Saga

Carsten Nagel: At gøre den kendte verden fremmed

Foto: Shutterstock

Tekst af: Jakob Nielsen

Nogle gange kan man mærke på skriften, at forfatteren bare elsker at fortælle historier. Carsten Nagel (født 1955) er en af de forfattere. Hans forfatterskab spænder over et hav af forskellige temaer som seksualitet, køn, barndom, kærlighed, ensomhed, traumer mm. Mange af hans bøger er skrevet ud af en interesse for de psykologiske processer, der former vores verden og gør os til de mennesker, vi er. Det gør hans bøger til spændende og relevant læsning i en tid, hvor identitetspolitiske debatter fylder mere end nogensinde.

Mere end homo-litteratur

Carsten Nagel er, udover at være forfatter, manuskriptforfatter og skuespiller, autoriseret cand.psych. Nagels debutroman ”Som man(d) behager” fra 1976 er en selvbiografisk inspireret debatbog, der tematiserer livet som homoseksuel i Danmark. Det er et tema, som fylder store dele af hans efterfølgende forfatterskab, bl.a. i ”Knock-out” fra 1982 og ”Lejerne” fra 1996. Han bliver bredt kendt som bøsseforfatter i 1970’ernes og 80’ernes litterære miljø. Det vil dog være en forfladigelse af forfatterskabet at kalde bøgerne for ”homo-litteratur”, da de både æstetisk og tematisk har meget mere at byde på end blot dokumentationen af homoseksuelle undergrundsmiljøer.

shutterstock_529067473

Kroppens hylster i verdens hylster

Det ville være mere korrekt at sige, at Nagels bøger handler om anderledeshed – om at være afvigende enten mentalt eller fysisk fra normaliteten, og ofte om følelsen af at have en hjerne, der er skruet helt anderledes sammen, end dem man færdes omkring. I novellen ”Liv” fra samlingen ”Hunger” (1986) møder vi hovedpersonen ”den lille dreng”, som bruger det meste af sin tid sammen med sine kæledyr. Han har problemer med sin krop og lader ofte ufrivilligt vandet, hvilket gør det ekstra svært for ham at skabe sociale relationer i børnehaven. Det giver ham følelsen af hverken at passe ind i sin krop eller verden: ”Han passede ikke ind i kroppens hylster, kunne ikke være der. Samtidig passede kroppen heller ikke ind i verdens hylster. Nogle gange gjorde det så ondt i maven, at han ikke kunne trække vejret.” Det skaber et dobbelt blik: det er både en personlig fortælling om et sind, der ikke passer til sin krop, men samtidig en kritik af det samfund, som skaber betingelserne for, at kroppen i det hele taget føles forkert.

Som man(d) behager_2Carsten Nagel - Stuefugle i farverHunger_2

En paradisfugl i et bur

Et lignende blik får vi i novellesamlingen ”Stuefugle i farver” (1992), hvor titelnovellen viser os verden gennem et barns øjne og den uforståelighed overfor de voksnes uskrevne regler, der følger med. Drengen Åge er en ægte kreativ drømmer. Han bor i et voldeligt hjem, hvor han bruger sin tid på værelset , hvor han læser om farverige fugle. Han læser meget for undslippe farens vredesudbrud, men også for at slippe for at tænke på huset: ”Det var som om huset ikke ville tilgive ham deres første møde, som om de aldrig kunne blive venner. Huset ville ikke have ham, og han ville ikke være i huset.” Åge er selv en farverig paradisfugl fanget i et bur – i en stue, hvor han ikke hører hjemme.

Dødforelsket_2Knock out - Eros og død #1_2Lejerne - Eros & død #2_2Mandens sidste nat_2Passionsfrugter_2

At fortælle barnet

De karakterer, som fylder rigtig meget i hans romaner, er rastløse skikkelser, der er fanget i deres omgivelsers automatiserede og repetitive adfærdsmønstre. Omgivelserne forhindrer dem i at udleve deres potentiale og kuer deres begejstring for verdens mangfoldighed. I ”Stuefugl i farver” kan Åges forældre låse hans fysiske krop inde i huset, men det lykkes dem ikke at lukke hans kreative, drømmende tankegang inde. Det resulterer i, at han slipper væk fra husets vante rammer ved at male himmel og sol på møblerne i stuen. Her skinner Nagels faglige interesse for psykologien og særligt psykoanalysen igennem. Barnets distance og uforståenhed overfor voksnes indopererede regelsæt kan hjælpe os til at huske på, at verden altid kunne være indrettet på en anden måde end den, vi hver dag vågner op til og indordner os efter.

Tematikken om de hengemte og uønskede kroppe folder Nagel yderligere ud med ”Zehras flugt” fra 2009. Romanen handler om den traumatiserede bosniske pige Zehra, hendes flugt fra den jugoslaviske borgerkrig og hendes møde med det danske asylsystem. Det psykologiske aspekt har han også prøvet af på andre genrer, senest med udgivelsen af den psykologiske krimi ”Aqua Mortis – dødens vand” (2012) om den sorgramte psykolog Sanne Berg, der bliver involveret i efterforskningen af et barnemord.

Find Carsten Nagels forfatterskab her.