Fagbøger

Skal vores aktiekultur ha’ en nedtur?

Skal vores aktiekultur ha’ en nedtur?

Af Karsten Engmann Jensen

Et bredt ønske om en god aktiekultur er både fromt, hæderligt og legalt for de virksomheder som ønsker kapital til at vokse af. Men det er det også for os, der køber aktier i håbet om at få mere ud af vores opsparing.

Der er bare ét problem: Vi bliver dagligt overdænget med myter, som gør mere skade end gavn. Disse myter har jeg beskrevet i flere bøger, senest i Boost din opsparing med aktier.

Nu har vi fået yderligere et problem: Erhvervsminister Brian Mikkelsen spiller på disse myter for at få sin nylancerede skattesparekonto til at lyde som en forbedring af vores aktiekultur. Min bedste vurdering er, at ordningen er lig med en nedtur.

Myte 1: ”Vi skal være som svenskerne.”

Sådan siger Brian Mikkelsen. Men det passer ikke,

På papiret ser det ud til, at svenskerne giver os baghjul på det der med at investere i aktier.

Den myte er skadelig i sig selv. Vi burde, som danskere, være lige så stolte som vores broderfolk over, at vi er med til at investere i vores nationale erhvervsklima. Vi gør det bare via vores pensionsopsparing, hvor brødrene på den anden side af sundet, klarer sagerne selv.

Danske pensionskasser skulle måske gøre mere ud af, at informere os om, at vores pensionsopsparing er med til at styrke danske virksomheder.

Myte 2: Vores aktiebeskatning hæmmer lysten til at investere vores opsparing i aktier!

I princippet påvirker enhver skat vores økonomiske beslutninger. Hvis alternativet er skattefrihed, kan man altså sige, at der er et gran af sandhed i myten – men så hører det også op.

Faktisk vil jeg mene, at den nuværende aktieskat er helt okay! Som systemet er i dag, skal man betale godt 27 pct. i skat af det afkast, aktierne giver op til godt 52.000 kr.

Det er altså, hvad du betaler i skat, hvis du ejer aktier for omkring 1 mio. kr. og har et gennemsnitligt middelmådigt afkast hvert år. Herefter skal du betale 42 pct. af dit resterende afkast.

Regeringen vil hæve denne grænse fra godt 52.000 kr. til omkring 100.000 kr., hvilket betyder, at du kan eje for ca. 2 mio. kr. aktier, før du skal betale den dyre skat.

Den nuværende ordning er altså i høj grad gunstig for den brede middelklasse – og især for de folk der vælger at beholde deres aktier mange år i stedet for at handle på daglig basis.

Myte 3: Det er dyrt at handle med aktier!

Faktisk findes der ikke bevis for, at det lønner sig at sælge ud af den ene aktie i den tro, at den anden aktie, man køber, er bedre. Tværtimod.

Derfor er det godt, at den nuværende skatteordning netop giver en pæn aktierabat til de aktieejere, der tålmodigt beholder deres aktier i stedet for at handle.

Den tålmodige aktieejer skal først betale skat af sin aktiegevinst, når aktien sælges. Det betyder, at skattefar i princippet poster penge i din investering, indtil den sælges igen.

Du har altså en betydelig fordel i kraft af, at du ikke skal betale skat af afkastet på den aktiegevinst, du opbygger, før du sælger dine aktier.  Ham, der handler sine aktier ofte, skal derimod betale skat løbende. Han får dermed ikke den samme fordel, som du har ved at beholde dine aktier og udskyde skatten, til du sælger dem igen. Skattefars økonomiske bidrag til dig er faktisk så stort, at ham der handler meget, skal have et afkast før skat, som er næsten 2 pct. point højere end dit, for at I har det samme afkast efter skat.

Myte 4: Skatten er lavere i regeringens nye aktiesparekonto

Uenig! Den påstand kan man heldigvis regne på. Så hæng i, for nu bliver det lidt teknisk.

I den nye aktiespareordning skal du betale 1,25 pct. i skat af din formue hvert år.

Det lyder billigt i forhold til at skulle betale godt 27 pct. i skat af dit afkast på aktier.

Med lidt god gammeldags rentesregning kan man sige, at aktiesparekontoen er en fordel, hvis man som aktieejer kan præstere et gennemsnitligt årligt afkast i omegnen af små 4,65 pct.

Så nemt er det bare ikke. For aktier giver jo ikke det samme afkast hvert år. Faktisk er der en vis sandsynlighed for, at de giver negativt afkast hvert tredje år – hvor du altså stadig skal betale 1,25 pct. i skat. Det skal du korrigere for, før du tænker i skat og aktiesparekonto. Faktisk vil jeg mene, at du med de store udsving, der er i afkastet på aktier, bør indregne, at afkastet skal være pænt over 5 pct. om året, før den nye ordning er mere fordelagtig for dig end den gamle.

Dertil kommer, at du med den nuværende skatteordning ikke kan bruge skattefars penge, jvf. Myte 3.

Myte 5: Skattesystemet hæmmer aktiekulturen

Hvis aktiekulturen går ud på, at vi skal sidde foran skærmen og handle aktier hver dag, så et tvivlsomt MÅSKE!

Hvis vi skæver til lærebøgerne, finder vi ud af, at det er godt at eje aktier, men bedst at beholde dem, man har, i stedet for at handle.

Myte 6: Det gamle system hæmmer virksomheder i at skaffe aktiekapital

Helt forkert!

Aktier i mindre og nyere selskaber vil typisk have større udsving, end store og etablerede aktier oplever.

Den ”gamle aktieskat” giver i princippet en støtte til netop ustabile aktier, fordi kurstab det ene år, giver fradrag i kursgevinster, som forventes at komme de efterfølgende år. Aktieejere i den gamle ordning kan derfor bedre tillade sig at handle med aktier, der svinger relativt meget.

Den nye ordning kræver en fast skat hvert år, uanset hvor positivt eller negativt afkastet er. Altså: ingen bonus for at investere i de risikable aktier. Tværtimod straffer den nye ordning løbende udsving i afkastet.

Myte 7: Den nye ordning er en fordel for småaktionærer

Måske er det en fordel for de banker, der har mindre investorer som kunder, for bankerne må nemlig kræve et gebyr for at administrere aktiesparekontoen.

Men den brede middelklasse vil ikke mærke ændringer i deres vilkår.

De relativt velbjergede kan måske opnå en skattebesparelse, hvis de ellers tror på, at de kan opnå samme afkast som pensionsselskaberne og andre professionelle investorer.

De flytte op til 500.000 kr. over i den nye ordning og satse på en skattefordel.

Brian Mikkelsen må kalde det, hvad han vil. Økonomer kalder normalt den slags for ”dødvægtstab”.

Der er mere fremtid i den gamle ordning, end der er i den nye!

Jeg kan ikke se, at den nye ordning skulle gavne hverken os, der ejer aktier, eller de virksomheder, der har brug for aktiekapital. Jeg vil derfor være meget skeptisk over at placere mine aktier på den nye aktiesparekonto.

Og den med svenskerne?

Bare rolig. Du har som gennemsnitlig dansker formentlig lige så mange aktier som den gennemsnitlige svensker. Forskellen er blot, at du har dine aktier stående i et pensionsselskab, hvor de på den anden side af sundet har pengene stående på deres egen konto. Og skulle du blive misundelig på svenskernes aktiesparekonto, så kig på beregningerne ovenfor en gang mere. For de viser, at du med den danske ordning selv skal præstere lige så godt som de bedste pensionsselskaber, hvor du forhåbentlig allerede har dine penge stående.

Læs mere om hvordan du kan forbedre din opsparing med aktier i bogen Boost din opsparing med aktier

Skal vores aktiekultur ha’ en nedtur?