere dage i træk uden hvile. Selv i kamp gjorde de psykologiske effekter ved stoffet en forskel, da de tyske soldater simpelthen agerede mere frygtløst og konstant kløede på, hvilket ifølge Norman Ohler skræmte de allieredes tropper.
“Man giver da ikke afkald på Pervitin, fordi det måske kan være sundhedsskadeligt, når man alligevel er bestemt til at falde kort efter.”
Tysk soldat om risicierne ved brugen af Pervitin i krig
Før krigen var narkoproduktion en stor forretning i Tyskland. Man producerede og distribuerede stoffer til hele verden, og generelt var narkotika langt fra så tabuiseret, som det senere, og især i den nazistiske ideologi, skulle gå hen og blive. Der blev åbenlyst reklameret for produkter som Pervitin, som endda blev hældt i fyldte chokolader. Metamfetamin var i datidens Tyskland en folkerus omtrent lige så accepteret, som kaffe er i dag.
Fra afholdsmand til junkie
Adolf Hitler, som ellers portræterede sig selv offentligt som den ultimative afholdsmand, der ikke engang kunne finde på at røre kaffe, blev mod krigens slutning mere og mere viklet ind i og nedbrudt af et dybt stofmisbrug, fortæller Norman Ohler som har kigget Hitlers livlæge Dr. Theodor Morells journaler igennem, hvori den tyske diktator står noteret som ‘Patient A’.
Adolf Hitler med den trofast livlæge Dr. Theodor Morell ved sin venstre side.
Dr. Morells kemiske destillater sørgede for at holde Hitler vågen, men gjorde samtidig, at føreren gradvist endte som et rystende nervevrag, der i følge den berømte pansergeneralt Guderian måtte holde den venstre hånd fast med den højre, mens højre lår lå hen over det venstre for at skjule, at alle hans lemmer sitrede. I krigens sidste faser var det sågar slut med den berygtede Hitler-hilsen, da diktatoren selv ikke engag var i stand til at løfte armen over længere tid.
I interviewet med Politken understreger Norman Ohler, at han ikke givet stofferne skylden for Hitlers handlinger. Han påpeger snarere, at de gav ham en fysisk mulighed for at fortsætte den selvmordkurs, som krigens afgørende fase havde forvandlet sig til.
“Man kan ikke sige, at de narkotika, Hitler indtog, gjorde ham mere hæmningsløs, end han var i forvejen. Hitler anerkendte ingen grænser. Han var uhæmmet lige fra begyndelsen. Det drejer sig alene om, at narkoindsprøjtningerne gjorde det lettere for ham at fortsætte sin kurs. Man kunne vel aldrig tale normalt med ham og sige, at det går egentligt ikke så godt over hele linjen, eller at vi er ved at tabe krigen. Han var omtåget af illusioner og uimodtagelig for kritik, og pillerne styrkede ham i denne holdning,” fortæller Norman Ohler.
Fakta om metamfetamin i Nazityskland
Pervitin blev opfundet af den tyske virksomhed Temmler, der satte til salg i 1937.
Chefkemikeren i virksomheden, Dr. Fritz Hauschild, var inspireret af amerikanske atleter, der ved OL i Berlin året før brugte stoffet Benzedrine.
I de følgende år blev det lidt af et folkestof i alle samfundslag i Tyskland.
Kvinder blev anbefalet at tage to-tre piller om dagen for at klare de huslige pligter hurtigere og tabe sig.
Pervitin blev også tilsat slik fra den tyske producent Hildebrandt.
Den første omfattende undersøgelse af sandheden bag brugen af narkotika i Det Tredje Rige.
En øjenåbnende bog, der skildrer begivenhederne i Nazityskland og på de europæiske slagmarker i et nyt perspektiv – fra begyndelsen i 1933 til undergangen i 1945.
I 1937 blev det i Tyskland muligt at købe stoffet metamfetamin, i form af pillen pervitin, i håndkøb uden recept. I løbet af krigen spredte narkotika sig til alle samfundslag lige fra husmødre, soldater til Hitler selv. I bogen Den totale rus dykker forfatter Norman Ohler ned i, hvilken betydning brugen af stoffer kan have haft på krigens gang.
Nazityskland var gennemsyret af narkotika. Sådan lyder én af konklusionerne fra den tyske forfatter Norman Ohler i hans bog Den totale rus. Han har ud fra adskillige historikeres undersøgelser, samt en lang række af henlagte tyske arkiver, skildret, hvordan man i det tredje rige blandt andet brugte stoffet Pervitin som militært redskab; en detalje som ifølge forfatteren kan have haft en afgørende rolle at spille i Tysklands farefulde, men succesfulde, fremmarch gennem Belgien og Frankrig.
”Da værnemagten begyndte at føre krig, erkendte generalerne, at Pervitin var et militært værdifuldt stof. Det holdt soldaterne vågne og mindskede deres angst. Man vidste, at det havde bivirkninger, men dem undersøgte Pervitin-producenten Temmler ikke i nævneværdigt omfang,” fortæller Norman Ohler i et interview til Politiken fra 2017.
”På universiteterne gennemførte man en masse tests og undersøgelser, der dokumenterede alle de positive følger af brugen. Der var tale om en selektiv forståelse af produktets egenskaber.
Man ville ikke se de negative sider. Man tog det ikke så alvorligt dengang.”
På slagmarken med stoffer i blodet
Det var i sin tid den tyske læge Otto Ranke, der fik øjnene op for, hvor effektivt et våben Pervitin var i krigssituationer. For de tyske generaler var det et stort logistisk problem, at soldater, efter 12 timers kamp, ikke var i stand til at holde sig vågne. Den 17. april 1940 blev der derfor udstedt et dekret, der gjorde Pervitin til en fast bestanddel i en værnemagtssoldats oppakning.
Ved at give de tyske tropper Pervitin kunne man midlertidigt fjerne deres søvnbehov, og de var dermed i stand til at marchere flere dage i træk uden hvile. Selv i kamp gjorde de psykologiske effekter ved stoffet en forskel, da de tyske soldater simpelthen agerede mere frygtløst og konstant kløede på, hvilket ifølge Norman Ohler skræmte de allieredes tropper.
Før krigen var narkoproduktion en stor forretning i Tyskland. Man producerede og distribuerede stoffer til hele verden, og generelt var narkotika langt fra så tabuiseret, som det senere, og især i den nazistiske ideologi, skulle gå hen og blive. Der blev åbenlyst reklameret for produkter som Pervitin, som endda blev hældt i fyldte chokolader. Metamfetamin var i datidens Tyskland en folkerus omtrent lige så accepteret, som kaffe er i dag.
Fra afholdsmand til junkie
Adolf Hitler, som ellers portræterede sig selv offentligt som den ultimative afholdsmand, der ikke engang kunne finde på at røre kaffe, blev mod krigens slutning mere og mere viklet ind i og nedbrudt af et dybt stofmisbrug, fortæller Norman Ohler som har kigget Hitlers livlæge Dr. Theodor Morells journaler igennem, hvori den tyske diktator står noteret som ‘Patient A’.
Dr. Morells kemiske destillater sørgede for at holde Hitler vågen, men gjorde samtidig, at føreren gradvist endte som et rystende nervevrag, der i følge den berømte pansergeneralt Guderian måtte holde den venstre hånd fast med den højre, mens højre lår lå hen over det venstre for at skjule, at alle hans lemmer sitrede. I krigens sidste faser var det sågar slut med den berygtede Hitler-hilsen, da diktatoren selv ikke engag var i stand til at løfte armen over længere tid.
I interviewet med Politken understreger Norman Ohler, at han ikke givet stofferne skylden for Hitlers handlinger. Han påpeger snarere, at de gav ham en fysisk mulighed for at fortsætte den selvmordkurs, som krigens afgørende fase havde forvandlet sig til.
“Man kan ikke sige, at de narkotika, Hitler indtog, gjorde ham mere hæmningsløs, end han var i forvejen. Hitler anerkendte ingen grænser. Han var uhæmmet lige fra begyndelsen. Det drejer sig alene om, at narkoindsprøjtningerne gjorde det lettere for ham at fortsætte sin kurs. Man kunne vel aldrig tale normalt med ham og sige, at det går egentligt ikke så godt over hele linjen, eller at vi er ved at tabe krigen. Han var omtåget af illusioner og uimodtagelig for kritik, og pillerne styrkede ham i denne holdning,” fortæller Norman Ohler.
Fakta om metamfetamin i Nazityskland
Den totale rus af Norman Ohler kan købes i din lokale boghandler eller online her
Den første omfattende undersøgelse af sandheden bag brugen af narkotika i Det Tredje Rige.
En øjenåbnende bog, der skildrer begivenhederne i Nazityskland og på de europæiske slagmarker i et nyt perspektiv – fra begyndelsen i 1933 til undergangen i 1945.
Andre læste også: