Adam Silvera Amerikanske YA-forfattere Becky Albertalli Bøger til unge CarlsenPuls Young Adult-romaner

Becky Albertalli og Adam Silveras fælles roman udkommer på CarlsenPuls

Becky Albertalli og Adam Silvera udgiver fælles YA-roman på CarlsenPuls

Når to virkeligt velskrivende forfattere med masser på hjerte slår sig sammen, så er der næsten garanti for, at noget helt særligt opstår. Og det er – ikke overraskende – tilfældet med Becky Albertalli og Adam Silvera.

WHAT IF ITS US er historien om Arthur og Ben. Og historien om et helt tilfældigt møde på et posthus i NYC, hvor Ben er ved at sende en pakke med eks-kæresten ting retur. Et tilfældigt møde, som egentlig blot kunne have endt der, på posthuset, men universet har andre planer. Også selvom de må igennem et par ‘first-dates’, før det rigtigt lykkes.

“Når to så velskrivende forfattere slår sig sammen, så er der næsten garanti for magi,” fortæller forlagschef for CarlsenPuls, Christian Bach. “Så forventningerne var selvfølgelig tårnhøje, da jeg kastede mig over WHAT IF ITS US – og heldigvis blev de indfriet til fulde! Det er en fuldstændig fantastisk rørende historie, som Albertalli og Silvera har skabt i fællesskab, og jeg er simpelthen ovenud lykkelig for, at det bliver CarlsenPuls, der får lov at udgive den til de danske læsere,” fortsætter han.

“Historien om Arthur og Ben er historien om den helt store kærlighed. Men også en kærlighed, som ikke bare ligger ligefor. En kærlighed, som man må kæmpe lidt for. For selvom universet måske nok har en plan for de to vidunderlige drenge, så kommer livet lige lidt i vejen – som det jo også indimellem gør i virkeligheden,” fortæller den begejstrede forlagschef.

WHAT IF ITS US har endnu ikke fået en dansk titel, men sikkert er det dog, at den udkommer hos CarlsenPuls på dansk til efteråret – på samme tid som den amerikanske udgave.

Find flere læseoplevelser på vores liste med bøger til sommerferien 2023/2024 her.