Børnebøger Carlsen

Nye bøger med humor – for de 8-12-årige

Er favoritterne derhjemme ved at være slidt op? Mangler den 10-årige noget nyt at læse? Så fortvivl ej. Vi anbefaler her to bøger med humor – særligt til de 8-12-årige. Bøgerne kan læses højt eller læses selv afhængig af alder og lyst 🙂

Kender I allerede den hylemorsomme Iqbal Farooq-serie? Ellers er der nok at læse op på inden  9. bog i serien udkommer.  Der er også nyt fra Jakob Riising, der vandt Orla-prisen for første bog i serien om Karmaboy.


Iqbal Farooq og den hemmelige ismaskine af Manu Sareen

c95043c4-f18c-4873-a1f8-b6d907ad155a

Det er i år 10 år siden, at første bind i serien om Iqbal Farooq udkom. Det er i mellemtiden blevet til teater og spillefilm, og der er også planer om et brætspil senere i år. I denne bog ser familien Farooq i nyhederne, at en rigmand, der virker bekendt, opkøber alle bjergkæder i hele verden.

Der går ikke lang tid, før rigmanden lader en masse huse bygge på toppen af alverdens bjerge, og lige da de står færdige, begynder polerne at smelte endnu hurtigere. Folk byder ind på rigmandens huse, der stiger i pris. Hvad er det, der sker med verden? Iqbal Farooq og hele banden kigger på sagen.

Iqbal Farooq og den hemmelige ismaskine er niende bind i den populære serie om den bindegale familie Farooq fra Nørrebro af Manu Sareen. Perfekt for de 7-årige og opefter.

Bogen udkommer den 15. august.


Karmaboy 2: Sultanen af Dillermann af Jakob Riising

Screen Shot 2016-07-21 at 11.19.33

Karmaboy er tilbage i en ny, hylende morsom historie, der vil begejstre piger og drenge fra 8 år og opefter.

I denne efterfølger er Skovlunde Bytorv igen i fare! Denne gang skal det jævnes med jorden, så kommunen kan bygge Danmarks største hundetoilet til en million kroner. Så hvis torvet skal overleve, skal pengene skaffes.

Heldigvis kommer Erkan, torvets behårede pizzamand, i tanke om sultanen fra hans hjemby Dalaman (som han udtaler Dillermand) og noget om et kamelræs. Karmaboy må trække i tøjet igen.

Bogen udkommer den 12. oktober.

CARLSEN er børnenes forlag. Vi udgiver bøger, som giver børn lyst til at læse, bladre, lytte og snakke. Fra den første pegebog i pap over sjove billedbøger til ungdomsromaner og fantasy.