Fagbøger, Indefra
Leave a comment

Amy Schumer elsker ”røvgeviret”

Amy schumer bog dansk

Hvordan oversætter man ”røvgevir” til engelsk? Altså, det meget danske udtryk for den tatovering, som nogle kvinder har valgt at udsmykke nederste del af ryggen lige over en lavtaljet bukselinning. Også kendt som ”Amager-nummerpladen”.

Det spørgsmål var Lindhardt og Ringhof nødt til at overveje, da forlaget skulle have godkendt en fordanskning af Amy Schumers amerikanske bogtitel. På amerikansk hedder bogen ”The Girl With The Lower Back Tattoo”, som jo spiller på den engelske udgave af Stig Larssons internationale krimibestseller ”The Girl With The Dragon Tattoo” (på dansk “Mænd som hader kvinder”). Den engelske reference kunne det danske forlag jo ikke bruge på en dansk udgave af Amy Schumers bog, men hvad så?

Det danske slangudtryk “røvgevir” lå lige for – forudsat altså, at Amy Schumers amerikanske agent kunne godkende forlagets forslag, som oversat blev til ”ass antlers”. Det blev sendt afsted, og så var det ellers bare at vente og se, om det blev godt modtaget, eller om de danske redaktører og pressefolk måtte tilbage i det kreative Metafor Laboratorie.

Heldigvis gik der ikke mange timer, før der kom en e-mail fra USA:

“Good news! “Ass antlers” is 100 % approved by Amy – as expected, she loves it (as does her publicist, sister, manager, lawyer, etc.) :) “

Amy elskede “røvgevir”. Det havde vi et eller andet sted også allerede på fornemmelsen, da vi sendte forespørgslen!

Og sådan her ser den ud:

amy-schumer-bog

Køb den hos din boghandler – eller bestil den her

 

About Søren Anker Madsen, pressechef

Søren Anker Madsen (f. 1969) er journalist, pressechef på Lindhardt og Ringhof og med i Svikmøllens redaktion. Han er desuden en alsidig forfatter, som både skriver bøger til børn og voksne samt til teater og revyer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *