Bent Haller nærmer sig de 73 år og har siden sin debut i 1976 skrevet over 100 bøger for både børn og voksne. Når krigen slutter er hans seneste roman, som også er blevet en af de sværeste bøger at skrive.
”Det har taget mange år at skrive den her bog,” siger Bent Haller på en telefon fra sit hjem i Aalborg. Romanen trækker på Bent Hallers egen mors historie, men er på et større plan en mor-barn-beretning fra en tid, hvor man lukkede af for det svære, hvilket forkrøblede sindet hos både mødre og deres børn.
Tyskertøs og feltmadras
Når krigen slutter foregår i et lille nordjysk samfund under Anden Verdenskrig, men dramatisk bliver det især i årene efter, hvor krigen i den grad trækker spor for en bestemt gruppe mennesker: Pigerne, som hånligt blev kaldt tyskertøser eller feltmadrasser, fordi de havde været lidt for tæt på de tyske soldater.
Læs også 5 bøger til dig, der elsker gribende historiske romaner
”Tiden efter krigen er der, hvor krigen for alvor begynder for nogen. De her unge piger blev efter befrielsen ofre for en massiv hævntørst, mens det danske samfund fuldstændig lod dem i stikken. Der var ingen, som greb ind, det var lovløst, og de var komplet retsløse, selvom deres eneste forbrydelse var, at de var blevet forelsket i en tysker!,” siger Bent Haller roligt, men tydeligvis fuld af harme.
Mure af tavshed
Hovedpersonen i romanen er den unge pige Edith, der en aften tager ud for at danse med sin veninde og bliver fortryllet af en ung mand, der viser sig at være østrigsk soldat.
De indleder et hemmeligt forhold, hvilket ender med en graviditet. Da krigen slutter, fortsætter Edith livet hæmmet af angst for, at nogen skal afsløre hende som tyskertøs og kaste skam over familien.
Læs også Bent Haller: I pressen blev jeg beskyldt for at lede en kloak gennem Danmark
”Der var så meget frygt og skam hos de her piger, så de lukkede dørene hårdt i og talte ikke om det overhovedet. Det har haft en enorm påvirkning af deres liv, men også haft en voldsom indflydelse på deres børn, der forstod, at der foregik noget, men bare ikke hvad.
De her børn har fået dørene i hovedet og er blevet mødt af mure af tavshed. På den måde er det syge sind blevet givet videre til børnene, der har lukket sig inde og savnet svar på, hvem deres far var.”
Jeg ville ikke finde mig i de lukkede døre
Bent Haller har også selv kendt til de lukkede døre og tavsheden i sin barndom.
”Jeg kunne som barn godt fornemme, at der var noget galt, men min mor talte simpelthen ikke om det. Ingen talte om det. Hun gik ned psykisk, mens hun havde små børn, så det var en hård tid.
Det er først som voksen, at jeg er begyndt at forstå, hvordan tingene har hængt sammen, fordi jeg har insisteret og ikke har villet finde mig i de lukkede døre.
Man har en smerte i sig, og man vil gerne finde ud af hvorfor. Det er så voldsomt for et barn, og det er blevet siddende et helt liv,” fortæller Bent Haller.
Romanen er både digt og sandhed
Bent Hallers egen mor har mange ligheder med Edith fra romanen: hun får en datter, Hallers storesøster, med en soldat, og hun giver barnet væk til sine egne forældre og fortæller aldrig sandheden om, hvem faderen i virkeligheden er. Forfatterens storesøster bliver først klar over sin biologiske fars identitet, da hun er en voksen kvinde.
Læs også Modstandsfolk og mørklægningsgardiner. 5 bøger om 2. verdenskrig i Danmark
Bent Haller voksede op med en psykisk ustabil mor, der var panisk rædselsslagen for at få sin historie afsløret, så hun til sidst næsten ikke turde vove sig uden for en dør.
”Det er ikke et fuldstændigt portræt af min mor, for romanfiguren Edith har fået sit eget liv, men hun ligner min mor på mange punkter. Så der er både et element af digt og af sandhed i historien”, forklarer Bent Haller.
Typisk Bent
Hvad tror du din mor ville sige til din roman, hvis hun kunne læse den?
”Hun ville sige: ’Det er typisk Bent, at han ikke kan holde sin mund.’ Men jeg ville slet ikke have været i stand til at skrive historien, mens hun levede, for jeg ville ikke gøre hende ondt. Det er først noget, jeg kan gøre nu, hvor tiden er gået, og min mor er død.
Det har taget lang tid for mig at nå hertil, og jeg har tidligere taget tilløb for eksempel med romanen Det halve barn, men der kommer hele tiden nyt til. Jeg har virkelig været opsat på at åbne de her døre – om det så skulle være med koben!”
Altid et selvbiografisk element
Bent Hallers seneste tre romaner har kredset omkring det selvbiografiske stof: I 2015 udgav han selvportrættet Det man husker, i 2017 skrev han Abelone på Bangsbo, der tog afsæt i hans oldemors historie, og nu skaber han fiktion ud af sin egen mors historie.
Men man tager fejl, hvis man tror, det er en særlig tendens, der har meldt sig i Hallers sene forfatterskab.
Læs også Bent fra Bangsbostrand
”Mine romaner har altid haft et element af noget selvbiografisk, det er i bund og grund det stof, jeg trækker på i en eller anden grad. Så længe der er noget, som sidder og gør ondt, så vil jeg stadig forsøge at lukke de døre op. Det er min drivkraft.”
Nu har Bent Haller så skrevet en bog om sin mor og om alle de kvinder, som helt forsvarsløse blev udsat for had og skændsel, og som levede i skam og tavshed.
”For dem slutter krigen først, når de dør. Sådan var det også for min mor.”
Året er 1940. Edith har netop fået tjenesteplads hos mejeristen i Frederikshavn, da krigen bryder ud.
Edith forelsker sig i den østrigske soldat Helmut, og da krigen slutter, er kampen kun lige begyndt for Edith.
Hun lever nu med skammen og frygten for at blive afsløret som tyskertøs. For hendes kærlighed til Helmut endte med en graviditet.
Når krigen slutter er et portræt af Nordjylland og en række skæbner for hvem, krigen ændrede alting.
Nyt fra Bent Haller: Stuepigen og kranføreren
♥️♥️♥️♥️ ”En rørende ægteskabshistorie og en fængslende danmarksfortælling” – Politiken
Bent Haller forener i denne roman provinshistorie, danmarkshistorie og arbejderklassehistorie i en stærk historie om et parforhold, et ægteskab, og et familieliv på godt og ondt.
Børge tager på kirkegården for at sige farvel til sin afdøde kone Tove, før han for sidste gang klatrer til vejrs i sin elskede kran nede på havnen, hvor skibsværftet engang lå, og han har arbejdet hele sit liv. Her ser han tilbage på sit liv, som han har besluttet sig for at ende i kranen under himlen. Børge er vokset op på en gård langt ude på landet, men flytter under krigen til Frederikshavn, hvor han får arbejde som rigger på værftet. Han flytter ind i kælderen hos grosserer Villadsen, hvor den frimodige Tove arbejder som stuepige. Hun er involveret i modstandskampen, det samme bliver Børge – og stormende forelsket bliver han også. Tove er et uregerligt gemyt, rastløs og frisindet, men hendes sind rummer også mørkere undertoner – måske farvet af en dyster hemmelighed fra krigens år.
Bent Haller nærmer sig de 73 år og har siden sin debut i 1976 skrevet over 100 bøger for både børn og voksne. Når krigen slutter er hans seneste roman, som også er blevet en af de sværeste bøger at skrive.
”Det har taget mange år at skrive den her bog,” siger Bent Haller på en telefon fra sit hjem i Aalborg. Romanen trækker på Bent Hallers egen mors historie, men er på et større plan en mor-barn-beretning fra en tid, hvor man lukkede af for det svære, hvilket forkrøblede sindet hos både mødre og deres børn.
Tyskertøs og feltmadras
Når krigen slutter foregår i et lille nordjysk samfund under Anden Verdenskrig, men dramatisk bliver det især i årene efter, hvor krigen i den grad trækker spor for en bestemt gruppe mennesker: Pigerne, som hånligt blev kaldt tyskertøser eller feltmadrasser, fordi de havde været lidt for tæt på de tyske soldater.
Læs også 5 bøger til dig, der elsker gribende historiske romaner
”Tiden efter krigen er der, hvor krigen for alvor begynder for nogen. De her unge piger blev efter befrielsen ofre for en massiv hævntørst, mens det danske samfund fuldstændig lod dem i stikken. Der var ingen, som greb ind, det var lovløst, og de var komplet retsløse, selvom deres eneste forbrydelse var, at de var blevet forelsket i en tysker!,” siger Bent Haller roligt, men tydeligvis fuld af harme.
Mure af tavshed
Hovedpersonen i romanen er den unge pige Edith, der en aften tager ud for at danse med sin veninde og bliver fortryllet af en ung mand, der viser sig at være østrigsk soldat.
De indleder et hemmeligt forhold, hvilket ender med en graviditet. Da krigen slutter, fortsætter Edith livet hæmmet af angst for, at nogen skal afsløre hende som tyskertøs og kaste skam over familien.
Læs også Bent Haller: I pressen blev jeg beskyldt for at lede en kloak gennem Danmark
”Der var så meget frygt og skam hos de her piger, så de lukkede dørene hårdt i og talte ikke om det overhovedet. Det har haft en enorm påvirkning af deres liv, men også haft en voldsom indflydelse på deres børn, der forstod, at der foregik noget, men bare ikke hvad.
De her børn har fået dørene i hovedet og er blevet mødt af mure af tavshed. På den måde er det syge sind blevet givet videre til børnene, der har lukket sig inde og savnet svar på, hvem deres far var.”
Jeg ville ikke finde mig i de lukkede døre
Bent Haller har også selv kendt til de lukkede døre og tavsheden i sin barndom.
”Jeg kunne som barn godt fornemme, at der var noget galt, men min mor talte simpelthen ikke om det. Ingen talte om det. Hun gik ned psykisk, mens hun havde små børn, så det var en hård tid.
Det er først som voksen, at jeg er begyndt at forstå, hvordan tingene har hængt sammen, fordi jeg har insisteret og ikke har villet finde mig i de lukkede døre.
Man har en smerte i sig, og man vil gerne finde ud af hvorfor. Det er så voldsomt for et barn, og det er blevet siddende et helt liv,” fortæller Bent Haller.
Romanen er både digt og sandhed
Bent Hallers egen mor har mange ligheder med Edith fra romanen: hun får en datter, Hallers storesøster, med en soldat, og hun giver barnet væk til sine egne forældre og fortæller aldrig sandheden om, hvem faderen i virkeligheden er. Forfatterens storesøster bliver først klar over sin biologiske fars identitet, da hun er en voksen kvinde.
Læs også Modstandsfolk og mørklægningsgardiner. 5 bøger om 2. verdenskrig i Danmark
Bent Haller voksede op med en psykisk ustabil mor, der var panisk rædselsslagen for at få sin historie afsløret, så hun til sidst næsten ikke turde vove sig uden for en dør.
”Det er ikke et fuldstændigt portræt af min mor, for romanfiguren Edith har fået sit eget liv, men hun ligner min mor på mange punkter. Så der er både et element af digt og af sandhed i historien”, forklarer Bent Haller.
Typisk Bent
Hvad tror du din mor ville sige til din roman, hvis hun kunne læse den?
”Hun ville sige: ’Det er typisk Bent, at han ikke kan holde sin mund.’ Men jeg ville slet ikke have været i stand til at skrive historien, mens hun levede, for jeg ville ikke gøre hende ondt. Det er først noget, jeg kan gøre nu, hvor tiden er gået, og min mor er død.
Det har taget lang tid for mig at nå hertil, og jeg har tidligere taget tilløb for eksempel med romanen Det halve barn, men der kommer hele tiden nyt til. Jeg har virkelig været opsat på at åbne de her døre – om det så skulle være med koben!”
Altid et selvbiografisk element
Bent Hallers seneste tre romaner har kredset omkring det selvbiografiske stof: I 2015 udgav han selvportrættet Det man husker, i 2017 skrev han Abelone på Bangsbo, der tog afsæt i hans oldemors historie, og nu skaber han fiktion ud af sin egen mors historie.
Men man tager fejl, hvis man tror, det er en særlig tendens, der har meldt sig i Hallers sene forfatterskab.
Læs også Bent fra Bangsbostrand
”Mine romaner har altid haft et element af noget selvbiografisk, det er i bund og grund det stof, jeg trækker på i en eller anden grad. Så længe der er noget, som sidder og gør ondt, så vil jeg stadig forsøge at lukke de døre op. Det er min drivkraft.”
Nu har Bent Haller så skrevet en bog om sin mor og om alle de kvinder, som helt forsvarsløse blev udsat for had og skændsel, og som levede i skam og tavshed.
”For dem slutter krigen først, når de dør. Sådan var det også for min mor.”
Find Når krigen slutter her, eller hos din lokale boghandler.
Edith forelsker sig i den østrigske soldat Helmut, og da krigen slutter, er kampen kun lige begyndt for Edith.
Hun lever nu med skammen og frygten for at blive afsløret som tyskertøs. For hendes kærlighed til Helmut endte med en graviditet.
Når krigen slutter er et portræt af Nordjylland og en række skæbner for hvem, krigen ændrede alting.
Nyt fra Bent Haller: Stuepigen og kranføreren
♥️♥️♥️♥️ ”En rørende ægteskabshistorie og en fængslende danmarksfortælling” – Politiken
Bent Haller forener i denne roman provinshistorie, danmarkshistorie og arbejderklassehistorie i en stærk historie om et parforhold, et ægteskab, og et familieliv på godt og ondt.
Børge tager på kirkegården for at sige farvel til sin afdøde kone Tove, før han for sidste gang klatrer til vejrs i sin elskede kran nede på havnen, hvor skibsværftet engang lå, og han har arbejdet hele sit liv. Her ser han tilbage på sit liv, som han har besluttet sig for at ende i kranen under himlen. Børge er vokset op på en gård langt ude på landet, men flytter under krigen til Frederikshavn, hvor han får arbejde som rigger på værftet. Han flytter ind i kælderen hos grosserer Villadsen, hvor den frimodige Tove arbejder som stuepige. Hun er involveret i modstandskampen, det samme bliver Børge – og stormende forelsket bliver han også. Tove er et uregerligt gemyt, rastløs og frisindet, men hendes sind rummer også mørkere undertoner – måske farvet af en dyster hemmelighed fra krigens år.
Du kan købe Stuepigen og kranføreren i din lokale boghandel eller online hos fx Bog&idé.
Andre læste også: