Ungdomsbøger

Forfatterliv: Annie Bahnson om mod, vilje og vinderblik

Annie Bahnson debuterer dette efterår med en ungdomsroman på Forlaget Carlsen. Det halve af sin barndom hang Annie ud i en gymnastiksal, ti procent tilbragte hun på skadestuen og resten i en lille flække ved Vadehavet. Hun er uddannet folkeskolelærer i dansk og idræt og har gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur 2012-14.

Annie Bahnson – ex-gymnast og debutant

“34 bunker papir ligger på mit gulv. De ligger i pæne rækker. En roman spredt ud i kapitler. Min nye roman, som jeg glæder mig til at udgive på Carlsen. Nu er der en, der åbner havedøren. Det blæser. En vind vælter ind og tager et par kapitler med sig og kaster dem rundt i hvirvler, før de drysser ned og lægger sig igen. Nu er der ikke længere 34 bunker, men et kaos af hvide A4-ark med sort print. Hulter til bulter.

Mens jeg knokler rundt og hvæser onde bandeord og prøver at samle det hele igen, kan jeg pludselig se, at det her faktisk er et fint billede på min egen skrive- og redigeringsproces: Jeg skriver det, jeg ser, billeder her og der, og ordner bagefter. Hvilket nogle gange er et slemt bøvl.

Og så er der titlen. Den er jeg stadig på jagt efter.

Min roman er et puslespil af kapitler fra fortid og nutid om gymnastikpigen Gry. Omdrejningspunktet i romanen er et stærkt venskab mellem Gry og hendes veninde Anna. Gry vil gymnastikken 100 % og drømmer om at komme til OL. Hendes veninde Anna træner med hende, men har slet ikke de samme ambitioner, og da de når puberteten bliver det for alvor tydeligt, at de er på vej i hver sin retning. Romanen handler også om at være skilsmissebarn, have en far, der er fuglenørd, en storesøster, der er lidt hård i filten – og et par undulater. Og så er der fornemmelserne i kroppen, både når Gry mærker suset i maven i den forskudte barre, og når hun mærker noget mystisk ækelsødt, fordi hjælpetræneren Victor løfter hende op af springgraven, eller fordi Frede spiller på sin saxofon.

Hest, barre, bom, gulv og ord

Som barn var jeg kvindelig idrætsgymnast. Sådan én som Nadia Comenaci og de andre små rumænske muskelbundter, man så på tv dengang. Jeg gik på bom, sprang over hest, lavede halsbrækkende krumspring i den forskudte barre og gik i skole med strakte vriste. Jeg trænede som en sindssyg, målrettet og fokuseret. Ville være den bedste. Fik barrehandsker og bomsko og vabler i hænderne.

Jeg stoppede, da jeg kom i gymnasiet. Da ville jeg pludselig hellere noget andet. Noget med drenge, fester, rejser og hurlumhej. Og lidt senere også en hel del med ord. Jeg er optaget af det pudsige, det poetiske og det komiske i hverdagen og alle de historier, der ligger lige foran fødderne på os. Kaldet livet. Jeg har altid drømt om at skrive en roman, hvor jeg kunne trække på mine egne erfaringer med krop og gymnastik. Jeg er dybt fascineret af, hvad kroppen kan og er for en størrelse. Og hvad den kan sammen med mod og vilje.

Elitesport

”Du var aldrig med til noget, da vi var børn,” var der pludselig én, der sagde til mig, da jeg for et par uger siden var til gensynsfest på min gamle folkeskole.

”Var jeg ikke?” spurgte jeg forundret, for sådan oplevede jeg det virkeligt ikke selv. Jeg var da netop med til noget. Jeg var da netop der, hvor det vigtigste skete. Nøjagtigt der, hvor jeg allerhelst ville være: Midt i en flikflak eller en håndstand på bommen. Lige i gang med at føle mig flyvende.

Jeg havde noget at brænde for, og måske gik jeg glip af en kagemand til en fødselsdag her og en omgang hængen ud efter skole der, men det var ikke synd for mig. For jeg fik en anden ting med. Ud over alt det fantastisk sjove med at snurre rundt og vende hovedet nedad, fik jeg faste rammer, blev i timevis dejlig fri for selv at finde på, oplevede glæden ved at blive god til noget og være målrettet og fokuseret.

At min roman foregår i et gymnastikmiljø, er selvfølgelig, fordi det er det, jeg kender til. Men temaet omkring det at sætte mål og nå dem, være dedikeret og dyrke sin interesse på højt plan og være villig til at ofre noget på den bekostning, er det samme, om man er violinspiller, gymnast eller bokser.

Research

”If you want to promote our sport in a bad way, I must say no,” svarer den første træner, da jeg kommer på et uanmeldt besøg i en gymnastikklub. Jeg bliver helt forskrækket og forsikrer ham, at det ikke er min hensigt. Så siger han noget om, at kvindelig idrætsgymnastik alt for tit er blevet fremstillet fordomsfuldt, og at sporten ikke har brug for mere kritik.

Jeg siger igen, at jeg skriver fiktion. Fiktion er ikke virkeligheden, men fiktion skildrer både godt og ondt, nøjagtig som virkeligheden både er god og ond. I gymnastikkens verden findes dygtige, lune og glade mennesker, ligesom der også findes sure og dumme og latterlige. Nøjagtig ligesom alle andre steder i livet. Jeg er ikke interesseret i at skildre noget som helst enøjet.

Så får jeg telefonnummer og mailadresse på forhenværende landsholdstræner Ditte Valsgaard. Og hvor heldig kan man lige være? Ditte inviterer mig hjem, og jeg får svar på alle mine spørgsmål. Hun bruger timer på at forklare mig alt, hvad jeg vil vide. Hun skal i øvrigt speake European games søndag, mandag og onsdag i uge 25. Der vil jeg sidde klar bag skærmen.

Ditte er stadig træner, og vi snakker om, hvad hun kigger efter hos nye gymnaster. Mod, vilje og vinderblikket. Alt sammen egenskaber, som min hovedperson Gry besidder. Jeg forelsker mig i ordet vinderblik og tænker, at det måske netop er den titel til min titelløse roman, jeg er på jagt efter. Så tager jeg hjem og redigerer videre, og når jeg har brug for en lille pause, står jeg lidt på hænder. Når man vender hovedet nedad, ser man tingene i et nyt perspektiv, og det kan der være brug for i en redigeringsproces. Og jeg husker at låse døren ud til haven.”

annie_bahnson.jpgIndlægget er skrevet af Annie Bahnson, der til efteråret debuterer med en ungdomsroman, og som kun er i let panik over stadig at mangle den helt rigtige titel. Til gengæld er det Annies privatfotos, der illustrerer indlægget – det er nemlig hende selv fra tiden som elitegymnast.

 


Update 18. november 2015:

Titlen er fundet: Vinderblik

Heldigvis fandt Annie og Forlaget Carlsen en titel og en forside til bogen. Sådan her ser den ud:

VinderblikVinderblik kan købes på carlsen.dk, lånes på biblioteket eller købes som e-bog hos iBooks og mange andre.