Fiktion Bøger til unge Romantiske bøger

Ny romantisk roman har mere end kærlighed på hjerte

Ny romantisk roman har mere end kærlighed på hjerte

Jennifer Armentrout som står bag ungdomsbogen For altid er nu aktuel med en skøn New Adult kærlighedsroman Vent på mig.

Vent på mig handler om den 19-årige Avery, der tøvende, med store ar på sjælen, møder den lækre, uimodståelige Cameron. Det er dog ikke blot en almindelig kærlighedsroman. Vent på mig handler, ligesom ungdomsbogen For altid, også om overgreb, og de konsekvenser det fører med sig for unge mennesker.

Vent på mig er første bog i serien Wait for you, hvor vi heldigvis ikke skal vente længe på næste bog, Bliv hos mig der udkommer til juni.

Jennifer L. Armentrout har skrevet 50 bøger siden 2011

Ny romantisk roman har mere end kærlighed på hjerte
Foto: Franggy Yanez Photography

Jennifer L Armentrout har et stort forfatterskab bag sig med over 50 bøger, som hun på imponerende vis har skrevet siden 2011.

Hun sidder heller ikke stille, men skriver 10-11 timer om dagen, syv dage om ugen.

Jennifer Armentrouts forfatterskab strækker sig over flere forskellige genrer – eller hybrider som mixer genrer. Og med den produktivitet hun sætter for dagen, kunne man ikke fortænke hende i at være bange for at miste inspirationen:

“Jeg tror ikke det vil ske på kort sigt, for jeg har mange ideer lige nu. Det er ret nemt at få en ide, men nogle gange kommer den bare ikke. Jeg sad fornyligt og kiggede i et blad, og så faldt jeg over en bizar historie. Dørklokken ringede og en kvinde åbnede døren. Der stod en klovn med to balloner. Da kvinden takkede klovnen for ballonerne, skød klovnen hende. Det viste sig at være hendes mands elskerinde. Det ville virkelig være en fed start på en historie. Nogle gange kommer du på tværs af ting, når du læser i et blad, som kan være noget, som inspirerer dig.”

Wait for you var ikke oprindeligt tiltænkt som en serie

Wait for you– serien har en ny hovedperson i hver bog. Hovedpersonen optræder typisk i de andre bøger som en biperson, ligesom vi ser i Stephanie Perkins‘ dejlige trilogi, der startede med Anna og det franske kys, eller Cora Carmacks New Adult serie Losing it, der startede med Som stjernerne står. 

Oprindeligt var Wait for you ikke tiltænkt som en serie, men efterhånden som Jennifer L. Armentrout skrev sig varm, beskrev hun bipersoner, hvis historie hun godt kunne tænke sig at udfolde i en følgende bog.

“Jeg ved ikke på forhånd om det bare bliver ved en bog, eller om det bliver en serie på seks bøger”, fortæller Armentrout.

En kærlighedsroman med alvorlige undertoner

Ny romantisk roman har mere end kærlighed på hjerteSelvom Vent på mig er en kærlighedsroman, indeholder den også alvorlige undertoner i form af overgreb.

Fem år efter en hændelse, vælger den 19-årige Avery at starte på en frisk langt væk fra sin hjemby. Stik imod sine forældres ønsker, vælger hun at gå på universitet flere tusind kilometer hjemmefra, hvor ingen kender hende, og hvor hun i ro og mag kan finde indtil sig selv.

Averys plan er at passe sine studier, få et par gode venner og ellers ikke tiltrække sig for meget opmærksomhed, da hun møder den lækre Cameron, som kommer på tværs.

“Jeg skrev Vent på mig efter at have læst en række bøger, der ikke beskriver emnet realistisk. Personerne bad ikke om hjælp, gik ikke i terapi og gjorde intet for at forsvare eller beskytte sig selv. Så mødte de den helt rigtige dreng og så var alt godt igen. Jeg ønsker med Vent på mig at vise, at det ikke er sådan i det virkelige liv,” forklarer Armentrout.

Overgreb i litteraturen

Overgreb er et tema som flere New Adult og YA-bøger der for tiden bliver belyst på forskellige vinkler. Overgreb behøver ikke nødvendigvis være af seksuel karakter og bøgerne kan være en god start til videre diskussion både mellem venner, eller mellem en voksen og en teenager.

Disse bøger handler også om overgreb:

Ny romantisk roman har mere end kærlighed på hjerteJennifer L. Armentrout: For altid

Mallory har stadig ar efter de år, hvor hun boede hos en voldelig plejefamilie. Og arrene havde været flere, hvis ikke det var for det andet plejebarn, Rider, der tog de fleste tæsk for hende.
Det er nu fire år siden, at et sidste voldeligt opgør splittede plejefamilien ad, og Mallory og Rider har ikke set hinanden siden. Mallory er blevet adopteret af kærlige plejeforældre og er nu klar til at møde sin omverden. Men så … står Rider der pludselig. Stærke, modige, trygge Rider, som hun ikke har set i fire år.

Se: For altid (e-bog)

Til døden os skiller, Kit A. Rasmussen, bryd tavsheden, kærestevold Kit A. Rasmussen: Til døden os skiller

Nick har styr på livet: arbejde på værkstedet, byture med vennerne, ikke for meget hash, løs aftale med Emma om sex. Så møder han Isabelle. Hun er alt for god til ham, det kan han se med det samme. For smuk, for rig, for intelligent. Alligevel kaster han sig ud i kampen for at vinde hende. Og mod alle odds lykkes det. Men hvad er prisen?

Se: Til døden os skiller

Læs også: Jeg skriver om det der skræmmer mig

Ny romantisk roman har mere end kærlighed på hjerteColleen Hoover: Det ender med os

Da Lily falder for den flotte neurokirurg Ryle, er det næsten for godt til at være sandt. Hun har ikke altid haft det let, men nu ser alting lyst ud. Selvom Ryle er imod faste forhold, giver han snart efter for sine principper, og Lily er lykkelig. Men der er alligevel noget ved Ryle, der giver skår i glæden – og da Lilys ungdomskæreste Atlas en dag dukker op, trues alt, hvad Lily og Ryle har opbygget sammen.

Se: Det ender med os

Ny romantisk roman har mere end kærlighed på hjerte Cora Carmack: Som du ser mig

De fleste amerikanske piger ville dø for at rejse Europa rundt efter universitetet uden forpligtelser, uden forældre og med et bundløst kreditkort på lommen. Kelsey Summers er ingen undtagelse. Eller er hun? Uanset hvor meget Kelsey fester, drikker og danser, kan det ikke holde ensomheden på afstand. Men måske kan Jackson Hunt hjælpe hende. Efter et par tilfældige møder overtaler han hende til at tage med på eventyr …

Se: Som du ser mig

Om Vent på mig:

Ny romantisk roman har mere end kærlighed på hjerte19-årige Avery flytter fra Texas til West Virginia for at begynde på college, tusindvis af kilometer hjemmefra og langt væk fra en fortid fuld af smertefulde minder.

Det eneste, hun ønsker, er at starte på en frisk, passe sine studier, få et par gode venner og ellers undgå alt for meget opmærksomhed.

Dette er den eneste måde, hun kan flygte fra det, der skete til Halloween-festen fem år tidligere. En begivenhed, der ændrede hendes liv for altid.

Første dag på college støder Avery ind i den charmerende Cameron. Han er høj og flot, og han passer på ingen måde ind i Averys planer om at leve et stille og roligt studieliv. Avery afviser ham gang på gang, men Cameron giver ikke så let op ?

Vent på mig er første bog i Jennifer L. Armentrouts hotte og romantiske new adult-serie Wait for you.

Køb Vent på mig online her eller i din nærmeste boghandel

Elsker du romantiske New Adult-bøger som Vent på mig – så tjek også disse titler:

K.A. Tucker: Ti små åndedrag

Ny romantisk roman har mere end kærlighed på hjerte

★★★★★★ “En helt fantastiske historie .. som tog mig med storm.” – DE UNGES ORD

Tyveårige Kaceys liv ligger i ruiner. Hendes forældre, kæreste og bedste ven er fire år tidligere blevet dræbt i et biluheld. Fast besluttet på at lægge fortiden bag sig flygter Kacey med sin lillesøster til Miami. I begyndelsen kæmper de for at få tingene til at hænge sammen, men Kacey er ikke bekymret.

Trent har funklende blå øjne og dybe smilehuller. Siden ulykken har Kacey holdt kærligheden på afstand, men den kemi, hun oplever med Trent, er ikke til at komme udenom. Og Trent er opsat på at finde en vej til hendes forskansede hjerte. Selv hvis det indebærer, at han må afsløre en hemmelighed, som risikerer at knuse dem begge.

Du kan købe Ti små åndedrag som e-bog eller lydbog her 

Bogen kan også lånes på biblioteket eller streames på diverse streamingtjenester.

Cora Carmack: Som stjernerne står

❤❤❤❤❤ Ny romantisk roman har mere end kærlighed på hjerte “Hold nu op en skøn historie.” – BOGFINKENNy romantisk roman har mere end kærlighed på hjerte

Kontrolfreaken Bliss Edwards er 22 år og snart færdig på college. Hun er glad for sit liv, hun er omgivet af gode venner, og hun har tjek på tingene. Der er bare én lille detalje: Hun har aldrig været i seng med en fyr.

En aften beslutter hun sig derfor for få det overstået med et one-night-stand. Men hun får i sidste øjeblik kolde fødder og efterlader en flot fremmed alene i sin seng. Og som om det ikke var pinligt nok i sig selv, opdager hun dagen efter, at hendes nye dramalærer er manden, hun efterlod nøgen i sin seng for mindre end otte timer siden.

Du kan købe Som stjernerne står online her eller i din nærmeste boghandel

Colleeen Hoover: Måske en dag

Ny romantisk roman har mere end kærlighed på hjerte★★★★★ “Jeg slugte den råt .. jeg var fanget fra første ord” – MIT BOGUNIVERS

Da den musikstuderende Sydney flytter ind på et værelse hos den flotte guitarist Ridge, er det sidste, hun forventer, at blive forelsket.

Hun er stadig mærket efter bruddet med sin eks, og desuden har Ridge allerede en kæreste.

Sydney og Ridge bliver dog hurtigt venner, og snart begynder de at skrive sange sammen. Ridge komponerer musikken, Sydney skriver teksterne, og det varer ikke længe, før de må kæmpe for at holde de spirende følelser tilbage, som vokser i dem imod alle odds …

Du kan købe Måske en dag online her eller i din nærmeste boghandel

Interview med Jennifer L. Armentrout: Reading traveller