Aktuelt CarlsenPuls Young Adult-romaner

Bogen du (måske) har ventet på i 10 år

Knivens stemme, Patrick Ness, Chaos Walking

Nu er den her. Bogen de danske læsere har ventet på i 10 år. Den anmelderroste og prisvindende Chaos Walking-trilogi af Patrick Ness har taget læserne verden over med storm. Nu kan du læse det første bind i serien, Knivens stemme, på dansk. 

En længe ventet udgivelse

I 2008 udkom den første bog i Chaos Walking-trilogien af Patrick Ness og har siden da vundet læserhjerter verden over.  Nu 10 år efter den oprindelige udgivelse kommer bogen endelig på dansk under titlen Knivens stemme.

Chaos Walking er oplagt læsning til fans af The Hunger Games, Divergent og The Maze Runner. Bogen bliver også filmaktuel i foråret 2019 og har bl.a. Daisy Ridley, Tom Holland, Nick Jonas og Mads Mikkelsen på rollelisten. Andet bind i trilogien, Fjendens ansigt, udkommer allerede i efteråret 2018.

Om Knivens stemme

Knivens stemme, Patrick Ness, Chaos Walking

Prentisstown er ikke en by som alle andre. Her kan alle nemlig høre hinandens tanker i en overvældende og endeløs strøm af Støj. En måned før den fødselsdag, der vil gøre Todd til en mand, opdager han sammen med sin hund, Manchee (hvis tanker, Todd også kan gøre – om han vil det eller ej), et område med total stilhed. De opdager, at byen, hvor privatliv er umuligt, gemmer på en forfærdelig hemmelighed. En hemmelighed så grusom, at Todd og Manchee må flygte, hvis de vil gøre sig håb om at overleve.

Se bogtraileren her

Om Patrick Ness

Patrick Ness (f. 1971) bor i London og har skrevet bøger for både voksne og unge. I Danmark er han særligt kendt for den storsælgende Monster (2015), men også hans øvrige forfatterskab har begejstret læsere i alle aldre.

 

mm

CarlsenPuls er Danmarks nye YA-forlag. Vi udgiver bøger, som kan mærkes – helt derind, hvor det betyder noget! Vi tror på, at store historier kan ændre verden. For dig, der læser – og for dem, du møder på din vej. Vi udgiver de største, de bedste, de stærkeste og de vigtigste historier. Fordi vi ikke kan lade være.