Latest Posts

Barnssprog_header_vs2

Guide: Hvad kan du læse med dit barn hvornår?

Højtlæsning er noget af det hyggeligste, og så hjælper det samtidig med at forme dit barns sprog og ordforråd – allerede fra barnets første leveår. Forlaget Carlsen har i samarbejde med magasinet Vores Børn udgivet bogen ’Dit barns sprog – fra nyfødt til tumling’, der handler om, hvordan du via simple samtaler, øvelser og netop højtlæstning kan styrke dit barns sprog.

”De børn, der får læst højt og i det hele taget bliver sprogligt stimuleret, knækker hurtigere læsekoden, og de klarer sig godt socialt, fordi de kan sætte ord på deres tanker, ønsker og følelser.”
– Caroline Sehested, leder af afdeling for Læring ved Helsingør Bibliotek

Allerede fra barnet er 1 år har højtlæsning en positiv effekt på sprogudviklingen. Når du læser med dit barn, dannes der forbindelsestråde mellem de forskellige hjerneceller i barnets hjerne, og på den måde hjælper læsning barnets hjerne til at falde på plads bedst muligt.

”Hjernen er en sprogmaskine. Den er simpelthen genetisk kodet til at forstå sprog, så det gælder bare om at stimulere sproget så tidligt så muligt med både bøger, musik og bevægelse.”
– Ann E. Knudsen, foredragsholder, forsker og forfatter til en række bøger om børns hjerner.

Selv det at bladre i en simpel billedbog gavner barnets sprogudvikling. Faktisk viser forskning fra det amerikanske universitet University of California, at bøger til selv helt små børn indeholder næsten dobbelt så mange særlige ord som en samtale mellem to akademikere.

Men hvilke historier og type af bøger, kan du begynde at læse med dit barn hvornår? Her er en lille guide, der er god at tage udgangspunkt i:

Skærmbillede 2017-03-23 kl. 11.58.50

Du kan finde inspiration til gode læseoplevelser til de yngste her og på carlsen.dk 


Dit barns sprog 

Untitled-1 copy

Dit barns sprog – fra nyfødt til tumling er en bog for jer; der netop er blevet forældre eller har et lille barn og gerne vil vide, hvordan I kommunikere med barnet og styrker sprogforståelsen. Bogen indeholder vigtig viden om barnets sproglige udvikling de første år og viser med billedserier og gode råd, hvordan I kan kommunikere med det lille barn igennem ord, musik, dans, tegn og mimik.

Læs et uddrag af bogen her og køb bogen her.

Om serien

Dit barns sprog – fra nyfødt til tumling er én ud af fire praktiske bøger om børn i deres første leveår. Bøgerne er udgivet af Carlsen i samarbejde med magasinet Vores Børn. Klik på billederne, og læs mere om de fire bøger.

Dit-barns-pleje_180x180           Dit-barns-sprog_180x180
‘Dit barns pleje’                              ‘Dit barns sprog’

Dit-lille-barns-motorik_180x180           Madglæde_180x180
‘Dit lille barns motorik’             ‘Madglæde for børn’

højtlæsning, læseguide

højtlæsning, højtlæsning, højtlæsning, højtlæsning, højtlæsning, højtlæsning, læseguide 

barnets sprogudvikling, barnets sprogudvikling, barnets sprogudvikling, barnets sprogudvikling, 

Untitled design (3)

4 klassikere til din læseliste

Hvad mener vi egentligt, når vi kalder en bog for en klassiker? I min verden er det blot et ord, der beskriver en bog med en ældre udgivelsesdato, som stadig er tilgængelig, og som stadig har noget at sige. Og det er jo kun en smuk ting – at ord skrevet for 50, 60 eller 100 år siden stadig kan være relevante og givende at læse.

I hvert fald er der ingen grund til at lade sig skræmme af disse (moderne) klassikeres udgivelsesdato. De er nemlig stadig gode, sjove, gribende – og ikke mindst, relevante.

Drømmer du om at komme i gang med klassikerlæsningen? Disse fire bøger kunne være et rigtig godt sted at starte – både for dig, der elsker ældre bøger, og dig der ikke helt ved, hvor du skal starte.

Chokolade til morgenmad af Pamela Moore

Chokolade til morgenmad blev udgivet i 1956, hvor den forargede hele USA og blev kendt som den amerikanske version af Francoise Sagans “Bonjour Tristesse”. Bogen blev solgt i mere end 1 million eksemplarer og oversat til 11 sprog, hvorefter den levede et stille liv i mange år, indtil den blev genudgivet i USA i 2013 – og nu i Danmark i 2017.

Untitled-1 copy

Til læsere af: Bonjour Tristesse af Françoise Sagan. Begge udgav deres bøger, da de var blot 18 år gamle.

Det handler bogen om: Chokolade til morgenmad er en skøn coming-of-age historie om en ung piges pludselige appetit efter kærlighed og begær. Det er fortællingen om den femtenårige Courtney Farrell, som har følelser for en kvindelig lærer på hendes kostskole. Da det ikke ender godt, flytter Courtney hjem til sin mor i Hollywood. Her sætter hun sig for at lære alt at kende hurtigt fra dry martinier til en passioneret affære med en ældre mand.

Derfor skal du læse den: Fordi det er en medrivende og velskrevet dannelsesroman om en ung teenagepiges glæder og sorger. Men romanen er også en fortælling om kvindelige venskaber og skildrer emner som teenageseksualitet, homoseksualitet og depression.

Nysgerrig? Læs mere om bogen her, eller find den hos din lokale boghandler.


Hjertet er en ensom vandrer af Carson McCullers

Carson McCullers regnes som en af USA’s betydeligste forfattere og sammenlignes med Harper Lee og Truman Capote.

Ikke desto har Hjertet er en ensom vandrer ikke været tilgængelig på det danske marked i mange år, og for flere danskere vil Carson McCullers navn måske ikke vække den store genkendelse. Det vil vi gerne lave om på! Hjertet er en ensom vandrer er nemlig en vaskeægte perle.

Untitled-1 copy

Til læsere af: Harper Lee, Truman Capote og John Steinbeck. Det her er sydstatslitteratur, når det er bedst!

Det handler bogen omHjertet er en ensom vandrer blev originalt udgivet i 1940, og er Carson McCullers mest bevægende roman. Historien starter, da den døvstumme mr. Singers bedste ven, grækeren Antonapoulus bliver anbragt på et sindssygehospital. Mr. Singer flytter derfor ind hos Mick Kelly i en lille by i Georgia i 1930’erne. Mr. Singer bliver umærkeligt ven med den unge Mick, kommunisten og drankeren Jake Blout, den sorte læge dr. Copeland og barejeren Biff.

Derfor skal du læse den: Fordi McCullers tegner et gribende portræt af nogle skæbner på samfundets bund, alle med en længsel efter at komme væk og alle med en følelse af dyb ensomhed. Hun giver stemme til de fattige og de glemte i et samfund, der var præget af raceforskellene i de amerikanske sydstater.

Nysgerrig? Læs mere om bogen her, eller find den hos din lokale boghandler.


Gruppen af Mary McCarthy

Da Mary McCarthys femte roman Gruppen blev udgivet i 1963, blev den en stor succes. Bogen var fast inventar på The New York Times Bestsellerliste i to år og blev filmatiseret i 1966.

Pack med ryg

Til læsere af: Forfatteren Candace Bushnell nævnte faktisk Gruppen som sin store inspiration til Sex and the City.

Det handler bogen omGruppen er en moderne klassiker fra 1963 og handler om otte unge kvinders liv i 1930’ernes USA. Efter studietiden på Vassar College mødes “gruppen” i New York i anledning af en af kvindernes bryllup, og syv år senere samles den igen til samme kvindes begravelse. Kvinderne er fulde af gåpåmod, har lyst til livet og er frem for alt fast besluttede på ikke at blive lige så forstokkede og ængstelige som deres forældre. De vil leve et uafhængigt liv og realisere sig selv på deres egne præmisser.

Derfor skal du læse den:  Mary McCarthy blev i sin samtid kendt som ‘damen med barberbladet’, fordi hun skrev så skarpt og direkte om samtidens problematikker. Gruppen er ingen undtagelse. Det er romanen til dig, der er interesseret i kvinderoller, venskaber og gruppedynamik – og selvfølgelig, livet i 60’ernes New York.

Nysgerrig? Læs mere om bogen her, eller find den hos din lokale boghandler.


Augustus af John Williams

Taler man om glemte klassikere er John Williams nok det første navn, der melder sig. John Williams roman Stoner udkom til meget lille opmærksomhed i 1965 og fik en stor renæssance, da den blev genudgivet over hele verden fra år 2003. Stoner blev udgivet på dansk i 2014.

Pack med eryg

Til læsere af: Elskede du John Williams’ andre romaner, Stoner og Butcher’s Crossing? Så vil du også elske denne. For selvom plottet er drastisk anderledes, så er bogen skrevet med samme følsomhed og indsigt som Williams’ andre bøger.

Det handler den om: I romanen Augustus genskaber John Williams det romerske imperium fra Julius Cæsars død frem til Augustus’ sidste dage og fortæller historien om, hvordan Augustus blev magtens centrum, da han først havde modstået hoffets og Senatets rænkespil og folkets modstand. Det er en stor historisk roman om, hvordan en alt for ung dreng blev kastet hovedkulds ud i et næsten umenneskeligt magtspil, og på trods af alle odds endte med at blive den nådesløse hersker over det romerske imperium.

Derfor skal du læse den: Hvor meget ved du om det gamle Rom? Ikke så meget, vel? I Augustus får du en fascinerende og hæsblæsende fortælling om en række historiske personer. På baggrund af grundig research tegnes et fascinerende portræt af kejser Augustus og hans enestående historie. Du bliver både klogere – og du bliver underholdt!

Nysgerrig? Læs mere om bogen her, eller find den hos din lokale boghandler.

klassikere. klassikere. klassikere. klassikere. 

Pressefoto Lotte Petri blogindlæg1

Forfatterinterview: Lotte Petri

Krimiforfatter Lotte Petri er klar med Djævelens værk, som er hendes første bog med knogleekspert Josefine Jespersen i hovedrollen. Find ud af, hvad der tiltaler forfatteren ved krimigenren, og hvordan hun har fundet inspiration til værket.

Hvad er det interessante ved krimien?
Krimien skal helt grundlæggende underholde. Det skal være spændende at læse en krimi og ikke mindst at skrive den! Jeg kan godt lide den plotdynamo, som et mord udløser, og som driver handlingen på jagt efter den udspekulerede gerningsmand. Det er en rejse i sindets mørke afkroge, som jeg aldrig bliver træt af. Som genre er krimien interessant, fordi den er fleksibel. Arenaen kan være storpolitisk eller et lille, isoleret miljø. Krimien skal helst være så realistisk som muligt, og derfor kan man ikke undgå at pege på samfundsproblemer, fordi den læner sig op ad aktuelle problematikker, hvilket gør, at der er noget at tænke over for læseren. Et mord opstår ikke ud af ingenting – det er nok klichefyldt at sige, at det er samfundets skyld, men en morder er jo til enhver tid barn af et samfund og gennemgår en opvækst, som i mange tilfælde er problematisk, og som former en person, der er i stand til at tage et andet menneskes liv.

Hvorfra stammer ideen til Djævelens værk?
Jeg læste en artikel om, at pave Frans havde anerkendt Den internationale forening for eksorcister, og han godkendte en dansk højtplaceret katolsk præst til at praktisere eksorcisme her i Danmark. Det gjorde stort indtryk på mig, at man i den grad tror på det ondes eksistens, så meget, at paven ligefrem giver sin velsignelse. Jeg blev lidt fascineret af den danske eksorcists øjne, som syntes at have set alt, også det onde! Jeg købte nogle bøger om eksorcisme og blev hurtigt fanget af de mange uhyggeligt spændende historier om besættelse og djævelskab.

Samtidig talte jeg med en retsantropolog – en knoglespecialist – som bestemt har dannet inspirationskilde til bogen. Det var hende, som gjorde mig opmærksom på, at over 1000 skeletter skulle fjernes fra den nordlige del af Assistens Kirkegård for at give plads til en ny metrostation, hvilket er et af grundelementerne i krimien.

Hvordan har du researchet til værket?
Jeg foretager altid en omfattende research, før jeg går i gang med at skrive, da man får en masse spændende detaljer foræret, som man ikke kan opfinde derhjemme foran skærmen. Under tilblivelsen af Djævelens værk lykkedes det mig at få sat et møde op med den katolske eksorcist, hvor jeg tilbragte en hel eftermiddag i hans selskab. Han fortalte om djævleuddrivelse, og hvordan han spotter en ægte besættelse: Hvis personen føler en sviende fornemmelse, når præsten sprøjter nogle dråber helligt vand på vedkommende, kan det være tegn på, at personen er besat. Test nummer to går ud på at holde om et krucifiks – hvis også dette føles ubehageligt, ja, så er der måske en dæmon på spil. Selve djævleuddrivelsen foregår hjemme i hans lejlighed, og ved hjælp af latinske bønner fordriver han dæmonen. Han har vist mig sin bønnebog og læst udvalgte steder højt, hvor han befaler Djævelen at forlade den besatte. Mødet med eksorcisten er nok en af de oplevelser, jeg aldrig glemmer – faktisk blev jeg en lille smule i tvivl om Djævelens eksistens – og jeg ville ikke have kunnet skrive krimien uden det møde, tror jeg. Det interessante er, at besættelse kan forveksles med visse former for sindssyge – og det er i den gråzone, morderen i min krimi befinder sig, hvilket stiller det interessante spørgsmål: Er morderen sindssyg eller besat?

En anden interessant oplevelse var mit besøg på et stort knogledepot i Odense, som også spiller en central rolle i krimien. Faktisk deltog jeg i en knoglekonference, der løb over en weekend. Jeg vil sige, at det var temmelig nørdet, men det har givet mig en bedre fornemmelse af, hvordan en knogleekspert egentlig tænker og agerer. Desuden fik jeg nogle gode historier og input til dialog mellem personerne.

Derudover har jeg haft flere møder med en københavnsk drabsefterforsker og har efterhånden fået en god fornemmelse for, hvordan en opklaring af et mord foregår i det virkelige liv. Endelig har jeg været på besøg på Retsmedicinsk Institut på Rigshospitalet og set sektionsstuerne, og jeg må indrømme, at det også er en oplevelse, som har påvirket mig på et dybere plan, men igen har det været nødvendigt for at kunne skrive troværdigt om en obduktion.

__________________________________________________________________

Resume af Djævelens værk
Over 1000 skeletter skal flyttes fra den nordlige del af Assistens Kirkegård for at give plads til en ny metrostation ved Nørrebros Runddel. Det vækker ramaskrig, da mange mener, at gravfreden forstyrres. Men det er ikke nok til at standse metrobyggeriet.

Retsantropolog Josefine Jespersen leder gravrydningen, og samtidig har hun til opgave at studere knoglematerialet, som skal indgå i et forskningsprojekt, før de jordiske rester bliver genbegravet.

En aften bliver hendes kollega, arkæologen Rita Magnussen, brutalt dræbt og smidt ned i en åben grav med et kors ridset ind i kraniet. Senere findes også en anden ung kvinde med et indgraveret kors myrdet på åben gade i det indre København.

Alt tyder på, at en satanistisk morder er på fri fod, og politiets efterforsker Alexander Damgaard beslutter sig for at konsultere en eksorcist. Den højtplaceret katolske præst er overbevist om, at Djævelen er på spil, og at årsagen er gravrydningen på Assistens, som han mener har åbnet en port til det onde.

Kongerækken_header

Quiz: Hvor godt kan du din kongerække?

Du har nok hørt om Harald Blåtand, Svend Tveskæg og Valdemar Sejr. Men hvor godt kender du egentlig de danske regenter, deres farverige historier og indflydelse på Danmarkshistorien? Vidste du fx, at vikingekongen Harald Blåtand har lagt navn til den trådløse datateknologi Bluetooth? Eller at Valdemar Sejr i den grad var en krigerkonge med X-factor og hans imperium strakte sig til både Nordtyskland, Pommern og Estland?

Journalist Anders Olling og historiker Hans Erik Havsteen står bag den populære podcastserie Kongerækken, der siden efteråret 2015 har formidlet royale røverhistorier med den danske kongerække i hovedrollerne. Og det med stor succes! Så stor, at den selvstændige podcast netop har rundet download nummer én million.

Nu er de to herrer aktuelle med en bogserie af samme navn. Er du fan af Kongerækken får du altså mulighed for at dykke endnu mere ned i de danske regenters intriger, magtkampe og farverige historier. Og selvom det nu er på skrift, er det stadig med samme humor og entusiasme, som vi kender det fra podcasten.

 

Test din konge-viden

Er du allerede knivskarp på din kongerække, eller har du brug for en opdatering? Tag testen, og find ud af det lige her.

Køb de første tre børger i Kongerækken

Nu kan du købe de første tre bøger i Kongerækken. Bøgerne handler om monarkiets ældste konger: Gorm Den Gamle, Harald Blåtand & Svend Tveskæg, Valdemar den Store og Knud 6. og Valdemar Sejr.

Kongerækken-Gorm          Kongerækken-Valdemar        Kongerækken-Valdemar Sejr
Køb bogen her.                       Køb bogen her.                     Køb bogen her.

Om Kongerækken

Bogserien Kongerækken giver et indblik i kongerækkens hovedpersoner og de skæve anekdoter og myter, der knytter sig hertil. På under 100 sider får du grundig og ikke mindst morsom viden om de magtfulde kongers gøren og laden.
Bøgerne er skrevet af journalist Anders Olling og historiker Hans Erik Havsteen, der står bag den populære podcastserie Kongerækken, der netop har rundet download nummer én million.

Stadig nysgerrig?

Læs et uddrag af Kongerækkens ‘Gorm Den Gamle, Harald Blåskæg og Svend Tveskæg’  her.

 

Rasmus Brohave

Forældreguide: Sådan taler du med om YouTube

Har du også svært ved at følge med, når ord som ’challenge’, ’vlog’ og ’collab’ ryger over middagsbordet? Og kan du heller ikke finde ud af, hvorfor det der YouTube er så interessant? Fortvivl ej!

Den danske YouTuber Rasmus Brohave har netop udgivet bogen Sådan blev jeg Rasmus Brohave. Rasmus har på blot fire år taget YouTube med storm, og flere end 200.000 børn og unge følger med, når drengen fra Svendborg deler videoer fra drengeværelset. Successen kulminerede sidste år, da Rasmus i september stod på scenen til årets Guldtube på Det Kgl. Teater og modtog prisen for ’Årets YouTuber’ med hele 1,4 millioner stemmer i ryggen (Guld-hva’-for-noget? Find en ordforklaring længere nede i indlægget).

”Der er fire år siden, jeg lagde min første video på YouTube, og nu vil folk have taget billeder med mig. Jeg er bare en dreng fra Svendborg, der hostede grønt ingefærshot ned ad trøjen i morges. Det er vildt, og jeg bliver stadig lige overrasket og glad.” – Rasmus Brohave 

I bogen får du facts, tips til gear og gode råd til YouTube – samt en forklaring på, hvad det er, der gør, at en helt almindelig teenager alligevel er noget helt specielt. Bogen er et hit for den inkarnerede YouTube-bruger, men også for dig som forælder, der ønsker at blive lidt klogere på videouniverset.

”Jeg har skrevet den her bog, fordi jeg synes, der er alt for mange fordomme om sådan en som mig. Forældre skal ikke være bekymret for, at deres børn ser op til helt almindelige teenagere – fordi vi er faktisk ret almindelige. Vi underholder dem bare.”  – Rasmus Brohave 

Screen Shot 2017-03-19 at 18.44.12

Begynderguide til YouTube


Er du (også) helt lost i YouTube-termerne, får du her et udpluk, du ifølge Rasmus Brohave skal kende til, hvis du vil tale med om videositet:

Vlog: ”En video, hvor man filmer sig selv i selfieform. Typisk filmer man fra morgen til aften.”

Splay: ”Et firma, der tager sig af de største YouTubere i Danmark. Hjælper dem med at producere, videreudvikle, rådgive og skaffe dem aftaler med brands og andet praktisk.”

Management: ”Det er lidt ligesom, når en musiker eller skuespiller har en person tilknyttet, som hjælper en ned at træffe beslutninger, skaffer jobs, besvarer mails og tager med rundt og støtter og den slags. Jeg har selv én.”

Community: ”Det er det fællesskab, som os YouTubere har med hinanden. Vi har det sjovt, går i byen og hjælper hinanden. Ligesom man har sine venner i skolen eller på sit arbejde.”

Collab: ”Det kommer fra ordet collaboration, og det betyder, at man laver en video sammen med en anden YouTuber. Det er noget, som har fået min kanal til at vokse virkelig meget.”

Challenge: ”Udfordringer er noget, som virkelig mange YouTubere laver. Det gjorde jeg også førhen, men jeg er begyndt at gå lidt væk fra det, selvom det virkelig er sjovt at lave.”

Guldtuben: ”Til Guldtuben samles de største YouTube-stjerner for at hylde hinanden, kåre vinderne inden for de forskellige kategorier. Guldtuben er et awardshow, hvor alle, der har lyst, får mulighed for at vælge vinderne. Først ved at nominere og sidenhen stemme blandt de nominerede.”

First like: Person, der er den første, der synes godt om en video.

Dis-like: Person, der ikke synes godt om en video.

Blærefact – brug det før dine børn
Rasmus Brohaves bog udkom lørdag den 18. marts 2017, der også er en helt særlig dag. Det er nemlig Rasmus’ 19-års fødselsdag.

Mød Rasmus Brohave


I anledningen af bogudgivelsen tager Rasmus rundt på tour rundt i landet. Se, hvor du – og husets YouTube-glade unger – kan møde Rasmus:

D. 24/3 kl. 16.00 – Arnold Busck, Hjørring
D. 25/3 kl. 10.00 – Bog & Idé, Silkeborg
D. 25/3 kl. 12.30 – Schmidts Bog & Idé, Skanderborg
D. 31/3 kl. 17.00 – Arnold Busck, Herning
D. 1/4 kl. 10.00 – Jungs Boghandel, Skive
D. 1/4 kl. 12.30 – L.K. Bog & Idé, Viborg
D. 7/4 kl. 10.15 – Bog & Idé på Ordkraftmessen, Aalborg
D. 7/4 kl. 16.00 – Bog & Idé, Frederikshavn
D. 8/4 kl. 10.00 – Søndergade Bog & Idé, Vejle
D. 8/4 kl. 12.30 – Bog og Idé, Horsens
D. 10/4 kl. 12.00 – Boghandleren FR. Centret, Frederiksberg
D. 10/4 kl. 15.00 – Bog & Idé i Field’s, KBH S
D. 11/4 kl. 11.00 – Arnold Busck, Roskilde
D. 11/4 kl. 15.00 – Bog & Idé i City 2, Tåstrup
D. 12/4 kl. 11.00 – Bog & Idé, Holbæk
D. 12/4 kl. 15.00 – Bog & Idé, Ringsted
D. 15/4 kl. 12.00 – Rosengårdscentret, Bog & Idé, Odense
D. 21/4 kl. 16.00 – Arnold Busck, Koldingstorcenter, Kolding

 


 

Om bogen 

bogcover-transperant

YouTuberen Rasmus Brohaves første bog er fyldt med billeder og fun facts og en masse andet som selv Brohave-fans ikke ved. Rasmus fortæller hele historien om sit liv fra barndommen på Fyn til det liv som professionel YouTuber han lever idag. I bogen kommer du helt tæt på, hvad der skete, da Rasmus blev årets YouTuber til Guldtuben, du møder Rasmus’ favoritter fra YouTube og alle hans venner fra Splay og bliver præsenteret for de bedste råd til gear og udstyr og hvordan man tjener penge på YouTube.

Sådan blev jeg Rasmus Brohave er en personlig bog til alle Rasmus’ fans – og til deres nysgerrige søskende og forældre, som måske ikke ved, hvad YouTube er endnu.

Er du nysgerrig?
Læs et uddrag af Rasmus Brohaves bog her.
Køb hele bogen her, og følg Rasmus Brohave på YouTube.

 

Untitled design (3)

Anne Mette Hancock er årets danske krimifund

Det sker meget sjældent, at Lindhardt og Ringhof straks antager og udgiver et uopfordret manuskript. Men det sker, når Anne Mette Hancock debuterer den 1. april med “Ligblomsten“, en stærk krimi om hævn, tilgivelse og retfærdighed.

Journalistuddannede Anne Mette Hancock havde arbejdet freelance i nogle år for diverse magasiner og havde også været ansat som pr-ansvarlig for sin bror, der driver en række succesrige restauranter i København.  Hun var startet på en krimi og havde derefter lagt den i en skuffe og ville på et eller andet tidspunkt skrive videre… Men så udkom veninden Katrine Engberg med krimien “Krokodillevogteren”, og det gav Anne Mette mod på at sige sit job op og skrive sin krimi færdig. Det kunne godt være, at det ville blive svært at få den antaget, men hun måtte forfølge sin drøm, også selv om det måske indtil videre kun var hende selv og hendes nærmeste, der troede på den.

Kontrakten i hus

Anne Mette var indstillet på, at der kan der gå ret lang tid, før man får svar, når man sender et manuskript ind til et forlag. Hun var slet, slet ikke forberedt på at blive ringet op af en begejstret redaktør efter kun 13 dage. En redaktør, som meddelte, at flere i redaktionen havde læst hendes manuskript, og alle var enige om, at den bog måtte Lindhardt og Ringhof udgive! Dagen efter blev kontrakten skrevet under, og Anne Mette måtte knibe sig selv i armen.  Men den var god nok: hendes manuskript var på vej til at blive en bog, der skulle udkomme på Lindhardt og Ringhof.

En ægte nålen i høstakken,” Sune de Souza Schmidt-Madsen, chef for dansk skønlitteratur, Lindhardt og Ringhof.

 

Læserene er – også – vilde med “Ligblomsten”

På udgivelsesdagen er Anne Mette Hancock på Krimimessen i Horsens. Krimilæsere fra hele landet valfarter til det tidligere Horsens Statsfængsel for at møde deres yndlingsforfattere og købe flere krimier til samlingen. Anne Mette debuterer som forfatter på messen. Og nu –  hvor den rigtige bog ligger klar fra trykkeriet – er premierenerverne så småt begyndt at melde sig. Men kun på den gode måde, som Anne Mette siger. For heldigvis er der allerede tegn på, at det ikke kun var redaktionen på Lindhardt og Ringhof, der var begejstrede for Ligblomsten. En udvalgt skare af krimibloggere har haft et promotion-eksemplar af bogen til gennemlæsning, og de tilbagemeldinger, der indtil videre er kommet, siger alle, at Anne Mette Hancock har fat i noget rigtigt.

Årets bedste krimi! Der er absolut intet famlende nybegynder over bogen, som må anses for at være en gave til krimigenren. Fængende, fantastisk, fremragende.”  ⭐⭐⭐⭐⭐⭐bogfriisen.dk

fem_hjerter

“Hvilken debut !! Læs denne bog og hold øje med denne forfatter for hun kan gå hen og blive rigtig stor.” Krimifan.dk

Læs den! En fuldstændig fantastisk krimi. Jeg er helt sikker på, at krimilæserne hilser Anne Mette Hancock meget velkommen på det danske krimimarked, og mon hun ikke dukker op i udlandet også.” ⭐⭐⭐⭐⭐  Saxo.com

Hancock insta

Mød Anne Mette på Krimimessen den 1. og 2. april og på Instagram: @annemette.hancock eller Facebook.com/ Anne Mette Hancock .

Forudbestil dit eget eksemplar af “Ligblomsten” her

Du kan læse første kapitel af “Ligblomsten” her

 

 

 

 

Michael Katz Krefeld

5 hurtige til Michael Katz Krefeld

I efteråret udkom den fjerde bog i serien om privatopdageren Ravn. Vi har stillet Michael Katz Krefeld 5 hurtige spørgsmål om Ravn-serien og om hans hovedperson, som du kan læse, imens vi venter på nyt om Ravn, Møffe og alle de andre.

Nu er du snart halvvejs i Ravn-serien – ved du, hvordan den skal ende?
Jeg har en ide om det. Men tingene kan jo godt nå at ændre sig. Personer som jeg til at starte med troede ville overleve er blevet slået ihjel gennem bøgerne, Så ikke engang jeg kan vide mig helt sikker på udfaldet :-)  Noget som dog ligger helt fast er at vi finder ud af hvem der har dræbt Eva og motivet bag.

Har Ravn udviklet sig, helt som du planlagde?
Jeg har aldrig planlagt Ravn til at være på en bestemt måde. Jeg har skabt grundridset for en hovedperson med nogle løse rammer som jeg selv har haft lyst til at se udvikle sig. Ravn er derfor for mig et spændende bekendtskab som jeg bliver klogere på for hver ny bog jeg skriver. Men jo, han er fuld af overraskelser.

Hvordan kommer det til at gå Møffe?
Nu overlevede den kære hund slankekuren som Ravn satte ham på i Dybet. Så mon ikke han klarer den lidt endnu, selvom han efterhånden er gået hen og blevet gammel. Hvis noget har overrasket mig er det hvor stor en rolle Møffe er begyndt at spille i bøgerne. Der har han virkelige møvet sig frem i rampelyset.  

Hvad handler næste Ravn bog om, hvad hedder den, og hvornår udkommer den
Bog 5 i Ravn serien kommer til at hedde Pagten. Den kommer bl.a.  til at handle om Evas drabssag, et hæsblæsende bryllup, 71 forsvundne millioner og om at lave en pagt med djævlen (det sidste er aldrig klogt) – og så kan jeg ikke afsløre mere. 

Hvad har det betydet for dig at vinde prisen som Danskernes yndlingsforfatter?
Martha-prisen er et kæmpe skulderklap fra læserne. Jeg er meget beæret og taknemlig over at have modtaget prisen. Mest af alt fordi det glæder mig at så mange læsere har fornøjelse af det som jeg skriver. 


Pack med ryg copy

Dybet er fjerde selvstændige bog i Michael Katz Krefelds populære serie om privatopdageren Ravn, der bor på sin båd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe. 

Læs mere om Michael Katz Krefeld RAVN-serie her.

Skolebibliotekarens rolle

Dit barns læselyst og skolebibliotekarens rolle

Læselyst findes helt naturligt hos nogle børn, men langt de fleste har brug for at få både deres nysgerrighed og læselyst stimuleret. Her kan dit barns skolebibliotekar spille en vigtig rolle. Camilla Lund, der er dansklærer og skolebibliotekar, fortæller her, hvordan hun og andre skolebibliotekarer forsøger at skabe gode læseoplevelser og gøre børn til læsere.

Børns læselyst og læsevaner skabes både i skolen og i hjemmet

Børns læsevaner og læselyst begynder i hjemmet. Det har altid været helt naturligt for mig at læse – og have lyst til at læse. Jeg er barn af to dansklærere og vokset op med bøger. Som 14-årig fik jeg fritidsjob som bogopsætter på det lokale folkebibliotek, og senere uddannede mig til dansklærer og skolebibliotekar. For mange børn er situationen anderledes, men højtlæsning og dialogisk læsning har stor indflydelse på, hvor glad de bliver for bøger, sprog og ord – og for deres lyst til at læse selv.

I skolen er barnets dansklærer naturligvis vigtig, men ofte overses skolebibliotekarens rolle mht. læselyst. Det er et spændende og givende arbejde at være skolebibliotekar, og for mig personligt er kerneopgaven netop at stimulere børnenes læselyst. Jeg snakker med børnene, involverer mig og udviser oprigtig interesse for deres læselyst og læseoplevelse.

Jeg spørger ind og forsøger at bevise over for dem, at jeg tager dem alvorligt og forsøger at finde lige netop det rette til hvert enkelt barn.

Dette sker som oftest i tæt samarbejde med dansklæreren, som kan guide mig i forhold til børnenes læsefærdigheder. Lidt firkantet sagt så er dansklæreren den fagperson, der arbejder med og ved mest om læsemåde, læseteknik og læseforståelse. Skolebibliotekaren er den fagperson, der arbejder med barnets læselyst og læseoplevelse. Disse går hånd i hånd i processen med at gøre barnet til ”en læser”.

Skolebibliotekarer kender ofte børnene bedre end forældre er klar over

De fleste voksne kan huske skolebibliotekaren fra egen skolegang. Jeg selv husker Olsen, som var en ældre herre med store humørsvingninger. Nogle dage fik vi børn bjørnekrammere, når vi besøgte skolebiblioteket, andre dage fik vi voldsomt skæld ud over lånte bøger, der ikke var afleveret til tiden. Dog husker jeg ikke, at Olsen spillede en rolle i forhold til at stimulere vores nysgerrighed og læselyst, og det fik heldigvis ikke nogen indflydelse på min læselyst. Jeg er dog overbevist om, at flere af mine klassekammerater ville have haft gavn af en mere opsøgende og involveret skolebibliotekar.

Dem findes der i dag heldigvis rigtig mange af rundt på landets skoler, og de kender ofte børnene bedre, end forældrene egentlig er klar over. Lad det være en opfordring til jer forældre om at betragte skolebibliotekaren som en af de professionelle voksne i skolebarnets liv. En voksen der jævnligt taler med barnet, involverer sig og spiller en vigtig rolle i styrkelsen af barnets læselyst.

Er du på udkig efter nogle gode selvlæsningsbøger til dit barn? Du kan finde mere inspiration her , her og på carlsen.dk 

carlsens-letlaesning

Letlæsning, letlæsning. selvlæsning, selvlæsning. 

letlæsning, letlæsning, letlæsning. Selvlæsning, selvlæsning. Letlæsning. 

Læseguide (1)

Læseguide til “Jeg overvejer at gøre det forbi”

ADVARSEL!

Hvis du IKKE har læst Iain Reids bog endnu, og du vil have mest muligt ud af din læseoplevelse, så stop med at læse omgående! Spørgsmålene nedenfor er tænkt som et udgangspunkt til at tale om bogen, når den ER læst (og tro os – du vil have brug for at tale med nogen om den, når du har læst den!!). Men alt for meget vil blive afsløret af spørgsmålene her, hvis du ikke har læst bogen allerede!

Så har du ikke allerede læst bogen, så stop med at læse nu.

Stop.

Nu.

Ok. Så er der vist kun os tilbage, der allerede har læst. Så lad os lægge ud med det allermest presserende spørgsmål:

HVAD SKETE DER LIGE DER?!!?

Herunder finder I spørgsmål, som I kan bruge som udgangspunkt for yderligere diskussion af bogen. Vi håber, I blev lige så skræmte som os – og ønsker jer rigtig god bogsnak!

LÆSEGUIDE til Iain Reids “Jeg overvejer at gøre det forbi”

  1. Diskuter titlen. Hvorfor har forfatteren valgt at kalde bogen “Jeg overvejer at gøre det forbi”?
  2. Fortælleren får mærkelige opkald fra sit eget nummer. Hvem er det, der ringer? Og hvordan spiller opringningerne ind i bogens overordnede plot? Hvorfor fortæller kæresten ikke Jake om opringningerne? Er du enig i hendes beslutning om at holde opringningerne hemmelige? Hvorfor – eller hvorfor ikke?
  3. Hvorfor tror du “kæresten” forbliver unavngiven igennem hele romanen? Hvad er dit umiddelbare indtryk af hende, når du møder hende første gang i bogen? Da du var færdig med romanen, ændrede dit syn sig på hende? Hvis ja: hvordan – og hvorfor?
  4. Igennem romanen er kortere afsnit sat ind, hvor personer, vi ikke kender, taler sammen. Hvilken effekt har disse samtaler i romanen som helhed? Hjælper de dig til at forstå historien? Hvem tror du taler sammen i disse korte samtaler?
  5. Overraskede slutningen dig? Hvis ja: var der detaljer, du fandt særligt overraskende? Hvilke?
  6. Fortælleren siger i starten af bogen: “Jeg tror, at meget af det, vi erfarer om andre mennesker, ikke kommer fra det, de fortæller os. Det kommer fra det, vi ser.”  (s. 39) Er du enig? Hvad lærer du om Jake og hans kæreste ved at se hvordan de er sammen med Jakes forældre? Er der andre steder i bogen, hvor noget en af karaktererne gør fortæller dig noget om ham eller hende? Diskuter eksemplerne.
  7. På et tidspunkt spørger kæresten Jake om han synes, at ”det i sig selv er uærligt eller forkert eller amoralsk at have hemmeligheder for hinanden i et forhold?” Han svarer: “Det ved jeg ikke. Det afhænger af hemmeligheden.” (s. 40). Hvad synes du? Er der omstændigheder, hvor det at holde noget hemmeligt for sin kæreste er i orden? Hvis ja, hvornår er det så i orden? Og: Hvilke hemmeligheder har Jake og hans kæreste for hinanden?
  8. Jake beskriver sig selv som ”ordekvilibrist” første gang han møder kæresten. Giver denne beskrivelse dig et indblik i hans karakter? Hvis ja: hvad fortæller det dig om ham?
  9. Beskriv Jakes forældres hjem. Var det, som du forventede? Da Jake giver kæresten en rundtur på gården, ser hun noget ubehageligt udenfor. Hvordan påvirker dette syn hende? Sammenlign denne reaktion med hendes reaktion på Jakes historie om, at faderen matte slå gårdens grise ihjel. Hvorfor tror du, Jake fortæller hende om grisene?
  10. I sin beskrivelse af det, der sker på skolen, er der en af de anonyme stemmer i bogen, som siger: ”Det her handler ikke om os.” (s. 107). Er du enig i det udsagn? Hvorfor – eller hvorfor ikke?
  11. Mens hun er lukket inde på skolen fortæller kæresten, at ”Før nu, før dette øjeblik, før i aften, når nogen spurgte om det mest skræmmende, jeg havde oplevet, fortalte jeg dem historien om ms. Veal. De fleste af dem, jeg fortæller den til, synes ikke, at den er skræmmende.” (s. 203) Hvorfor synes kæresten, at hændelsen med ms. Veal var skræmmende? Synes du, den var skræmmende? Og hvis ja: hvorfor?
  12. Kæresten siger til Jake i starten af bogen: “Jeg er glad for, at vi ikke ved alt (…) Det er fint med spørgsmål. De er bedre end svar.” (s. 47-48) Hvorfor synes hun det? Er du enig med hende? Forklar dit svar. Er der spørgsmål, som kæresten burde have stillet mens hun var ved at lære Jake at kende? Hvad ville du selv have spurgt om?
  13. Beskriv kælderen i Jakes forældres hus. Hvorfor fortæller Jake kæresten, at der ikke er noget i kælderen? Hvad finder hun? Mens kæresten er i kælderen kommer hun i tanker om en samtale, hun har haft med Jake, hvor han sagde: ”Vi er afhængige af symboler for at kunne forstå meningen.” (s. 129) Hvorfor tror du, hun kommer i tanker om netop denne samtale, mens hun er i kælderen? Er der nogle genkommende symboler i romanen? Diskuter dem.
  14. Kæresten spørger på et tidspunkt Jake: ”hvordan ved man, når et forhold bliver ægte?” (s. 85) Diskuter Jakes svar på spørgsmålet. Hvad synes du, der skal til for at et forhold bliver ’ægte’? Er forholdet mellem Jake og kæresten ’ægte’? Hvorfor – eller hvorfor ikke?

Det skrev pressen om bogen:

jeg_overvejer_

“Du har lyst til at skrige: ’Løb for livet.’ Og fortælleren kan høre dig. Hun hører bare ikke efter.” – The Independent

✭✭✭✭✭✭ “Virkelig underlig på den formidable måde … Dette er en lille handy læst skrækhistorie, som ikke ligner noget, jeg overhovedet tidligere har læst inden for genren “thriller”… Den kan læses hurtigt, sluges, spises i små bidder og læses igen og igen.” – Århus Stiftstidende

Jeg overvejer at gøre det forbi er canadiske Iain Reids debutroman. Reid har tidligere skrevet to prisvindende fagbøger og skriver blandt andet for The New Yorker.

Læs mere om bogen her

 

Hemingway

Skriv som Hemingway med ny onlineapp

Ernest Hemingway er kendt over hele verden for sine noveller og romaner samt hans korte, præcise og klare skrivestil. Man siger ofte, at Hemingway aldrig skrev én sætning for meget, men i stedet formåede at fortælle store historier med ganske få ord. En kunst som mange forfatterspirer og litteraturforskere misunder ham.

Men heldigvis er der gode råd at hente! Der findes nemlig en onlineapp, som lærer dig at skrive som Hemingway. Eller, som i hvert fald gør dig opmærksom på unødvendigt lange ord, sætninger der kan forkortes og biord, der kan erstattes med stærkere ord. Det er en sjov øvelse.

Screen Shot 2017-03-16 at 09.44.50

Screenshot af hemingwayapp.com. Du indsætter blot din egen tekst i tekstfeltet – så er du i gang! (Og hvis layoutet forvirrer dig, så lad mig hjælpe: Du sletter blot den allerede indsatte tekst og overskrift og skriver løs.)

Du kan finde onlineapp’en og teste Hemingways skriveråd på hemingwayapp.com. Helt lavpraktisk fungerer det på den måde, at du skriver din tekst på engelsk i tekstsfeltet, og så markerer app’en hvilke ord og udtryk, du kan skifte ud med noget kortere eller mere præcist. App’en kommenterer, imens du skriver, og så kan du selv bestemme, hvad du vil – eller ikke vil – rette undervejs.

App’en fungerer selvfølgelig kun på engelske tekster, ligesom jeg heller ikke kan forestille mig, tekstfeltet er specielt brugbart til længere tekster. Ikke desto mindre er det dog ret sjovt – og en helt anderledes måde at se sin skrift på. Og hvem vil ikke inspireres af selveste Hemingway?


Hemingways skriveråd i bogform

Pack med ryg

Hvis du vil have skrivetips fra Hemingway selv og ikke vil nøjes med en Hemingway-simulerende app, så skal du læse Om at skrive. Bogen indeholder nemlig Hemingways egne refleksioner over skrivekunsten.

Om at skrive består af Hemingways tanker om forfatterens væsen og rummer målrettede og brugbare råd til andre forfattere om det håndværk, som skrivekunsten er, om arbejdsvaner og selvdisciplin, og Hemingways personlighed gennemstråler det hele med en ophøjet visdom, en humor, en indsigt og et tindrende vid.

-> Køb bogen her.

-> Vil du vide mere? Læs kloge citater fra bogen her.