Romaner

Amerikanske romaner i 2017

Dannelseshistorier, familiesagaer, kærlighed og politiske spændinger – vi har håndplukket de bedste nye amerikanske romaner, fra debutanten til det helt store koryfæ. Se her, hvilke titler du kan glæde dig til i 2017.

22:04 af Ben Lerner

ben-lerner

Ben Lerners 22:04 er en morsom og intelligent roman om en 33-årig forfatters turbulente liv i tiden mellem orkanerne Irene og Sandy. I løbet af det sidste år har romanens hovedperson opnået litterær anerkendelse, men han har også fået diagnosticeret en alvorlig hjertesygdom, og hans bedste veninde har bedt ham om hjælp til at undfange et barn. Hans hjemby, New York, plages af orkaner, strømafbrydelser og politisk uro, og han må, ud over at skulle håndtere alle hverdagens minikriser, pludselig forholde sig til fremtiden.

Udkommer 25. januar 2017.


Niksen af Nathan Hill

niksen

NIKSEN er en satirisk og bevægende roman om familie, politik, kærlighed – og tilgivelse.

Samuel var 11 år, da hans mor forlod ham. Han har ikke set hende i tyve år, da hun pludselig er på alles læber efter at have kastet sten efter en republikansk præsidentkandidat. Medierne beskriver Faye som en radikal hippie med en broget fortid i Chicagos protestbevægelse i 1968, men så vidt Samuel ved, var hans mor en helt almindelig pige fra Iowa, der giftede sig med sin ungdomskæreste. Hvem er hun egentlig – og hvorfor forsvandt hun ud af hans liv?

Da Samuel begynder at grave i sin families historie for at skrive en sensationel bestseller om sin mor, Hippie Terroristen, finder han hemmeligheder, der tvinger ham til at se både Faye og sig selv i et nyt lys.

Udkommer 28. februar 2017.


Paul Auster: 4 3 2 1

screen-shot-2017-01-05-at-16-24-43

2017 er Paul Auster-år. I februar fylder han 70 år, og til august gæster han Louisiana Literature. Men ikke mindst, 1. april udkommer hans første roman i syv år, 4 3 2 1.

Den 3. marts 1947 bliver Archibald Isaac Ferguson født på Beth Israel-hospitalet i Newark, New Jersey. Han er første og eneste barn af Rose og Stanley Ferguson, og fra det øjeblik han kommer til verden, tager familien Fergusons liv fire samtidige og uafhængige retninger. Hver af de fire versioner af Ferguson bliver tryllebundet af den skønne og mageløse Amy Schneiderman, og hver af de fire Ferguson’er får deres helt egen enestående relation til hende.

Auster-fans kan godt glæde sig: 4 3 2 1 er intet mindre end et mesterværk.

Udkommer 9. maj 2017.


Sødbitter af Stephanie Danler

sweetbitter

Stephanie Danlers debutroman er ikke som alle andre – dens handling udspiller sig nemlig i New York Citys restaurationsbranche. Det er fortællingen om en ung kvindes dannelse gennem … mad!

Tess ankommer til storbyen med et brændende ønske om at blive til nogen og høre til et sted. Hun får et eftertragtet job som tjener på en eksklusiv restaurant på Union Square og opdager, at hun træder ind i en verden med et stærkt opdelt hierarki. Læseren trækkes med ind i den fascinerende restaurationsbranche og dennes mørke bagside og får indblik i det vilde liv, der starter efter lukketid.

Udkommer 1. juni 2017.


Amerikanske romaner Amerikanske romaner