Aktuelt Indefra Klassikere Romaner

Bøger med indbygget rejselyst

Der findes rejselitteratur af “Turen går til…”-typen med håndfaste henvisninger til caféer og restauranter, smukke panoramaer og velafprøvede turistmål. Og så er der fiktion, der beskriver landskaber, smagsoplevelser og scenarier fra fremmede himmelstrøg med lige netop dén pensel, som får det til at dirre og sitre af rejselyst i hvert eneste fiber af ens krop.

For mig er netop dén slags bøger klart de mest effektive, når jeg skal vælge nye himmelstrøg til ferier og udflugter.

Farvel til våbnene, rejselitteratur
Klik på forsiden for at læse med i bogens indledende sider

For omkring otte år siden rejste jeg for første gang til Norditaliens søer med min familie. På vej ud af døren greb jeg en bog fra reolen – for at være sikker på ikke at løbe tør for læsestof på ferien. Bogen var Hemingways “Farvel til våbnene”. Den var helt tilfældigt valgt; jeg havde godt nok længe tænkt, at jeg ville forsøge mig med Hemingway, som jeg på det tidspunkt aldrig havde læst – men at det blev netop dén bog, jeg greb fra reolen, var meget tilfældigt. Men dér sad jeg så, på min helt egen altan med 180 graders panorama-udsigt over Como-søen (den ubetinget smukkeste udsigt nogensinde!) og læste om begivenheder i netop de bjerge under Første Verdenskrig.

Og ja – “Farvel til våbnene” var (og er!) en god bog – men at jeg blev grebet af den i den grad, jeg gjorde, skyldtes at jeg simpelthen kunne SE det hele for mig. Det var jo netop de landskaber, jeg sad og så ud over, som dannede baggrund for historien. Og Hemingway havde selv været her – som ganske ung mand; frivillig ambulancefører i et land, der ikke var hans eget. Det blev pludselig meget virkeligt.

Siden da har jeg besøgt Indien med Aravind Adigas “White Tiger”, været på Færøerne i selskab med Siri Ranva Hjelm Jacobsen – og så har jeg selvfølgelig besøgt New York og andre amerikanske storbyer i adskillige variationer og tidsaldre med forfattere som Garth Risk Hallberg, Nathan Hill og Patti Smith. Senest har jeg været på turné rundt på forladte danske øer med Christina Vorre som yderst kompetent turguide. Ikke alle rejser er blevet foretaget i virkeligheden; nogle er blevet på papiret. Men har ikke desto mindre både vækket og stimuleret min rejselyst.

Herunder finder du flere litterære rejseberetninger fra forlagets læsende og rejselystne medarbejdere, som forhåbentlig kan inspirere til din næste rejse. Hvad enten turen går ud i verden – eller ind i litteraturen. Rigtig god tur!


ISLAND – Einar Mar Gudmundsson og Hallgrímur Helgason

Tina Marie Kragh, pressekoordinator:

 Jeg vil til Island. Det har jeg gerne villet længe, og det er selvsagt ikke på grund af vejret, der efter sigende er ringere end i Danmark (medmindre man elsker nedbør i store, grå mængder, jeg gør ikke). Men nu har jeg i de sidste par år drømt om landskabet, himlen, uendeligheden og de varme sweatre, som jeg skal have på, når jeg indtager landet i fornuftigt fodtøj.

Hallgrímur Helgason, Søsyg i München, Island, islandsk litteraturRejsedrømmene er især næret af mit bekendtskab med to af forlagets islandske forfattere: Einar Mar Gudmundsson og Hallgrímur Helgason, som jeg har læst flere bøger af i de sidste par år og ovenikøbet har været så heldig at have på besøg her i København. Faktisk er det slet ikke landskabet, der tiltrækker mig mest ved Island, men derimod menneskene. For jeg må bare konstatere, at jeg befinder mig særdeles godt i islandsk selskab. Man griner og fortæller historier og ofte handler deres historier om, hvordan man er islænding i resten af verden i en blanding af total ydmyghed over egen lidenhed, men samtidig ligeså oppustet som deres økonomi før finanskrisen. Altid med et kæmpe glimt i øjet og en buldrende kritik af magthaverne. Jeg vil til Island!

Tag til Island i selskab med Hallgrímur Helgason og Einar Már Gudmundsson.


Dansk-Vestindien – i selskab med Mich Vraa

Søren Anker Madsen, pressechef:

Både da jeg læste “Haabet” og “Peters Kærlighed” fik jeg lyst til at genbesøge De Vestindiske Øer. Jeg var på Skt. Croix og Skt. Thomas sidst i halvfemserne med min kone på et rædselsfuldt amerikansk krydstogt, men dengang begrænsede min historiske indsigt i dansk kolonihistorie sig til en film med Ole Ernst. Med Michs bøger i bagagen kunne det være fantastisk at besøge Charlotte Amalie og Christiansted og gå gennem gaderne med de blå emaljeskilte med danske vejnavne.

Da vi på et tidspunkt stod i et supermarked i Charlotte Amalie og diskuterede en pakke tyggegummi, var der en lille sort kvinde bag os, som grinede og sagde: ”Hej med jer! Jeg hedder Jytte, jeg er fra Køge.” Senere samme tur skulle vi på en ridetur ud over markerne på en gammel dansk sukkerplantage, hvor jeg som sædvanlig oplevede den ydmygelse, at mit hoved er størrelse låget-til-en-Weber-grill, så nabofarmen på Skt. Thomas blev tilkaldt for at finde en ridehjelm, der var stor nok. På billedet, hvor jeg sidder med et anstrengt smil, ligner hjelmen alligevel en pistacieskal på mit hoved.

“Haabet” og “Peters kærlighed” er de første to bind i en planlagt trilogi om Dansk-Vestindien. Tredje og sidste bind, som tager udgangspunkt i sidste del af treenighede tro, håb og kærlighed, forventes udgivet i efteråret 2018.

Læs mere om “Haabet” og “Peters kærlighed” her.

 


Barcelona – i selskab med Sanne Bjerg

Christian Reinholtz, marketingkoordinator:

Jeg er på vej til Spanien for at nyde en lang weekend med gode venner. I skødet ligger Sanne Bjergs “Fejltagelsernes bog”, som jeg kun lige akkurat huskede at flå til mig fra natbordet, inden jeg tumlede ud i taxaen, som kørte til lufthavnen meget tidligt.

“Fejltagelsernes bog” handler om at kaste sig ud i livet, at tage risici, og om at begå fejl – og så foregår den i Barcelona. Bogens hovedperson har et passioneret forhold til appelsiner, skak og fodbold – blandt meget andet.

Få timer efter vi er landet, står jeg på et marked med fisk, kød, frugt og grønt og bliver mildest talt bombarderet med farver, lugte og smag, og med ét er turen begyndt. Danmark, arbejde og hverdag ligger lysår væk og morgenmaden – som består af friske skaldyr og kølig cava, indtages stående og med drenget begejstring. Lige foran mig bygger indehaveren af en bod med appelsiner en pyramide af store, skrigorange frugter. Dem skal jeg også smage, inden jeg kaster mig ud i livet i byen.

 

Læs mere om Sanne Bjergs “Fejltagelsernes bog her.


Rom – i klassisk selskab med Vilhelm Bergsøe

Gerda Boisen, pressekoordinator:

I sommerferien 1985 var jeg 17 år og på vej i 3. g. Jeg havde altid læst meget, så da min far, mor, lillebror og jeg den sommer skulle holde 14 dages ferie Rom og Sorrento, medbragte jeg selvfølgelig bøger. Min far havde mange bøger og deriblandt Vilhelm Bergsøes klassiker ”Fra Piazza del Popolo” stående i bogreolen. Jeg husker, at den var i tre bind. Det skulle dog ikke forhindre mig i at tage den med. Det var udelukket at tage på 14 dages ferie uden at have bøger med.


Om Bergsøes “Fra Piazza del Popolo”:

Da den unge naturforsker dr. phil. Vilhelm Bergsøe (1835-1911) fik sin videnskabelige løbebane afbrudt af en ondartet øjensygdom, gav han sig til at diktere fra Piazza del Popolo. Bogen udkom sidst i november 1866. Vi hensættes til en kreds af skandinaver i Rom nogle majdage i (måske) 1861. Man hører om kunstnere, digtere, historikere og videnskabsmænd, og langsomt tegnes der en skildring af borgerskabets ungdom i midten af 1800-tallet. Bergsøe er en livlig og opmærksom fortæller, som fortæller om kunsten og videnskaben, druk og svir, København og Rom. Romanen fås som e-bog og antikvarisk.


Jeg har ikke læst værket siden, men det gjorde et stort og uudsletteligt indtryk på mig, og der er ingen tvivl om, at det gjorde ekstra stort indtryk at læse beretningen, der foregår i Rom, mens vi VAR i Rom.  Lyset, duftene og smagene i beretningen blev endnu stærkere. Når man lige havde spist den pasta, smagt den vin og drukket den kaffe, mens man sad på Piazza del Popolo.

Om aftenen, når vi havde vandret rundt i Roms gader hele dagen og spist på en af de hyggelige pladser, gik jeg hjem og lagde mig på min hotelseng og læste til den lyse morgen. Jeg ELSKEDE den roman. OG følte, at jeg var i 1800-tallet blandt romanens figurer. Som jeg husker det, brugte Vilhelm Bergsøe virkelige karakterer i romanen, men det viser sig nu, når jeg googler historien, at det gjorde han ikke. Jeg troede, at H.C. Andersen, Thorvaldsen og andre guldalderpersonligheder optrådte i romanen. Bergsøe formåede at beskrive et skandinavisk kunstnermiljø i Rom så levende, at jeg huskede det som rigtige personer. “Fra Piazza del Popolo” vil altid minde mig om en magisk ferie til Rom, hvor jeg indsnusede hver en stemning, som kun en 17-årig kan gøre det. Hjulpet mesterligt på vej af Vilhelm Bergsøe.

Andre bøger, du skal læse i Rom: John Williams’ “Augustus”

En stor historisk roman om kejser Augustus, en alt for ung dreng, der blev kastet hovedkulds ud i et næsten umenneskeligt magtspil, og på trods af alle odds endte med at blive hersker over det romerske imperium. Læs mere om romanen her.