Fagbøger

I udkanten af København

Tag på en cykeltur med os rundt i udkanten af København. Opdag nye og gamle arkitektoniske skønheder og få spændende fakta om nogle af de bygninger, du allerede kender. Vi guider dig igennem Østerbro, Nørrebro, Bispebjerg og Bellahøj.

Havebyer

[ba-pullquote align=”right”]

Ordet ‘by’ kender vi alle, og ingen er i tvivl om, hvad det betyder. Oprindeligt, det vil sige på oldnordisk, betød en by (b r) imidlertid en gård, hvad det stadig gør på norsk. I Danmark, hvor gårdene af bl.a. dyrkningsmæssige årsager samledes i grupper, der passede jorden i fællesskab, kom ordet ‘by’ til at betyde en sådan samling gårde.

[/ba-pullquote]

Efter  ‘kartoffelrække-bebyggelse’ ved Søerne blev anlagt i 1873-1889, bredte disse såkaldte haveboligforeninger, havebyer eller byggeforeningshuse efter engelsk forbillede sig til Valby, Frederiksberg og naturligvis andre steder i København, f.eks. ‘komponistkvarteret’ på ydre Østerbro. Havebybebyggelsen Grøndalsvænge blev opført efter en samlet plan med dobbelthuse i klassisk dansk/sønderjysk stil fra begyndelsen af 1800-tallet. Bakkehusene ved Bellahøj blev bygget som nogle af de første rækkehuse i 1920-23. Tilsvarende havebyer skød også op andre steder i landet, placeret hvor der var plads i byernes udkanter. Både villakvartererne og havebyerne er, trods de udenlandske forbilleder, umiskendeligt danske i deres arkitektur, kulturhistorie og byggeteknik. De yder et meget væsentligt bidrag til den danske kulturhistorie og dansk arkitektur.

10Bakkehusene ved Bellahøj i København er et rækkehusbyggeri i halvanden etage, tegnet af Thorkild Henningsen og Ivar Bentsen i 1921-23. Bebyggelsen består af 171 huse, lagt i seks dobbeltrækker med haver imellem, plus nogle kortere rækker. Havebys-tanken foreskrev ellers snoede gadeforløb, som i Grøndalsvænge, men her har man kigget mere på Christian den 4.’s Nyboder i et forsøg på at genindføre den boligform, der fra gammel tid havde været typisk for danske byer, det enetages gadehus/længehus. Bebyggelsen blev fredet i 1982.

Østerbro

11Lægeforeningen, med lægen Hornemann i spidsen, var i begyndelsen af 1800-tallet stærkt optaget af de sociale og sundhedsmæssige forhold i København. Efter den store koleraepidemi i 1853 var Lægeforeningen bygherre for det første sociale boligbyggeri i landet: Brumleby på Østerbro i København.

[ba-quote]

VILLA- OG PARCELHUSKVARTERERNE

I midten af 1800-tallet startede der et omfattende villabyggeri i udkanten af de fleste danske byer. Dette udviklede sig i begyndelsen af 1900-tallet og frem til 2. verdenskrig med mere og mere planlagte havehus- og rækkehuskvarterer, men der blev stadig anlagt almindelige villaveje med fritliggende villaer i én eller to etager uden en egentlig plan for husenes udformning eller beliggenhed. I disse 100 år, fra 1850 til 1950, blev der bygget omkring 450.000 villaer og rækkehuse. Dette blev dog overgået af parcel- eller typehusbyggeriet i sin storhedstid fra 1960 til 1980, hvor der alene i dette ti-år blev bygget 450.000 villaer mere – og hvor man som tidligere nævnt ikke mindst tog forstæderne i anvendelse. Samlet vil det sige, at vi omkring år 2000 står med næsten en million villaer, rækkehuse og parcelhuse i forskellige byggemåder og stilarter og lagt i ret store kvarterer, primært i udkanten af byerne og i forstæderne. Hvis man betragter villabyggeriet i Danmark, sker den største aktivitet i perioden 1890-1990.

[/ba-quote]

Nørrebro

Nørrebro var engang et lavstatus-sted at bo eller komme for den bedre stillede del af 9befolkningen, herunder studerende og nyuddannede. Men det har i de seneste 30 år ændret sig totalt. De gamle grimme butikker med porno, aviser, tobak og kedelige franskbrød og de gamle tilrøgede knejper er væk, og nu er her fyldt med antikvitetsbutikker, kunsthandler, caféer og restauranter samt økologiske bagerier, grønthandlere og butikker med småhåndværk, alle sammen pænt og smagfuldt indrettede. Markiserne tilpasses for eksempel husets facadefarver som her.

Bellahøj husene

4Allerede omkring 1900 erhvervede Københavns Kommune en række store arealer omkring Bellahøjområdet, der repræsenterer de højest beliggende arealer på Østsjælland, for at sikre en hensigtsmæssig udvikling af byen. Helhedsplanen for Bellahøj blev tegnet allerede i 1944 af Mogens Irminger og Tage Nielsen, der vandt den udbudte konkurrence. Planen er helt efter Le Corbusiers ideer og visioner om at bygge byer i højden og sikre beboerne store friarealer. Der er sikret gode dagslysforhold til alle lejligheder, og bebyggelsen indeholder en række fællesfaciliteter f.eks. garager, vaskeri og børneinstitutioner. Desuden hører der et lille butikstorv og et åbent amfiteater med til byggeriet. I 1950 blev opførelsen af bebyggelsen overdraget til fire store boligselskaber i samarbejde med stadsarkitekt F.C. Lund med fælles overordnede retningslinjer. Først når man kommer nærmere på, ser man, at der er stor variation de enkelte bygninger, f.eks. i facadebearbejdning og vinduesrytme. Statens Byggeforskningsinstitut ved Niels Munk Plum og Hartoft-Nielsen fulgte arbejderne og beskrev det i artikler.

Bispebjerg3

Et af postmodernismens meget typiske byggerier er Bispebjerg Bakke ved Emdrup i København, bygget i 2004 af arkitekterne Jørn Boldsen og Jesper Holm med billedhuggeren Bjørn Nørgaard som drivende kraft i den meget skulpturelle udformning af byggeriet. Netop fordi man havde erfaret, at 1980’erne og 90’ernes byggeri var i katastrofalt ringe kvalitet – Brøndby Strand-højhusene har allerede gennemgået to renoveringer af facader mm., der har kostet mere end selve opførelsen i 1975 – ville man med Bispebjerg Bakke bygge boliger i den bedste kvalitet og vise, at dette kunne betale sig. Bygherren var ’Håndværkerforeningen i København’ og fonden Realdania støttede med millioner. Resultatet har foreløbig holdt stik – og det gælder i øvrigt også Blangstedgård, så der er måske håb forude for den snart kommende post-postmodernisme.

Tak fordi I tog på tur med os. Hvis I vil læse mere om Danmarks fantastiske byhuse, så få fat i Byhuset af Søren Vadstrup. Du kan købe et eksemplar her.

byhuset