Author: Rikke Møller

Bøger til din ferie (2)

3 skønne klassikere til den lange weekend

Klassikere er ældre bøger, der endnu bliver genudgivet og læst hele verden over, og dermed stadig ræsonnerer med os på trods af alle de ting, der har ændret sig siden. Hvis du også har en stor drøm om at få læst nogle af verdenslitteraturens store klassikere, er sommerferien måske den helt rigtige mulighed for at komme i gang. Vi anbefaler her tre skønne klassikere, som du helt sikkert vil nyde at læse – og som du sagtens kan få læst i løbet af en enkelt weekend. Fornuft og følelse af Jane Austen Jane Austen levede og skrev i 1800-tallets England, og hendes bøger har stadig en stor plads i verdenslitteraturen. Hun har nemlig skrevet nogle af verdenslitteraturens største kærlighedsromaner. Hvis du gerne vil prøve kræfter med den store forfatterinde, anbefaler vi at starte med Fornuft og følelse, som faktisk også er Austens debutroman. Det er en vidunderligt humoristisk og dybfølt fortælling om to søstre, der gør sig de første erfaringer med kærligheden. Marianne Dashwood har følelserne uden på tøjet, og da hun forelsker sig i den flotte men upassende John …

1

3 bogserier til de lange feriedage

Ferietid er serietid! Og med serier mener vi ikke TV-serier – nej, vi mener bogserier. For de lange sommerdage giver dig muligheden for at blive opslugt af en god bogserie og læse til langt ud på natten. Det er tid til binge-reading! Vi anbefaler 3 skønne bogserier, som du kan læse løs i, i sommerferien. Det eneste du har brug for er sådan set bare lidt luft i kalenderen. Fantasy: Heksenat-trilogien af Deborah Harkness Med Heksenat-trilogien er du sikret spænding, kærlighed og magi – og læsestof nok – til hele ferien. Bøgerne er oplagte til dig, der elskede Twilight, og som er vild med velskrevet fantasy. I Deborah Harkness’ trilogi møder historikeren Diana en smuk vampyr ved navn Matthew. Matthew er sofistikeret, romantisk og vildt klog. Han er naturligvis også dødsensfarlig. Diana og Matthews forbindelse bliver stærkere og stærkere, og deres forhold strider imod en ældgammel pagt mellem hekse og vampyrer. Diana er af hekseslægt, og de magiske evner hun har fortrængt hele sit liv, begynder pludselig at dukke frem, da hun får fingrene i et gammelt og kraftfuldt manuskript. Et …

#bookstagram

Opgrader dine læsegadgets: 5 internationale bookstagram-profiler du skal følge

Er du på Instagram? Og drømmer du måske om lidt flere bogbilleder i dit feed? Så læs med her. Vi anbefaler 5 internationale bookstagram-profiler, du bare skal følge. -> I tvivl om, hvad bookstagram er? Læs med her. Eviebookish Et billede slået op af Evie Seo (@eviebookish) den 4. Jun 2016 kl. 7:03 PDT Evie Seos Bookstagram-profil er en sand drøm for enhver bogelsker. Hun opstiller de smukkeste billeder, tipper om sjove DIY-projekter og har en misundelsesværdig samling af boglige dimser, krus og t-shirts. Desuden har hun også skrevet et blogindlæg om, hvordan du kan starte en succesfuld Bookstagram-konto – læs det her. -> Find profilen her. Ziba.reads   Et billede slået op af Ꮓɪʙᴀ Ꭺʀᴛʏsᴛᴏɴᴇ | 🌎 (@ziba.reads) den 5. Jun 2016 kl. 9:25 PDT Ziba bor i England og læser vildt mange klassiske bøger. Hun formår virkelig også at tage smukke billeder af dem. Hendes profil er fyldt med smukke bogbilleder i rolige, støvede farvetoner, og så tipper hun også om lokale bogbutikker i Manchester. Perfekt til at komme i ægte læsestemning og få en smule klassikerinspiration! …

Untitled design (34)

Opgrader dine læsegadgets: Find læsero med en app

Du sidder og læser. Og pludselig kommer du i tanke om, det er længe siden, du sidst har tjekket Instagram. Eller også vibrerer din telefon med nye Facebook-beskeder. Eller lyser op med nye notifikationer, der skal læses. Eller minder dig om, at du liiige skal tjekke din arbejdsmail for en vigtig besked fra din chef. Det har aldrig været så let at blive distraheret som nu. Med en smartphone ved siden af sig har man sjældent et roligt øjeblik, hvor man ikke lige skal tjekke noget, opdatere noget eller tage stilling til noget. Det kan gøre det svært at finde ro – også når man læser. Forest – en app til fordybelse Hvis du har svært ved at lægge telefonen fra dig og bevare koncentrationen, når du læser, har vi nu svaret til dig: Du skal simpelthen installere en app, der har til opgave at holde dig fra andre apps. App’en Forest er nemlig en app, der sikrer fordybelse og samtidig gør opmærksom på, hvor ofte du egentligt samler telefonen op. Det virker på den måde, at app’en beder dig …

#bookstagram

Opgrader dine læsegadgets: 5 danske bookstagram-profiler du skal følge

Er du på Instagram? Og drømmer du måske om lidt flere bogbilleder i dit feed? Så læs med her. Vi anbefaler 5 danske bookstagram-profiler, du bare skal følge. -> I tvivl om, hvad bookstagram er? Læs med her.   Bibliotekat #Hjerteter1organ er helt igennem frygtelig læsning – på den fede måde. Om at være ung, homoseksuel, forvirret, bange, cutter. Læs mere på bloggen – men jeg kan vist godt afsløre, at den fik 5 📚 #bogsnak #sarahengell #carlsen #forlagetcarlsen A photo posted by Kathrine Pachniuk (@bibliotekat) on May 22, 2016 at 11:38pm PDT Er du vild med smukke kjoler, YA-bøger og lækkert boglir? Så skal du følge profilen @bibliotekat. Det er den danske bibliotekar Kathrine Pachniuk, der står bag, og hendes billeder er misundelsesværdige! -> Find profilen her. Thebookranter   Reaaally need to read this soon. 🙈 Much love to @beedooto for creating those cute lil’ ol’ bookmarks ❤️ • Who has seen the new trailer for Miss Peregrine’s?! Oh my gooooood 😱 But I think they changed Emmas powers from fire to air? Huh 😶 • • …

Untitled design (33)

Kom med til Eventyrland!

Alice i Eventyrland er en af de klassikere, der altid vil høre hjemme på vores bogreoler. Både på børneværelset i kulørte, illustrerede udgaver, men også senere på reolen i kontoret ved siden af bøger som Den lille prins, Junglebogen og Vinden i piletræerne. Det er nemlig en af den slags bøger, som man vokser op med – og aldrig vokser fra. Sidste år var det 150 år siden, Alice i Eventyrland udkom for første gang. Forfatteren Charles Lutwidge Dodgson fik idéen til bogen, da han var med tre børn på en rotur langs Thames-floden. Blandt de tre børn var Alice Liddell, der bad ham fortælle en historie. Hun blev så glad for den historie, han fortalte, at hun bad ham om at skrive den ned. Og resten er litteraturhistorie. Charles Lutwidge Dodgson udgav bogen under pseudonymet Lewis Carroll i 1865. Bogen blev en strålende succes, og 6 år efter fulgte efterfølgeren Gennem spejlet. Begge bøger følger Alices rejse gennem Eventyrland – et land fyldt med talende dyr og planter, levende kortspil og mærkværdige gåder. Selvom det snart er 151 år siden, …

Untitled design (32)

Becky is back! Ny bog i Shopaholic-serien

Du har sikkert hørt om Rebecca Bloomwood. Måske har du mødt hende i Sophie Kinsellas elskede bøger, eller måske har du set hende i filmatiseringen Confessions of a Shopaholic med Isla Fisher i hovedrollen. Den skøre, klodsede, elskede og dankortsbrændende shopaholic er blevet verdenskendt på grund af sine vanvittige påfund, dårlige økonomi og evigt gode intentioner. Rebecca Bloomwood så dagens lys i bogen En shopaholics hemmelige drømmeverden, som udkom i år 2000. Dengang red den vestlige verden på en forbrugsbølge, og ord som “shopaholic” blev en del af det almene ordforråd – brugt til at beskrive mennesker med en ustyrlig indkøbstrang. Idéen til Rebecca Bloomwood opstod faktisk også, da forfatteren Sophie Kinsella var på en shoppetur. Hun forestillede sig, hvordan det ville være at modtage regninger, som man ikke kunne betale og skyndte sig hjem for at skrive om det. Rusen ved at shoppe, skylden derefter og det næsten øjeblikkelige ønske om at bruge yderligere penge fascinerede hende – og sådan blev Becky Bloomwood, shoppeikonet, til. Siden da er det blevet til syv bøger og en Hollywood-film – og i …

Untitled design (23)

Heksenat-trilogien: En slags “Twilight” for voksne

Det begynder med fravær og begær Det begynder med blod og frygt Det begynder med en opdagelse af hekse   Var du med, da Twilight-feberen rasede, og romantiske vampyrscener var det eneste, som teenagepigerne drømte om? Det var jeg. Og jeg var en så inderlig Twilight-fan, at jeg i flere år efter at have læst om Bella og Edward nægtede at læse andet. Jeg genlæste bare Twilight-serien igen og igen, og ingen andre bøger kunne fange mig. Det var bogtømmermænd af den ondeste slags. Det tog mig lang tid at komme over Twilight-bøgerne. Faktisk kom jeg nok aldrig helt over dem, for da jeg som 21-årig fik stukket Heksenat i hænderne med anbefalingen: “Det er en slags Twilight, bare for voksne,” blev jeg nødt til at læse den 730-siders lange roman bare for at se, om anbefalingen holdte stik. Og det gjorde den. I en så høj grad, at jeg slugte bogen på halvanden dag, og derefter kun kunne tænke på at læse videre i serien. Endnu en vampyr havde vundet mit hjerte, og jeg var med …

Bøger til din ferie

3 historiske romaner til din flyvetur

Hvad skal du læse på flyveturen til sommerens feriedestination? Afhængig af hvor du skal hen, kan du risikere timevis af transporttid, og så er det rart med en god bog. Især hvis det er en bog, der kan få dig til at glemme tid og sted, og derved drukne larmen fra grædende børn, hostende passagerer og skrattende høretelefoner med alt for høj volume. Flylæsning kan være din redning fra en lang flyvetur med sporadisk søvn og dårlige film, der kører i loop. Derfor anbefaler vi tre historiske romaner, som du slet ikke vil kunne lægge fra dig. Den danske “De døde og de levende” af Benn Q. Holm Krig. Kærlighed. Skyld, forrædderi og begær. Benn Q. Holm har skrevet en medrivende roman om besættelsestiden i Danmark. Benn Q. Holm tager os med tilbage til 1943. København er besat, og det unge kærestepar Ebbe og Karen er del af en modstandsbevægelse. Deres aktioner bliver dristigere og farligere, og en aften går det helt galt. To fra modstandsgruppen bliver dræbt, og Ebbes liv bliver forandret for altid … …

Untitled design (22)

10 citater: Derfor læser jeg højt for mine børn

Flere af os er vokset op med godnatlæsning inden sengetid. Og flere af os forbinder det med noget trygt, hyggeligt og vigtigt, som vi godt vil give videre. Men hvad er det egentligt, bøgerne kan, som vi gerne vil videregive? Hvad er det, højtlæsning betyder for os?   Vi har spurgt vores Facebook-følgere om, hvorfor de læser for deres børn. Og vi har fået mange smukke og vigtige svar. Her har vi udvalgt 10 citater fra 10 læsere, som fortæller os lidt om, hvad det er, højtlæsning kan. Se alle svarene her på vores Facebook-side. Derfor læser jeg for mine børn … “En dag med travlhed, madlavning, oprydning er jo næsten almindelig i dagens Danmark. Derfor er det fantastisk, at man kan sætte sig i ro med børnene i armene eller på skødet og putte og læse bog og ikke mindst snakke om, hvad der sker i bogen. “ – Kristina Hansen “Jeg har altid elsket bøger, og gør det naturligvis stadig. Jeg håber lidt, at jeg kan vække samme glæde for bøger, og de fantastiske verdener de …