CarlsenPuls Young Adult-romaner

‘Alt dette er sandt’ er bogen til dig, der ikke kan få nok af Riverdale – læs et uddrag her

Lygia Day Peñaflor, YA, young adult, alt dette er sandt

Er du vild med Riverdale og En af os lyver? Og er du en vaskeægte bogelsker? Så er Alt dette er sandt en bog, der bør befinde sig øverst i din læsestak. Drømmen går i opfyldelse for fire venner, da de møder deres yndlingsforfatter, men drømmen bliver hurtigt til et mareridt, da deres dybeste hemmeligheder bliver udgivet i hendes næste roman. Læs det første kapitel af Alt dette er sandt her. 

 

UREDIGEREDE VIDEOOPTAGELSER
NAKED TRUTH TV

Nelson Anthony interviewer Miri Tan og Penny Panzarella
3. -17. maj 2018
© Push Channel 21, Bellmore, NY, 2018
► 0:00:08 / 3:04:23

MIRI

 

Fortæl mig om Fatima Ro. Der er mange, der gerne vil vide mere om
hende for tiden.

Okay. Men jeg vil bare lige sige helt klart, for det er sikkert det eneste, vi stadig kan blive enige om – mig, Soleil og Penny: Vi var overfladiske, inden vi mødte Fatima Ro. Vi tænkte kun på, at der skulle være gang i den. Du ved, hvad jeg mener: fester, mode, hele livsstilen. Det var os, der holdt festerne.

Festerne?

Hjemme hos Penny. Det føles, som om det er hundrede år siden. Åh. [ryster på hovedet] Alle de mennesker, den dunkende musik … at håndtere alle de penge.

Hvad for nogle penge?

Det kostede penge at komme ind, så vi kunne finansiere kommende
fester.

Sikke driftigt.

Ja, sådan er vi. [sukker] Vi mødtes til orienteringsdagen i syvende klasse, da vi blev sat sammen til skolens skattejagt. Vinderne blev tutorer året efter. Vi vandt, fordi vi delte os op, og så fandt vi det sidste spor sammen – det var skolens våbenskjold, som lå oppe på taget.

I er et godt team.

Ja, det var vi. …inden det her skete. Nå, men vores fester var episke. Den sidste, vi holdt, var Casino Night. Vi havde spilleborde og jetoner lavet af chokolade. Der går lang tid, før der er nogen, der topper den.

Det er ret imponerende.

[griner] Åh, hold op. Vi troede, det at tage selfier foran et roulettebord var livets grundsubstans. Men sandheden var, at vi var ved at dø af kedsomhed. For det helt basalt menneskelige behov for intimitet tilfredsstilles ikke af en sushibuffet eller en celebrity-dj. Det viste Fatima os. Hun ændrede alt. Bare det udtryk, ‘livets grundsubstans’, det er noget, jeg har fået fra hende. Jeg ville ikke have sagt sådan lige nu, hvis ikke det var for hende.

Så ville jeg sikkert have sagt noget med, at ‘vi troede, at det at tage selfier var rent Vogue’. Men nu siger jeg ‘livets grundsubstans’, for Fatima gav os nærmest et helt nyt sprog, en ny måde at tænke på. At leve på. Da hun lukkede os ind, gik det pludselig op for mig … det gik op for os alle sammen, tror jeg … at vi hungrede efter at blive en del af noget meningsfyldt. Og det at blive venner med Fatima Ro – jeg mener, virkelig at være en del af hendes inderkreds – var netop det.

Var du stor fan af hendes roman, Understrøm?

Helt klart. Det var sådan, det hele begyndte. Totalt. Vi var alle sammen fans. Eller, os piger, i hvert fald. Jonah var mest sådan med for hyggens skyld. Men han var alligevel også ret fascineret af hende. Jeg læste Understrøm, da den lige var udkommet. Da jeg fandt ud af, hvor ung Fatima var – knap nok færdig med college – gav det mening, at jeg følte mig så ramt af hendes bog. Hun forstod mig. Jeg elsker Understrøm, som om den er et menneske, og det er lidenskab i sin reneste form. Det er det, der adskiller almindelig interesse fra lidenskab. Det er også Fatimas skyld, at jeg forstår det.

For man kan være forelsket i ting på samme måde, som man kan være forelsket i et menneske. En ting kan trigge den samme kemiske reaktion, som et menneske kan: oxytocin og ADH. Det har Fatima lært mig. Hendes bog beviste det. Men jeg krummer tæer over den måde, medierne sammenligner den med andre romaner på. For man er nødt til at forstå, at Understrøm aldrig var et Harry Potter-fænomen.

Jeg mener, ingen går rundt i halloween-kostumer, der skal ligne nogen fra Understrøm. Der er ikke noget Understrøm Tivoliland. Men det er det, der er så ægte ved det. Hvis du elsker Understrøm, er det, fordi du forstår den. Ikke, fordi der er en Tom Hanksfilm og et Happy Meal, der passer til. Den her bog har en meget mere underspillet og eftertænksom fanskare. Og det føles mere virkeligt at være en del af noget intimt på den måde.

Tænk over det: Hvis du kender og elsker Understrøm, og du møder en anden, der virkelig kender og elsker Understrøm, så er vedkommende straks din type. [knipser med fingrene] Man har overhovedet ikke den samme form for forbindelse med en Hunger Games-fan, for den fandom er bare for stor; den er for kommerciel. Altså … selvfølgelig kan du lide Hunger Games. Alle kan lide den, så det er ikke nogen big deal, vel?

Men Fatimas læserskare er bare meget mere eksklusiv. Hendes roman kræver en … en mere kritiseret, øh, jeg mener kritisk læser. Så det at være fan af Understrøm er dybere … der er en forståelse mellem de mennesker, der elsker den. Vi deler en forståelse af dybderne af budskabet og af sproget. Der er sådan en vild connection mellem Understrøm-fans. Det er ét bankende hjerte, der møder et andet bankende hjerte. [griner]

Åh nej, nu lyder jeg som hende igen. Jeg ved det godt. Men det er jeg taknemmelig for, for hendes ord – for den connection og de bankende hjerter. [griner] Ved du, hvorfor jeg gik med til at tale med dig, Nelson?

Fordi du var imponeret over, at Naked Truth ligger som nummer syvogfyrre på listen over seertal?

Næppe. Det er, fordi du er den eneste journalist, der faktisk har læst både Understrøm og Brady Stevensons syndsforladelse. Jeg spurgte alle journalister, der kontaktede mig.

Gjorde du virkelig?

Jeg er ligeglad med seertal og Emmys, og hvor berømt en journalist er.

Tak.

Jeg ville tale med nogen, der ikke var ude på at forfølge Fatima på grund af hendes kunst, og som kunne forstå, hvor utrolig heldige vi var at få kontakt til hende. Og det forstår du godt, ikke?

Jo. Det gør jeg. Det er derfor, jeg vil have dig til at fortælle den del af historien, som ingen andre fortæller. Om den sande Fatima Ro. Ingen kendte hende som du. Her kan du tale frit, Mira.

[smiler] Det sætter jeg virkelig stor pris på, Nelson. Jeg vidste, at jeg havde valgt den rette. Åh, undskyld. Jeg er så uhøflig. Jeg skulle have tilbudt dig noget at drikke. Er der noget, du kunne tænke dig?

Nej tak.

Vand? Iste? Vi har en sodastream-maskine.

Ellers tak.

Okay.

Skal vi tale lidt om, hvordan du mødte Fatima?

Ja. Okay, vi havde en plan, da vi mødte hende. Det vil Soleil ikke indrømme nu, men vi tog hen til Fatimas oplæsning på Book Revue med en – og jeg overdriver ikke – velforberedt plan om at komme tæt på hende. Det var vores mål, at hun skulle lægge mærke til os. Det er derfor, jeg ikke kan og ikke vil forstå deres forargelse over den nye bog.

Seriøst, Soleil og Penny er så utaknemmelige, når man tænker på, at det, vi ønskede fra begyndelsen, var at blive forbundet med hende. Det er faktisk ret sørgeligt, hvor bitre Soleil og Penny er blevet. Jeg burde helt ærligt have ondt af dem. Jeg har ondt af mennesker, der ikke ved, hvad loyalitet er.

Men de har da grund til at være vrede, ikke? Fatimas nye bog handler om jer piger og om Jonah, uden hun har fortalt jer om det. Og det er ikke en flatterende bog. Er du slet ikke vred på Fatima?

Vi ville være venner med Fatima, fordi hun er forfatter. Man kan ikke give en løve et kram og blive overrasket, når den bider.

Men Jonah blev slået bevidstløs på parkeringspladsen ved Graham School på grund af det, Fatima skrev.

Det var ikke hendes skyld.

Politiet fandt et eksemplar af bogen ved gerningsstedet. Dem, der bankede Jonah efterlod den på hans bryst, mens han lå på dødens rand.

Dateline og medierne elsker bare at fremhæve den del, ikke? Det er kvalmende, hvordan smukke kvinder skildres i medierne. Enten er de ofre, eller også er de skurke, for det giver de mest sexede overskrifter. [sukker] Det er nemt at vinde på seertal, hvis man forbinder en forbrydelse med en ung og lækker forfatter, ikke? Tænk lige over det. Hvad er det, de smækker på skærmen, hver gang de omtaler den historie? Fatimas ansigt.

Det har du ret i.

Halvdelen af gangene viser de ikke engang Jonahs ansigt. “Smuk forfatter, der lokkede teenagere til at afsløre deres dybeste hemmeligheder, er nu ansvarlig for drengs koma. Få hele historien klokken elleve.” Det er billig lokkemad. Det er ikke sandheden.

Men hvad er sandheden så?

At der ikke er nogen, der har skylden. Du har læst bogen. Kunst gør ikke nogen fortræd. Kunst redder liv. [ryster på hovedet] Vi talte med Fatima i timevis om kunstnerisk frihed og retten til at udtrykke sig kreativt. Soleil har dokumenteret hvert et ord fra Fatimas mund på sin telefon og computer, så jeg troede, hun havde respekt for det.

Man kunne slet ikke få Soleil til at holde op med at dokumentere alt. Hun var fuldstændig besat. Hendes noter var fulde af “Fatima siger dit, Fatima siger dat.” Spørg hende.

Jeg interviewer ikke Soleil. Hun sagde nej tak. På grund af de dårlige seertal. Penny sagde kun ja, fordi jeg fortalte, at du var med.

Hmm. [pause] Så skulle du prøve at se, om du ikke kan få adgang til Soleils noter. Det ville kaste lys over, hvor desperat hun var for at få Fatimas opmærksomhed. Seriøst, få fat i hendes
noter og hendes mails til Fatima.

Jeg bød på dem, men hun havde allerede solgt dem til New York City Magazine.

Du tager pis på mig. [tager fat i sin telefon]

Nej, det gør jeg ikke. De viser dem i en række netartikler, der begynder i dag, faktisk. Folk har været vilde med historier om high school-vold i nogle år nu. Fatima har højnet interessen, uanset om hun var involveret i det eller ej.

[tjekker sin telefon] Hov. Der er de, ved siden af en artikel om Jonah og Fatima Ro. Se, der er et billede af Fatima. Der fik du lige dit navn i avisen, Soleil! [griner] Sikke en hykler!

Hvad mener du?

Soleil hader Fatima, fordi hun har skrevet om hende. Men så får hun selv udgivet nogle tekster om Fatima? Det kan hun ikke retfærdiggøre.

Jeg forstår.

Fuck hende, ikke? Hvis Soleil fortæller sin side af historien nu, så gør jeg det samme.

Det skal du da også. Du må ikke lade hende bestemme, hvad folk skal tænke. Hun skal ikke få det sidste ord.

Fandeme nej.

Men så tal med mig. Fortæl mig noget mere. Hvad skete der ved den bogsignering?

[rømmer sig] Den aften stillede vi os med vilje bagest i køen, da hun skulle signere bøger. Vi havde talt om, at vi kunne snakke med Fatima i længere tid, hvis vi var de sidste. Måske kunne vi endda få mulighed for at følges ud med hende. Vi ville gerne have billeder og spørge hende, om hun ville følge os på Instagram.

Det med at stille sig bagest var Soleils idé. Hun var forfatteren, som du nok ved. Som alle i hele verden ved nu. Det var hende, der ville møve sig ind i Fatimas liv. Nej. Det er ikke engang præcist nok. Soleil ville ikke bare møve sig ind i Fatimas liv. Hun ville være Fatima. Som jeg sagde, så vil folk altid forrest i køen. Men hvert mål kræver sin egen strategi. For at være ærlig var jeg vildt bange for at møde hende. Jeg havde overdrevet øjeblikket i mine tanker.

Det føltes som sådan en oncein-a-lifetime-ting. Jeg ville ikke gøre mig selv til grin. Har du nogensinde mødt en berømt person, du er vild med? Er det ikke bare surrealistisk? Pludselig, efter at man har drømt om det i hundrede år, står den person foran én? Jeg mener, i kød og blod, trækker vejret, bevæger sig og taler, og man kan række ud efter dem og røre ved dem, hvis man vil?

Jeg har engang mødt Quentin Tarantino.

Så forstår du det.

Ja, jeg forstår.

Nå, men Fatima var selvsikker og uimodståelig. Hun er charmerende, det er bare sådan, det er. Men når man møder hende, handler det mere om hendes nærvær end om hendes udseende; hun er så cool og behersket, at man ikke kan lade være med bare at … stirre på hende. Og det var så vildt at se på hende og vide, at Understrøm var kommet ud af hendes hjerne. Jeg ved ikke engang, hvordan jeg kan beskrive det.

Jeg blev ved med at tænke på, at hun havde formet den roman, som jeg elsker. Hun havde skabt den og skabt den og skabt den ud fra sit eget hoved. Og hun var så lille. Jeg ved ikke hvorfor, men det overraskede mig. Jeg blev bare ved at se måbende på hende: Hvordan kunne alle de ord og tanker komme fra hende? Lyder jeg helt gak? [latter]

Slet ikke. Jeg kunne ikke komme mig over, at Tarantino var så høj.

Virkelig?

En meter og firs, hvis ikke mere.

Det er det. Det er så overvældende, når man er sammen med mennesker i det samme rum.

Tarantino mødte jeg ude på gaden. Jeg gik forbi ham på vej ned i en undergrundsstation.

Okay. Nå, men med Fatima var jeg så nervøs. Jeg blev ved at gå ud på toilettet. Vi ventede i køen i en time. Men da det blev vores tur, tog Soleil, som ellers havde planlagt det hele, fat i min arm og sagde, at jeg skulle gå op først. Så det gjorde jeg. Nogen var jo nødt til at tage hånd om situationen.

Jeg havde min Understrøm-bog i favnen, jeg klamrede mig til den, som om den var en sutteklud. [griner] [pause] Undskyld. [pudser næse] Allergi. [rømmer sig] Jeg havde bogen hvilende mod mit bryst, sådan her, og så talte jeg bare med hende.

Hvad talte I om?

Det er sjovt, for jeg kan næsten ikke huske, hvad jeg sagde. Men jeg erindrer, hvert et ord hun sagde til mig. Jeg må have præsenteret mig, og jeg har sikkert reciteret min yndlingssætning fra Understrøm og fortalt hende, hvordan den ramte mig. Det har jeg helt sikkert gjort, for jeg havde øvet mig inden, så jeg kunne den udenad.

Det er jeg ikke flov over at indrømme. Vi havde begge forberedt os på, hvad vi ville sige. Vi havde talt om det i bilen. Hvis de siger noget andet, lyver de. Fatima så direkte på mig og sagde: “Jeg er glad for at møde dig. Du har sådan en helt særlig energi, Miri.” Det var det, hun sagde til mig. Jeg havde en helt særlig energi. Tænk, hvis Tarantino havde fortalt dig, at du havde en særlig energi?

Hvad talte I om?

Det er sjovt, for jeg kan næsten ikke huske, hvad jeg sagde. Men jeg erindrer, hvert et ord hun sagde til mig. Jeg må have præsenteret mig, og jeg har sikkert reciteret min yndlingssætning fra Understrøm og fortalt hende, hvordan den ramte mig. Det har jeg helt sikkert gjort, for jeg havde øvet mig inden, så jeg kunne den udenad.

Det er jeg ikke flov over at indrømme. Vi havde begge forberedt os på, hvad vi ville sige. Vi havde talt om det i bilen. Hvis de siger noget andet, lyver de. Fatima så direkte på mig og sagde: “Jeg er glad for at møde dig. Du har sådan en helt særlig energi, Miri.” Det var det, hun sagde til mig. Jeg havde en helt særlig energi. Tænk, hvis Tarantino havde fortalt dig, at du havde en særlig energi?

Kan du huske samtalen mellem Fatima og dine venner?

[griner] Jonah var så sjov, for han havde ikke engang læst Understrøm, men man var nødt til at have bogen med for at stå i køen, så han købte en. Han havde intet at sige til Fatima, så han ævlede løs om et eller andet åndssvagt med, at romanforfattere var de mest værdifulde kunstnere i dag. Han snakkede og snakkede om teknologi – iPads i forhold til fjernsyn i forhold til bøger … Jeg aner ikke, hvad det handlede om. [griner] [sukker] [tavshed]

Er der noget, du gerne vil tilføje?

[ser på sin telefon]

Miri?

Undskyld. Jeg er bare bekymret for Jonah.

Er der nyt?

Nej. [lægger telefonen fra sig] Tror du, de fanger de fyre, der overfaldt ham? De er sikkert alle sammen fra hans gamle skole. Det er ikke noget stort mysterium.

De arbejder på det.

Det burde de også. Og så kan alle omsider lægge skylden der, hvor den hører til. I stedet for hos Fatima Ro.

Det ville være en god idé. Så efter at Fatima skrev i jeres bøger …

Ja. [drikker af en vandflaske] Det var sent. Vi var de sidste, der var i boghandlen. Personalet satte stole op, og lyset var slukket bagest. Kasseapparatet var allerede lukket ned. Fatima samlede sine ting, og i næste øjeblik fulgte vi hende faktisk ud, ligesom vi havde fantaseret om. Det var fantastisk. Jeg ville have sagt, det var skæbnen. Men Fatima tror ikke på skæbnen, og det gør jeg heller ikke, nu. Vi finder selv hver især vores vej i livet.

Gælder det også for Jonah? Tror du, han er i koma, fordi han fandt sin egen vej?

Ja, måske. Du synes sikkert, det gør mig til en frygtelig person.

Slet ikke.

Jeg er bare ærlig.

Det sætter jeg pris på.

Nå, men Fatima spurgte os, hvilken skole vi gik på. Da vi sagde Graham School på Nordkysten, var hun ellevild, fordi hun selv lige var flyttet til det område – Old Westbury! Er du herfra?

Ja.

Så du ved, at det bare ligger to togstop fra Graham. Det er to minutter fra mig, fem minutter fra Penny og Soleil. Hvorfor vidste vi ikke, at hun var flyttet hertil? Vi var jo naboer. [ryster på hovedet] Vi troede, det var løgn. Vi snakkede om vores skole og om butikkerne i Americana-indkøbscenteret. Og så skete der det – og det er ikke løgn – at Fatima siger [rømmer sig]: “Hvis ikke I skal noget torsdag aften, så kom ned på Withches Brew Café. Jeg skal læse op klokken otte.”

Fantastisk.

Vi var fuldstændig vilde. Jeg kunne falde død om lige der på fortovet. Med min Understrøm i favnen.

 

Alt dette er sandt

Alt dette er sandt, Lygia Day Penaflor, YA, riverdale, karen m. mcmanus, en af os lyverDa Miri Tan og hendes tre venner får chancen for at møde forfatteren til deres yndlingsroman, lægger de en plan for at komme helt tæt på deres store idol, men i deres møde med forfatteren sker der noget, der vender op og ned på alt.

De havde aldrig forestillet sig, at deres dybeste hemmeligheder skulle ende i hendes næste bog. Ingen af dem kan helt begribe, hvad der er sket, men en ting er sikkert: Forfatterens næste bog får altødelæggende konsekvenser for fire venner.

Alt dette er sandt forventes at udkomme d. 27/9.

→ Tilføj Alt dette er sandt til din Goodreads