Børnebøger Carlsen

Børnebøger skal skræmme og udfordre

Mads Geertsen (aka. Onkel Reje) og John Kenn Mortensen er begge aktuelle med børnebøger, der ikke lever op til de gængse standarder for, hvad man plejer at kunne forvente af en sød, hyggelig og opbyggelig fortælling for børn. Og de har begge klare meninger om, hvorfor børn ikke skal pakkes ind i vat, men udfordres og gerne skræmmes, når der bliver læst højt.


ONKEL_REJES_SØRØVERHISTORIER_Forside_Bagside_05_HJORTEFAR.jpg   Mareridtsfabrikken COVER.inddFind Onkel Rejes (sø)røverhistorier hos boghandleren eller lige her -> og Mareridtsfabrikken og andre rædsler lige her – >

Voksne er sjovere end børn

Mads Geertsen er kendt som den politisk ukorrekte og notorisk frække Onkel Reje fra DRs Ramasjang, og han er nu aktuel med en børnebog fra Onkel Rejes syrede og sære univers, Onkel Rejes (sø)røverhistorier. Her er bøffer af menneskekød, en snak om hjemløse og en skattekiste i et numsehul præsenteret på Onkel Rejes ligefremme og selvfølgelige facon. I bogen sprænges al logik i luften, som det altid sker, når Onkel Reje står bag, og børn må gerne undre sig og grine og ikke nødvendigvis fatte en brik, mener Mads Geertsen, og der er rent faktisk en mening bag galskaben, når Onkel Reje gakker ud:

“Det er vigtigt at være politisk ukorrekt og ikke pakke børn ind i vat. De er vant til at færdes i en verden, hvor de kun forstår en tiendedel eller mindre, så der skal være lag i børnebøger, som børn ikke forstår, for ellers taler du ned til dem.”

onkel_reje_blog_numse

De gode historier er, i følge Mads Geertsen, de historier, der opstår, når voksne tør stå ved, at de er sjovere, klogere og mere fantasifulde end børn og fortæller historier med det udgangspunkt, at den voksne ved mest, og at børn ikke behøver forstå hver en nuance i en fx en fortælling i en børnebog. Naturligvis har voksne et større overblik over verden, og det er dem, der kan sammensætte historier og vise børn, hvordan verden hænger sammen uden alt for meget omsvøb.

Børnebøger må gerne skræmme

De fleste forældre vil formentlig gerne skåne deres børn for ubehagelige mareridt, men illustrator og forfatter John Kenn Mortensen går stik imod den intention med sin nye samling af døduhyggelige illustrationer og tilhørende rædselsdigte, Mareridtsfabrikken og andre rædsler. Her inviteres gengangere, lig og børn uden ansigter ind i godnathistorierne, og her er ingen hyggelige fortællinger eller nuttede sovekaniner at døse hen til.

“Det er vigtigt at blive skræmt fra vid og sans en gang imellem – så husker man de gode budskaber fra bøger og underholdning bedre!”

John Kenn Mortensen har illustreret og skrevet en uhyggeligt skræmmende mareridtsbog med gengangere, lig og børn uden ansigt. Og han mener ikke, børn skal skånes for alt det væmmelige, så bogen kan læses og studeres af både børn og voksne, hver for sig eller sammen

john_kenn_blog

CARLSEN er børnenes forlag. Vi udgiver bøger, som giver børn lyst til at læse, bladre, lytte og snakke. Fra den første pegebog i pap over sjove billedbøger til ungdomsromaner og fantasy.