All posts filed under: Featurepost

2

3 stærke romaner til den danske sommer

Den danske sommer er lunefuld. Og hvis du har planer om at tilbringe dine feriedage i baghaven, er det en god idé, at have en bog liggende klar til regnvejrsbyger og tordenvejr. Derfor har vi fundet 3 stærke danske romaner, som uden tvivl vil kunne fastholde din opmærksomhed indendøre, og få dig til at glemme alt om regnvejr og manglende solskin. Piger kan leve længe måske for evigt af Iben Konradi Brodersen Piger kan leve længe måske for evigt er en smuk fortælling om et venskab. Det er også en kort bog, som du kan søge tilflugt med indenfor, hvis dit havedaseri pludselig bliver afbrudt af en regnvejrsbyge. Og selvom den er hurtigt læst, lover vi, du ikke vil kunne glemme den igen. Piger kan leve længe måske for evigt handler om 12-talspigen Gro. Hun er en mønsterelev, men har alligevel ikke den mindste lyst til at starte i gymnasiet. Da hun møder den gådefulde pige Faxe på sin første dag, kan hun ikke lade være med at se hende som en redning fra sin …

Benn Q Hom

Benn Q. Holm: Krudt, kugler og forbudte kys i besættelsestidens København

Bestsellerforfatteren Benn Q Holm er kendt for sine realistiske samtidsromaner, der næsten uden undtagelse foregår i København og hvor hovedpersonerne flakker rundt på brokvarterne og i Indre By med et godt brugt sæsonkort til FCK i inderlommen. I forfatterens nye roman De døde og de levende er handlingen flyttet til besættelsestiden og det er ikke partoutkortet til Nedre C i Parken, men derimod stenguns, frihedskæmper-armbind og breve fra omkomne venner og efterladte kærester, der brænder i de dybe lommer. København spiller fortsat en vigtig rolle i romanen, der begynder i 1943 hvor besættelsen ligger tungt over byen. Bogen følger en gruppe modstandsfolk i København. Deres hemmeligheder, løgne og drømme. Stilheden efter kampen og den svære fred. Det unge kærestepar Ebbe og Karen er sammen med nogle andre jurastuderende gået ind i modstandsarbejdet. Lederen, faldskærmsagenten “Herbert”, presser dem til stadig farligere aktioner. En aften går det galt: To fra gruppen bliver dræbt, og Ebbe må flygte til Sverige. Da Ebbe og Karen endelig genforenes i maj 1945, er alt forandret. De døde modstandskammerater spøger, og det …

orla-prisen 2016

Karmaboy vinder Orla-prisen 2016 – interview med Jacob Riising

Først og fremmest skal der lyde et stort tillykke med Orlaprisen 2016. Som prisbelønnet forfatter er det første og helt oplagte spørgsmål: Hvilke forfattere har du selv som forbilleder? ”Ole Lund Kirkegaard har alle dage fascineret mig. Hans historier leger med sproget næsten som lyrik, og så har han en utrolig enkel måde at beskrive sine personer på, som jeg er helt vild med. Derudover har jeg selvfølgelig også altid haft stor respekt for Astrid Lindgren. Tænk, at hun efter en lidt naiv historie om verdens stærkeste pige valgte at skrive om børn som dør. Mio, min Mio giver mig gåsehud, bare jeg tænker på den.”   Glade læsere vil sikkert gerne vide: kommer der en Karmaboy 2? ”Ja, og den har været længe undervejs! Desværre har jeg jo også et rigtigt arbejde ved siden af, så det tager hele tiden længere tid, end jeg havde håbet på. Men planen er, at Karmaboy og hans venner fra Skovlunde skal en tur til Erkans hjemby Dillermann i Tyrkiet. Arbejdstitlen lige nu er Karmaboy – Sultanen af …

cirkusrevyen

10 favoritter fra Cirkusrevyens historie

Cirkusrevyen er et billedværk med højdepunkter fra de sidste 80 år i Danmarks største revy. De to forfattere har udvalgt de numre og skuespillere, alle danskere har glemt, at de kan huske. Og her får du 10 helt fantastiske numre fra Cirkusrevyens historie, som en lille appetitvækker. Du kan købe Cirkusrevyen hos din boghandler eller lige her Cirkusrevyen 1936: Ingen dyr i cirkus Der findes ikke meget materiale med levende billeder fra Cirkusrevyens første år, men der blev faktisk lavet en filmoptagelse af hele revyen i 1936 – og enkelte klip fra den film er tilgængelige. Fx her i åbningsnummeret, hvor Osvald Helmuth som utilfreds tilskuer selv får lov at komme op i manegen (for det foregik nemlig ikke på en scene i de første år) til Ludvig Brandstrup. Cirkusrevyen 1938: Konen, kællingen og madammen En af revyens medstiftere var revystjernen Osvald Helmuth, der kun var med i Cirkusrevyens tre første år, men alligevel nåede at synge en perlerække af populære viser – fx Konen, kællingen og madammen, der rent faktisk nyfortolkes i 2016-udgaven af Cirkusrevyen. …

calendar girl bog erotik

5 gode kærlighedsromaner

Har du lyst til at læse en god kærlighedsroman – men ved du ikke helt, hvor du skal starte? Så læs med her. Vi guider dig til de bedste, sjoveste og sødeste kærlighedsromaner, der vil gøre sommerdagene lidt hedere. Calendar Girl af Audrey Carlan Årets hotteste læseoplevelse! Stærkt vanedannende serie om et helt specielt år i Mia Saunders´ liv. Mia skal skaffe 1 million dollars til at betale sin fars spillegæld. Hurtigt. Derfor bliver hun escortpige i Exquisite Escorts, og hendes mission er enkel: Hver måned rykker hun videre til en ny by, hvor en ny mand venter. I JANUAR flytter Mia ind hos sin første klient, den charmerende manuskriptforfatter Wes Channing, som har brug for en date til en række events i Hollywood. I FEBRUAR er hun muse for den berømte franske kunstner Alec Dubois og skal stå model for en række malerier til en stor udstilling i Seattle. Og i MARTS hyrer den rige, italienske restauratør Tony Fasano Mia som ledsager til en familiemiddag i Chicago. Mia har dog svært ved at glemme Wes. Men kærlighed …

rick_blog

Rick Riordan: “Jeg har altid været fascineret af de nordiske guder”

Den amerikanske bestsellerforfatter Rick Riordan er aktuel med første bog i sine nye fantasyserie “Magnus Chase og de nordiske guder”, så da vi mødte ham for nylig til bogmesse i Bologna, ville vi selvfølgelig gerne høre, hvor interessen for den nordiske mytologi kommer fra. ”Jeg har altid været fascineret af de nordiske guder. Jeg læste masser af historierne allerede som barn,” fortalte Rick Riordan. Og han tilføjer, at hans favoritkarakter fra den nordiske mytologi er Loke, fordi han er så kompleks og mystisk. Loke er en populær figur fra det nordiske univers, og han er fremstillet mange steder, ikke mindst for nylig i Marvels superheltefilm, men Riordan lægger ikke skjul på, at han gerne ville finde ind til rødderne af Loke og genopfinde ham på sin egen måde. I “Kampen om sommersværdet” (der er første bog i en planlagt trilogi om Magnus Chase og de nordiske guder) er der endda en joke om Marvel-filmenes version af Loke med! Også Fenrisulven bliver fremstillet på en måde, som man ikke er vant til at se, for Riordan …

Untitled design (13)

Andrew Hurley: ”Det, der bor i skyggerne er meget værre, end det vi kan se”

Ensomheden er Andrew Hurleys debutroman. Og hvilken debut! Bogen udkom først på et lille engelsk, uafhængigt forlag, men blev derefter opdaget af det store forlag Hachette UK, der genudgav romanen. Den er af flere medier udråbt til moderne klassiker for sit sprog og sine betagende beskrivelser af sted, atmosfære, tro og overtro. Ensomheden blev i 2015 tildelt Costa First Novel Award og er p.t. solgt til udgivelse i 12 lande – og filmatisering. Ensomheden handler om et sted kaldet Ensomheden, hvor en gruppe religiøse tager til på deres årlige bøns- og bodsuge for at søge Gud – men oplever andre uforklarlige ting. Det er en stemningsfuld fortælling, hvor stedet spiller en stor rolle. Læs en gratis læseprøve her. Den engelske boghandlerkæde Foyles har talt med Andrew Hurley om rejsen fra at udkomme i 300 eksemplarer på et lille, uafhængigt forlag til at blive en succes på stort mainstreamforlag. Om tro, overtro og hvordan det, der bor i skyggerne er meget værre, end det, vi kan se. Vi har oversat interviewet her. Q&A med Michael Andrew Hurley Hvad …

(c) Lisa Grue i bogen Bedste venner

Den bedste gave til konfirmanden 2016

Vi har samlet de bøger, som vi tror vil gøre konfirmationspigen 2016 allergladest. Selvfølgelig skal du kun forære bøger, som du tror og håber at hun har lyst til at læse enten nu eller senere i livet. Her får du de bedste konfirmationsbøger i tre kategorier: pigeliv, kærlighedsromaner og fantasy: Pigeliv BEDSTE VENNER er en venindebog, som teenage-piger kan udfylde sammen og til hinanden. En lækker, neonorange bog med gode spørgsmål og plads til skrive om minder, drømme og tanker. Et klenodie som det vil være sjovt at gemme hele livet. Fra Forlaget Carlsen. Vejl. pris 149,95 kr. -> køb hos boghandleren eller bestil hos Saxo   HELT O.K. er en bog om alle de vilde og nye ting, der sker med krop og sind, når man går fra at være barn til at være ung. Her bliver teenageren klogere på sig selv, sin krop, den spirende kærlighed, veninder, fester, forældre og alt det andet, der sker i deres liv lige nu. Der er svar på spørgsmål om alt fra bryster, menstruation og venindeproblemer til …

Min ambition som forfatter er at skrive uden fordømmelse, censur og moralisering. At lægge min moderrol

Sarah Engell om at skrive til unge – uden fordømmelse, censur og moralisering

Sarah Engell er en af de mest troværdige stemmer, der skriver til unge lige nu. I et let tilgængeligt og direkte sprog skriver hun om de ting, som fylder i enhver teenagers liv – familie, venskab, kærlighed og ikke mindst sex og seksualitet, og hvordan man finder sit eget ståsted i den flodbølge af påvirkninger, der kommer fra alle sider. Hjertet er 1 organ er Sarah Engells femte roman for unge. Hun har tidligere udgivet 21 måder at dø, Hvis bare …, Forbandede mødom og Forpulede kærlighed på Forlaget Carlsen.   Hjertet er 1 organ handler – blandt andet – om cutting eller selvskadende adfærd. Her fortæller Sarah Engell selv, hvorfor og hvordan hun skriver om nogle af de sværeste ting: “Stadig flere unge gør skade på sig selv, eksempelvis ved at skære sig, brænde sig med cigaretter eller rive hår ud. Fænomenet er nu så udbredt, at mere end hver femte unge i alderen 15-19 år har prøvet at gøre skade på sig selv. Det faktum står i stærk kontrast til den tavshed og …

Opfindelser, strikkede huer og en dum kat

Bedste venner? Skøn bog om venskab for de 3-6-årige

Man bliver ikke altid bedste venner med dem man går og tror. I Rasmus Bregnhøis billedbog for de 3-7-årige Opfindelser, strikkede huer og en dum kat er det en lille mus, der bliver bedste venner med en kat. En ny børnebogsklassiker I Opfindelser, strikkede huer og en dum kat møder den strikkeglade men ensomme Mus heldigvis den opfindsomme vegetarkat Mis. Bogen fik 6 stjerner i Berlingske, som skrev: “Opfindelser, strikkede huer og en dum kat indeholder netop de ingredienser, der skaber en klassiker: Et veldrejet plot om to udstødte, der finder sammen gennem modstand og slid, tilpas spænding, og sjove og søde øjeblikke. Og Bregnhøj er grundig med detaljerne. (…) Opfindelser, strikkede huer og en dum kat er kort sagt en klog og gennemført knuselskelig historie, skabt med hjerte og hjerne.”   Rasmus Bregnhøi er en af Danmarks bedste tegnere og har bl.a. har illustreret for Sabine Lemire og Kim Fupz Aakeson. Bregnhøi har en sjov, detaljeret og genkendelig streg, som man kan gå på opdagelse i igen og igen. “Det er en virkelig fin …