Mad og drikke Madværkstedet

Asparges med hollandaise af Brødrene Price

De friske, hvide asparges er dejlige bare med lidt rørt smør og salt, eller en vinaigrette med hakkede æg. For slet ikke at tale om det gamle ægteskab mellem asparges og fjordrejer.

Her kommer et andet bud på en asparges servering.

Det lyder måske specielt med asparges og pistacier, men det fungerer. Og med hollandaisen og bottarga bliver det en himmerigsmundfuld. Bottarga er saltet, tørret multerogn fra Italien – det er dyrt, men man behøver ikke så meget for at give smag til retten.

asparges med hollandaise, brdr price, brødrene price

Brødrene Prices asparges med hollandaise, pistacier og bottarga

Opskriften er til 4 personer

Det skal du bruge

8 otte hvide asparges
16 grønne asparges
4 spsk hakkede, ristede pistacienødder

Et stykke bottarga
Kørvel til pynt

Hollandaise

250 g klaret smør
3 æggeblommer
En skefuld fiskefond eller vand
Saft af 1⁄2 citron
Salt og hvid peber

Sådan gør du

Smelt smørret langsomt, si det gennem et kaffefilter, og sæt det til side, til det er lunkent.

Imens piskes æggeblommerne sammen med skefond/vand og citronsaft over vandbadet, som ikke må bulderkoge.

Der skal piskes hele tiden. Når massen er tyknet og vokset i volumen, tilsætter man lidt efter lidt det smeltede smør. I begyndelsen ganske lidt ad gangen, men når emulgeringen er opnået, kan man godt gøre det lidt hurtigere. Men hele tiden må der piskes i gryden. Saucen smages til med salt og hvid peber og evt. ekstra citronsaft.

Hold saucen lun i vandbad, mens aspargesene dampes møre. Hold 4 grønne asparges tilbage og høvl tynde strimler af dem på den lange led til garniture.

Fordel de afdryppede asparges på tallerkenerne, kom hollandaisen over og drys med pistacienødder. Riv bottarga over og garnér med strimler af grønne asparges og kørvel.

Om kogebogen Brdr. Price vores yndlingsopskrifter

Brødrene Price, Brdr Price, asparges med hollandaise

I kogebogen Brdr. Price vores yndlingsopskrifter har James og Adam samlet deres yndlingsopskrifter på retter, som serveres i restauranterne – lige fra det gode surdejsbrød, sprøde pommes frites og klassisk bearnaise til signaturretten Boeuf Stroganoff. Der er masser af ideer til både hverdag og fest – glæd dig til spise med brødrene Price.

Køb Brdr. Price vores yndlingsopskrifter online her eller i din lokale boghandel

Jeg elsker bøger og har de seneste par år forelsket mig i de digitale muligheder, bøger giver. At løbe en tur eller lave mad, mens jeg hører lydbog. At læse en e-bog i toget, på rejsen eller midt om natten uden at forstyrre. Men jeg elsker også den traditionelle papirbog. Den flotte indbinding, duften og forventningens glæde, når man slår op på første side og bare ved, man har en god stund foran sig. Jeg har arbejdet i bogbranchen siden 2005 og elsker at pushe gode læseoplevelser videre.