Børnebøger Carlsen

Årets julekalenderbøger til store og små

I år skal vi læse den skønne kalenderhistorie Troldeliv – Julekalenderbogen hjemme hos os. Mine piger er blevet 5 og 8 år, og historien om de søde troldeunger Paja og Pajko passer som fod i træsko til deres alder. Den store tror ikke på nisser og trolde mere, men jeg tror nu alligevel, at hun vil være med til at sætte grød frem og kravle ned under dynen og lytte med hver aften. Fortællingen starter – til glæde for utålmodige børn – allerede den 30. november om aftenen. 

Jul, julekalender, julebog, kalenderbog, troldeliv, Troldeliv - Julekalenderbogen, Sissel Bøe og Peter Madsen,

En sjov og finurlig julekalenderbog

Troldeliv – Julekalenderbogen af Sissel Bøe og Peter Madsen er historien om Nissen Nik og de søde troldeunger Paja og Pajko. Nissen Nik er sur og tvær, fordi menneskene på den gård, han bor på, ikke længere tror på nisser, og derfor har han besluttet sig for at hævne sig ved at drille dem noget så frygteligt. Det er dog ikke alle mennesker på gården, som ikke tror på nisser mere. Pigen Sofie tror stadig på, at nisser findes, og hun ønsker sig så inderligt et bevis på, at hun har ret. Derfor prøver Paja og Pajko at hjælpe hende lidt på vej. Det viser sig dog snart at være sværere, end man skulle tro.

Foruden at fortælle en sød historie om Nissen Nik og troldeungerne Paja og Pajko er Troldeliv – Julekalenderbogen også flot illustreret. Illustrator er Peter Madsen, som også står bag Valhalla-tegneserien. Nedenfor kan du se et eksempel på illustrationer fra Troldeliv – Julekalenderbogen: 

Jul, julekalender, julebog, kalenderbog, troldeliv, Troldeliv - Julekalenderbogen, Sissel Bøe og Peter Madsen,

Skal du og dine børn læse med i Troldeliv – Julekalenderbogen? Den kan findes online her eller i din lokale boghandler.

 

Andre julekalenderbøger

Troldeliv – Julekalenderhistorien er ikke den eneste julekalenderbog, der hitter hjemme hos os. Vi har også enten prøvet eller kigget nærmere på nedenstående julekalenderbøger:

Julenissekalender med PIXI-bøger

Julenissekalender, Jan Mogensen, PIXI, pixi-bøger, jul, julebog, julekalenderbog, julekalender

Den her fik pigerne for et par år siden. Super hyggeligt for dem at skiftes til at pakke en bog ud – ofte om morgenen, for hvem kan vente? Kalenderbogen er en kæmpestor PIXI-julekalender, der indeholder 24 indpakkede pixibøger med små historier, der passer ind i en sammenhængende historie. Passer perfekt til de 3-5-årige.

Julenissekalender, Jan Mogensen, PIXI, pixi-bøger, jul, julebog, julekalenderbog, julekalender

Du kan finde Julenissekalender med PIXI-bøger online her eller i din lokale boghandler.

 

Befri Julemanden!

Befri Julemanden!, Peter Gotthardt, Stine Rosenberg, jul, julehistorie, julebog, kalenderbog, julekalenderbog, julekalender

Jeg overvejer, om vi også skal have denne her, men jeg ved ikke, om vi kan nå en morgenhistorie også. Troldeliv bliver helt klart godnatlæsning – og så er der jo også noget med julekalender i tv. Befri Julemanden! er en klassisk julefortælling på 24 korte kapitler for de 3-7-årige. Den handler om julemanden, der er blevet taget til fange af stortrolden, fordi han hader julen.

Du kan finde Befri Julemanden! online her eller i din lokale boghandler.

 

Igbal Farooq og julesvineriet

Manu Sareen, Iqbal Farooq, Iqbal Farooq og julesvineriet, jul, julehistorie, julebog, kalenderbog, julekalenderbog, julekalender

Denne her vil jeg give min store pige med i skole og håbe på, at der bliver tid til julet højtlæsning i klassen. Det må hitte i en 2. klasse i de københavnske brokvarterer at læse om Igbals jul. Iqbal Farooq og julesvineriet er en julekalenderbog i 24 kapitler om den forrygende familie Farooq fra opgangen i Blågårdsgade på Nørrebro. Passer til de 7-12-årige.

Du kan finde Iqbal Farooq og julesvineriet online her eller i din lokale boghandler

 

Se flere dejlige julebøger her