All posts filed under: Indefra

Debat om Thomas Korsgaards roman i Politiken

En roman er en roman er en roman

Skal romaner kunne tåle at blive tryktestet af journalister på jagt efter faktuelle fejl? Diskussionen er nu igen aktuel, efter Politiken torsdag bruger en hel side på at lade forfatteren Thomas Korsgaards bror udtrykke sin utilfredshed med indholdet i den nye skønlitterære udgivelse ”Hvis der skulle komme et menneske forbi”: ”Mathias Korsgaard deler ikke den erindring om barndommen, som Thomas Korsgaard beskriver i romanen og adskillige interviews,” står der i artiklerne og fortsætter: ”Når han siger, at bogen er baseret på hans opvækst og han i interviews fremhæver passager og gør dem til selvoplevede, bliver jeg vred.” Flere gange har forfatter og forlag fået henvendelser fra medier, som gerne ville have en kommentar fra forfatterens familie for at høre, om det der stod i bogen nu også kunne passe, og hvordan de i øvrigt havde det med den? Og hver gang svarede vi fra forlagets side, at der vel at mærke stod ROMAN på omslaget, og at det derfor var fiktion, selv om forfatteren fortalte i interviews, at inspirationen er hentet fra hans eget liv. …

beautiful

7 litterære valentinskort

Valentinsdag nærmer sig med hastige skridt – og hvis du ikke aner, hvordan du glæder læsehesten i dit liv, har vi her løsningen: litterære valentinskort! Nedenfor følger 7 litterære valentinskort, som uden tvivl vil vække begejstring hos enhver bogorm. Gem billederne på din computer, print dem ud, klip dem til og du har det perfekte valentinskort til din bogelsker. Vil du hellere designe dit eget kort? Find inspiration i 10 smukke kærlighedscitater her. test test test test test test test test test test test test test.  test test test test test test test test test test test test test.    test test test test test test test test test test test test test.  test test test test test test test test test test test test test.   

1

Dagbog fra en debutant

21-årige Thomas Korsgaard har skrevet dagbog i ugen op til udgivelsen af sin debutroman, “Hvis der skulle komme et menneske forbi”. Læs med her og få et indblik i hans hektiske uge – og i, hvordan det føles endelig at dele sin roman med verden.   Mandag Tre dage til udgivelsen. Suzanne Brøgger skrev på Twitter i weekenden: stærk debut. Det var helt vildt. Dagen startede med fotografering til Jyllandsposten, derefter tog til København og et interview. Om aftenen spiste jeg kinesisk med Signe [Thomas’ veninde, red.] og gik tidligt i seng på hotellet. Tirsdag To dage til udgivelsen. Føler allerede jeg har gentaget mig selv tusind gange. Men prøver at huske på, at selvom bogen er gammel for mig (2,5 års arbejde), så er den ny for verden. Jeg er så smigret over, at journalisterne vil tale med mig, at de synes, bogen er spændende. Det er det hele værd at skrive, når nogen læser det. Onsdag Én dag til udgivelsen. Spiste tidlig morgenmad med Alice [Thomas’ veninde, red.] og tog hen på forlaget for …

læseguide

Læseguide til Folkets skønhed

Folkets skønhed udkom til rosende ord fra anmeldere og læsere, og nu har Merete Pryds Helle netop vundet De Gyldne Laurbær for sin smukke roman. Det er afgjort en bog, som har vundet sine læseres hjerter – og det er også en oplagt læseklub-bog, da romanen  indeholder mange temaer, der er lette at diskutere. Her i blogindlægget får I en række spørgsmål, som kan starte snakken i læseklubben. -> Mangler du en læseklub? Eller vil du gerne inspireres yderligere? Tilmeld dig vores læseklub her. I februar måned læser vi netop Folkets skønhed af Merete Pryds Helle. Læseguide Hvordan vil du beskrive hovedpersonen Marie? Hvad karakteriserer hende? Hvordan forandrer hun sig gennem romanen? Hvad referer bogens titel til? Og hvilken rolle spiller titlen i romanen? Romanen foregår delvist i et landbrugsmiljø og i et parcelhuskvarter. Hvordan beskrives de to miljøer? Hvad har de til fælles? Hvordan tror du, Maries liv ville se ud, hvis hun havde fået en uddannelse? Beskriv Marie og Ottos forhold. Hvorfor har Otto så svært ved at forstå Maries følelsesliv? Hvad synes du om bogens sidste kapitel …

laurbær2016_forlagsliv

Merete Pryds Helle vinder De Gyldne Laurbær

Det var en overrasket og synligt rørt Merete Pryds Helle, som modtog De Gyldne Laurbær på Det Kongelige Bibliotek. Her skulle hun deltage i et arrangement, hvor Hendes Majestæt Dronning Margrethe fik overrakt en folkegave af Islands præsident Guðni Thorlacius Jóhannesson og fru Eliza Jean Reid; en nyoversat udgave af De Islandske Sagaer, som Merete Pryds Helle har været konsulent på. Men inden det kom så langt, stod der pludselig kamerahold fra hele den danske presse, en større delegation fra hendes forlag, Lindhardt og Ringhof, samt formanden for De Gyldne Laurbær, Kenneth Pedersen. “Laurbærkomiteen er meget begejstrede for valget af Merete Pryds Helle. Det er den helt rigtige vinder – en skønlitterær forfatter med stort F. Det er selvfølgelig oplagt, at hun får den på baggrund af hendes fremragende roman, Folkets Skønhed, men det er vigtigt at understrege, at det er for hele forfatterskabet, hun modtager prisen,” sagde han. “Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg er meget overrasket og meget rørt,” smilede Merete Pryds Helle. Hendes anmelderroste bestseller, slægtsromanen Folkets Skønhed, er ind til …

Untitled design-8

Forlaget med 4G: Gyrith, Gerda, Grethe og Gertrud

Det er en statistisk umulighed: Der er ikke noget barn, som er blevet døbt Gyrith i Danmark siden 1990, og der findes kun 16 ialt i hele landet. Og selv om der var 11 piger, som blev døbt Gerda i 2015, og der faktisk er knapt 9.000 borgere i Danmark, som lyder dette navn, så er det stadig primært blandt ældre, man skal lede efter Gerda. Gertrud var et meget populært navn i vikingetiden, mens Grethe er mere almindeligt end de andre, og der er ca. 15.000 som hedder det i dag. Men der er ikke mange nye som kommer til og fælles for alle fire navne er, at de har en lovende fremtid bag sig. Alligevel kan Lindhardt og Ringhof fremvise et pragteksemplar af hver: Både en Gyrith, en Gerda, en Grethe og en Gertrud. Gyrith: (gammelt nordisk navn, som betyder gud og smuk) Mest populært fra 1920-1929. “Telefonsælgere kalder mig ikke ved mit navn, når de ringer, for de kan ikke finde ud af det. Et par enkelte har grebet til panikløsningen og …

Krimimesse 2017

Krimimessen i Horsens er en fest

De sidste 25 år har Horsens Bibliotek arrangeret den ultimative fest for krimielskere.  Festen foregår i  det tidligere Horsens Statsfængsel i det tidlige forår. Rammerne i fængslet er spektakulære og fungerer som den perfekte kulisse til det møde af mennesker, der finder sted i løbet af Krimimesse-weekenden. Folk kommer i busser og tog fra hele Danmark. Jeg ved det, for jeg var med på Krimimessen i Horsens for første gang sidste år og kørte sammen med mine kolleger fra L&R´s presseafdeling i en af de DSB-afgange fra Københavns Hovedbanegård, der nærmest kun havde forfattere, forlagsfolk og krimilæsere med. Folk nikkede, hilste og smilede indforstået, og snakken gik livligt i vognene – næsten ligesom ved en familiefest – og der var en forventningens glæde i luften. Alle glædede sig til at træde ind af fængslets store port og komme i gang med festen. For det er det, den er, Krimimessen. Krimielskere mødes og sød musik opstår Det, der slog mig, ved min første Krimimesse sidste år, var at alle taler med hinanden, på kryds og tværs.  Der hersker en stemning af “Hey, vi er jo på samme hold. …

3

Jeg vil fortælle om “taberne”. Fordi jeg kender dem. Det er dét, jeg kommer af.

21-årige Thomas Korsgaard debuterer med en roman om en familie i økonomisk krise – set med et barns øjne. Bogen er baseret på forfatterens egen opvækst. Vi har talt med Thomas om romanen – og ikke mindst om, hvordan det er at debutere med en historie, der er så tæt på hans eget liv.  Allerførst: hvordan føles det at debutere? Det er både helt vildt og småtrist. Jeg har brugt godt og vel 2,5 år på bogen. En af de sidste dage, da jeg sad og skrev det allersidste på den i sommer, havde jeg printet manuskriptet ud og taget det med udenfor, hvor jeg sad og redigerede det i solskinnet. Så kom en måge og sked ned på manuskriptet. Sjask. Den symbolske værdi af den episode klamrer jeg mig til for tiden, for nu er det på en måde ikke min bog længere. Den tilhører dem, der vil have den. Dem, der kan bruge tankerne, genkende sig selv i bogen. Jeg er færdig med den, skal videre med et nyt manuskript og bogen skal …

braendende-skyld-til-bloggen

Lindhardt og Ringhof udgiver digitale bogserier

Tv-serier er populære som aldrig før. I starten af året rundede Netflix 75 millioner abonnenter, og den norske tv-serie Skam har netop vundet Nordens Sprogpris. Millioner af seere verden over tilbringer en hel weekend i selskab med Frank Underwood, hver gang en ny sæson af House of Cards rulles ud, eller diskuterer, om androider bør have menneskerettigheder efter det seneste afsnit af scifi-serien Westworld. Den enorme interesse for serier har været til stor inspiration for os på Lindhardt og Ringhof, og derfor udgiver vi over de næste par år en række digitale bogserier, man kan nyde som e-bog eller lydbog. Ideen er, at bøgerne ligesom tv-serier er delt op i afsnit, som det tager ca. en time at læse eller lytte til. Vi frigiver et nyt afsnit hver uge, og der er noget for enhver smag! I løbet af 2017 kan I glæde jer til: Brændende skyld (krimi) Whitehall (historie) Sommerfolket (erotik) Bookburners (fantasy) Black Notice (krimi) Remade (dystopi) De to første afsnit i serien Brændende skyld udkommer allerede den 22. december og løber frem til den 19. januar. …

jul-hos-lindhardt-og-ringhof

Jul hos Lindhardt og Ringhof: Vilde tilbud, julegavehjælp, konkurrencer og meget mere

Den søde juletid nærmer sig med hastige skridt. Er der noget mere hyggeligt end at læse en god historie sammen på en mørk decemberdag? Vi er allerede i julestemning – hver dag i december hjælper vi dig med julegaveidéer og tilbud. Glæd dig til at spare 40% på udvalgte bøger og få hjælp af forlagets redaktører og ansatte til at finde den helt rigtige gave til dine kære. Følg med i vores julekalender på Facebook her. Skønne bogpakker og julegaveservice på Facebook Hver søndag i advent kan du glæde dig til en fantastisk giveaway på Lindhardt og Ringhofs Facebook-side, hvor vi vil udlodde bogstakke for enhver smag. Hvis du derimod er i tvivl om, hvilke gaver du skal give, står vores redaktører og forlagsfolk til rådighed, så du kan få en hjælpende hånd til dine julegavekvaler. Vi gentager nemlig successeen fra sidste år, og tilbyder personlig julegaveservice på Lindhardt og Ringhofs Facebook-side. Følg med fra i dag. Julens bedste bogtilbud Hvis du allerede har bestemt dig for, hvem der skal have hvilke bøger, er der også hjælp at …