Author: Gæsteblogger

untitled-design

Anne Birgitte Lindholm: ”Leder uden personaleansvar? Så du er altså ikke rigtig leder?”

Igennem mine år som leder har jeg været i kontakt med et utal af ledere uden personaleansvar, uden at jeg har været særlig bevidst om, hvilke særlige krav denne rolle stiller. Og det er jeg vist ikke alene om – ved du egentlig, hvem i din organisation der er ledere uden personaleansvar? Nej, vel? Er du formel leder – altså med personaleansvar – så er rollen som regel rimeligt veldefineret og accepteret af omgivelserne. Det er ikke tilfældet for lederne uden personaleansvar. Derfor har jeg skrevet en bog, som er rettet mod den særlige ledelsessituation, som netop disse ledere befinder sig i. De er nemlig ikke bare uformelle ledere, som desværre ikke har fået chancen for at blive ”rigtige ledere” – dvs. med personaleansvar. Det er derimod ledere, som brænder for deres fag, opgave, sag eller funktion, som finder udfordring i at få andre til at spille sammen, som ønsker indflydelse og resultater, og som tager et ansvar og med stor energi arbejder på kryds og tværs i organisationen for at få kolleger og formelle …

vinder-af-carlsens-romankonkurrence

Kristina Aamand: Til kamp for kærligheden!

Kristina Aamands roman For enden af din pegefinger blev vinderen af Carlsens store YA-romankonkurrence NYE STEMMER. Romanen handler om 17-årige Sheherazade, en muslimsk pige, som forelsker sig i den jævnaldrende Thea. Det er en rå og gribende fortælling om at blive forelsket i en, alle andre synes er den forkerte – og betale prisen for at følge sit hjerte. Bogens forfatter, Kristina Aamand, har ikke grebet historien ud af den blå luft. Læs med her og bliv klogere på, hvordan bogen er blevet til – og hvorfor Kristina var nødt til at skrive den. Kristina Aamand: For enden af din pegefinger ”Min mor så mig i øjnene og sagde helt koldt: du er ikke kommet ud af mig! Du er ikke min datter.” Ordene kommer fra en ung kvinde, som jeg har sat stævne på Emmerys. Jeg fryser, selv om kaffebaren er cozy og latten er lun. Den unge kvindes ærlige fortælling om den høje pris hun betaler for at være forelsket i en kvinde i en kultur, hvor homoseksualitet er lig en one way ticket to …

untitled-design-6

Ambassadørens køkken: Fra hakkede grøntsager til diplomati

Med kogebogen Ambassadørens køkken inviterer Rufus Gifford og hans mand Stephen DeVincent  inden for på Rydhave og byder på deres favoritretter. Du får både skønne opskrift og et væld af billeder af livet på ambassaden. Lone Selfort er redaktøren bag bogen, og hun beretter her om, hvordan det har været at arbejde med Rufus og Stephen – og om, hvordan god mad bringer folk sammen på diplomatisk vis. Madscenen, bogmessen 2015 Ambassadør Rufus Gifford er ikke super god til at hakke grøntsager til den New England Clam Chowder han er i gang med fremtrylle sammen med ambassadens kok. Men han er fantastisk til at tale om mad. Og han elsker god mad. Og han ved om nogen, hvad mad kan betyde, når det handler om at bringe folk sammen. Det er jo det, diplomati handler om. Så selvom han ikke er mesterhakker, så spørger jeg ham alligevel, om han har lyst til at lave en kogebog. ‘Ambassador’s Cookbook’, som jeg siger til ham. ‘Ah, that could be great fun’, siger han, smiler stort og suser videre …

alexander-bliver-vred

Vrede og venskab i børnehaven

Af Forfatter Line Kyed Knudsen  At blive vred er én af de følelser, man skal lære at tackle, når man vokser op, og det kan være svært. Især hvis man endnu ikke har ordet i sin magt og kan sætte ord på de følelser, der bølger rundt indeni, når man er rigtig rasende. Jeg mener, at det er helt normalt, at børn har temperament. Det er en del af det at vokse op at lære at styre sine følelser. Blandt andet følelsen vrede. Alle børn kan blive vrede, men nogle børn kan have sværere ved at tackle følelsen end andre. Det ville jeg gerne skrive en bog om. Når børn bliver vrede Da min egen søn gik i børnehave, var han én af de her stille og rolige små fyre, der for det meste bare legede med de andre drenge uden de store konflikter. Men jeg lagde hurtigt mærke til, at drengegruppen havde det med at udelukke én af drengene i deres leg. Ikke med vilje, men de legede bare ikke med ham, og da jeg …

untitled-design-8

Et europæisk eventyr om at finde sig selv og kærligheden

Skrevet af gæsteblogger Kirstine Dieckmann. Kirstine er litteraturstuderende i Århus, bogblogger på Thoughts in Purplue og elsker en god kærlighedsroman. Besøg hendes blog her. Her anmelder hun Som du ser mig af Cora Carmack.         Jeg advarer dig allerede nu: den her bog vil give dig den største lyst til at rejse ud i verden. Der er intet som kærlighed i Europæiske hovedstæder, der får en til at indse, hvor fantastisk det er at rejse, og hvor endnu mere fantastisk det er at være forelsket, mens man gør det. Kelsey, som de fleste af os måske husker fra Carmacks tidligere roman Som stjernerne står, er rejst ud i verden for at leve livet, og det involverer smukke byer langt fra USA, alkohol, villige mænd og lange nætter, der knap nok slutter, når solen står op. Det ændrer sig, da Kelsey en aften møder Hunter. Han er smuk, sjov og så skærer han direkte igennem alle de vægge, Kelsey har sat op omkring sig selv. Han ser det, som Kelsey ikke vil indrømme overfor sig selv, …

half%20bad%203-1

Nanna Foss: 3 grunde til at du skal læse HALF BAD-trilogien

Af Forfatter Nanna Foss  Half Bad handler om den unge Nathan, der er halvt hvid og halvt sort heks – en såkaldt halvkode. Nathans far er en eftersøgt morder, hans mor er død og de fleste hvide hekse hader eller frygter ham. Bortset fra den smukke Annalise som han indleder et forbudt venskab med. Og så bryder helvede for alvor løs. Temaet er set før: den unikke hovedperson som er splittet mellem to verdener – og skæbnebestemt til at ændre det hele. Men Half Bad-serien tilføjer alligevel YA-genren nyt blod. Blandt andet på grund af hovedpersonen, sproget og den forfriskende vinkel på kærlighedshistorien. 3 ting der fik mig hooked på serien 1. Den uperfekte hovedperson Nathan er et interessant bekendtskab. Ikke kun fordi størstedelen af YA-hovedrollerne snuppes af hunkønsvæsner, men også fordi han er befriende uperfekt. For det første er han ordblind – noget han slås med flere gange undervejs i serien. For det andet er han meget usympatisk ind imellem. Hidsig og uforsonlig – selv over for de mennesker han elsker. Nathan tager dumme beslutninger, …

trisse-header

Annie Bahnson: ”Længe leve det skæve, det særlige og det der ikke er helt almindeligt!”

Annie Bahnson er aktuel med børnebogen Trisse og det lange hår, der skildrer et dilemma, som mange børn kender til: på den ene side at ønske at være en del af flokken, trygheden og fællesskabet. Normaliteten. På den anden side at ønske at være unik, stå på scenen i MGP og blive set og kendt. Være noget ganske særligt. Her fortæller Annie Bahnson om vigtigheden af, at vi omfavner og accepterer hinandens såvel som vores egne særheder. Børnebog, børnebog, børnebog, børnebog, børn Et ualmindeligt langt hår Nogen har stritører, andre har for store tænder, og andre igen er bare for larmende, for generte for korte eller forkerte. Og så er der Trisse. Hun har langt hår. Og nogen vil nok mene, at det er alt for langt og alt for sært. Det er det måske også i forhold til normen. Hun har nemlig kun ét, og det er mange meter langt og tykt som tov. Da Trisse pludselig en dag kom vadende ind i min hjerne med håret slæbende efter sig, kom jeg lynhurtigt til at holde af hende og …

untitled-design-8

Historie om transkønnet pige kryber helt ind under huden

Om artiklens forfatter: ”Jeg hedder Ida Widding, jeg er 15 år gammel og til hverdag går jeg i 9. klasse på den internationale skole Copenhagen City School på Vesterbro i København. I uge 38 er jeg praktikant hos Lindhardt og Ringhof. Her har jeg fået lov at læse med i romanen Hvis jeg var din pige af Meredith Russo inden den udkommer, og her er, hvad jeg synes om den.” Når jeg allerede på første side af en bog tydeligt kan mærke en historie så enestående, som den Amanda Hardy i Meredith Russos roman Hvis jeg var din pige gemmer på, ved jeg på forhånd, at bogen ikke kommer til at blive lagt ned, før jeg har læst den fra ende til anden. Og jeg slugte da også Amandas forunderlige historie på et par timer. Det virker måske ikke lige indlysende for alle, hvorfor det er en øjenåbner at læse om en transkønnets oplevelser af kærlighed, venskaber og livet som sådan, men jeg kan anbefale Hvis jeg var din pige, selv hvis emnet ikke umiddelbart fanger, for sproget og …

agnete-braad-blogindlaeg

“Kvinder tisser sammen som små, og det fortsætter hele livet”

Agnete Braads anden roman, En anden kvinde end mig, er en underspillet humoristisk fortælling om moderne kvindeliv. Om at insistere på retten til at vælge sin egen vej, om friheden til at spilde tiden – og om at modsætte sig samfundets generelle udviklingstvang. Læs med her, hvor Agnete fortæller om arbejdet med romanen – og hvad hun har lært af sin hovedperson undervejs. En anden kvinde end mig handler overordnet set om, hvem der har ret til at definere den måde, vi lever på. Og særligt den måde kvinder lever på. Romanen følger kvinden Julie, der sidst i trediverne lever alene. Hun har haft en kæreste, men forholdet er slut, og de fik ingen børn. Julie er kunsthistoriker og får tiden til at gå med at arbejde på et galleri mens hun skriver på en Ph.D.-ansøgning. Der er en del mennesker rundt om hende, der har stærke meninger om, hvad hun burde gøre nu, hvordan hun skal forvalte sin tid, lægge planer osv. Men Julie har ikke så mange planer. Hun lader tilfældet råde, hun er ikke en type, …

siri-o-blogindlaeg

Et forsvar for hjemlængsel

Danske Siri Ranva Hjelm Jacobsen debuterede i august med en litterær fortælling om udvandring og familieforhold på tværs af Atlanterhavet – fra Færøerne til Danmark og, tre generationer senere, retur. Samtidig fortæller romanen en kærlighedshistorie om at elske et sted, man aldrig har kunnet kalde hjem; for kan man have hjemve efter et sted hinsides geografien? Læs med her i en kort tekst, Siri har forfattet specielt til forlagsliv, hvor hun skriver om den almenmenneskelige længsel efter et hjem og et tilhørsforhold. I 1800-tallet tog lægestanden hjemlængsel alvorligt. Nostalgi (fra græsk nostos; hjemkomst, og algos; smerte) blev betragtet som en sygdom, der i sidste ende kunne koste patienten livet. Hjertet kunne briste, bogstaveligt talt. Hjemlængsel kan være simpel. Der er ude, og der er hjem. Der er mig i Battery Park en midsommeraften, omgivet af eksilsvenskere i nationaldragt, og en eller anden nynner Små grodarna, og jeg trænger til den danske sankthanshimmel, bålduften, dåsebajerne, så det gør helt ondt. Nogle måneder senere rejser jeg hjem. Men hjemlængsel kan også være ustillelig, et grundvilkår i livet. Måske findes hjem ikke …