Carlsen Romaner Ungdomsbøger

Advarsel: Nørderi i høje doser. KUN for inkarnerede fans af Ravnenes hvisken

ravnenes hvisken, Malene Sølvsten, fantasy, fantasy-bøger

Af forfatter Malene Sølvsten

Videnskab er fedt. Forskning er cool. Historie er … sexet. Eller, er det bare mig? Det er nok bare mig. Men faktisk er meget af plottet i Ravnenes hvisken-bøgerne bygget op omkring facts. Det har fra start været meget vigtigt, at bøgerne ikke blev en måde at stoppe viden ned i halsen på jer stakkels læsere. Nej, bøgerne skal være drevet af action, humor og kærlighed, og de hard core fakta, skal være en del af plottet eller bidrage til opbygningen af universet.

Meget af det, opdager man nok ikke som læser, andet er slet ikke nået i trykken, men jeg ved alle de her ting. Her kan I få et indblik i lidt af min geekieness.  

Navne: Varnar, Hakim og Benedict

Du skal ikke blive nervøs, hvis vi er venner eller bekendte, og en virkelig usympatisk karakter bærer dit navn. Mange navne i Ravnenes hvisken er grebet ud af luften, men nogle af navnene har en dyb betydning.

Fx havde jeg rigtigt svært ved at finde et navn til Varnar. Jeg kendte hans personlighed, udseende og historie, jeg vidste, hvor han kom fra og sågar, hvordan han kyssede, men jeg kunne simpelthen ikke komme på et navn. Så fattede jeg Google Translate og tæskede den islandske funktion igennem. Bingo! Det islandske ord for beskytter er Varnar. Perfekt. Han er jo Annes beskytter. Sådan fik han sit navn.

I et stykke tid havde jeg lidt svært ved at få has på Hakim. Han var en dansk betjent med en hård opvækst, hvis motivation for at gå ind i sagen var, at hans lillesøster var vild, utilpasset og … selvfølgelig rødhåret. Han hed Martin, og han var på ingen måde Annes loveinterest. Så sad jeg og bladrede i en dansk-arabisk ordbog (det er sådan noget, jeg laver for kicks i min fritid). Jeg faldt over ordet Al hakim. Det betyder den vise på arabisk, og det findes også som navnet Hakim (fandt jeg hurtigt ud af – Google er en fantastisk ting). Navnet dækker over en klog og retfærdig person, som altid stræber efter at kende sandheden. Og på to sekunder faldt det hele på plads, og Hakim blev til den, han er.

Lunas far Benedicts fulde navn er Benedict Kehinde Sekibo (hans mellemnavn er aldrig blevet trykt). Kehinde er et afrikansk navn fra sproget yoruba, og det betyder den yngste af tvillinger. I en bisætning i både Bog 1 og Bog 2 nævnes Augustin Odion. På yoruba betyder Odion den ældste af tvillinger. Augustin & Benedict … A & B … hint, hint. Mere om det i bog 3.

Steder i Hrafnheim

Parallelverdenen Hrafnheim er et tankeeksperiment. Hvis nu de vikinger, der nægtede at blive kristne for 1000 år siden, havde fået lov at komme ind i en anden verden, hvilket samfund var der så kommet ud af det? De ville have levet videre med deres etik, religion, kunst og videnskab. Desuden var vikingesamfundet enormt globalt (dem, der tror, at vikingerne var et genetisk rent folk med hermetisk lukkede grænser, skulle læse nogle historiebøger).

I Hrafnheim er der efterkommere fra både de arabiske lande, de britiske øer, Sverige, Norge, Island og Rusland. I Bog 2 kommer Anne gennem en del lande, og hvert land er en slags reminiscens fra landene i vores verden. Hibernia er det gamle romerske navn for Irland 320 f.kr. så det navn kan de sagtens have snuppet, selvom det er romersk. Dyflin er Dublins gamle navn. Sveariget er det gamle Sverige, Særkland er vikingernes navn for de arabiske områder (saracenernes land), og Miklagård er de svenske vikingers navn for Istanbul.

“Jeg har sågar skælnet mellem stensætningerne for crying out loud! I Hibernia er de runde, for det er de på de britiske øer, hvorimod de er ovale (skibssætninger) i de svenske område (jf. stensætningerne på Gotland). Ja, jeg har haft en fest!”

Ansuz, Fehu og Mannaz

Ravnenes hvisken-trilogien har de opfindsomme navne: Bog 1, 2 og 3, men oprindeligt sendte jeg faktisk manuskriptet til Ravnenes hvisken 1 til Carlsen under navnet Ansuz – en oldnordisk rune, som betyder gud. Min tanke var, at de efterfølgende bøger skulle hedde Fehu – ejendom/slave – og Mannaz – menneske. Det giver fuldstændig plotmæssig mening, for bøgerne handler netop om at have forskellige positioner. Hvad sker der, når andre ser enten op til eller ned på dig? Essentielt er vi alle bare mennesker, men vi opfører os og behandles meget forskelligt.

Hovedpersonen Anne starter som et nummer i systemet og får gradvis mere og mere magt, så hun er symbolet på min pointe.

Men, men, men … som mit søde forlag påpegede, så kan ingen (eller ikke ret mange) forstå oldnordisk, så titlen ville ikke give megen mening for de potentielle læsere. Carlsen gik så langt som til at lave en forside med Ansuz-runen prentet i sten med blod dryppet udover (min ide). Det lignede en dårlig Nazi-krimi fra 80érne.

Nogle gange skal man se noget for at forstå, at det ikke er så skarpt. Vi præsenterede titlen for alt fra bibliotekarer til marketingsfolk. Alle troede, at det var et tyrkisk ord. Det lyder også lidt tyrkisk, men det er altså norrønt.

Elias – videnskabsmand på 400 år

Åh – Elias. Han er virkelig en mundfuld at skrive. Han er en småskør, sexafhængig, 400årig videnskabsmand, der har brugt fire århundreder på dels af eksperimentere med narko og finde videnskabelige forklaringer på verden omkring ham – en verden, der er beboet af guder, hekse, clairvoyante og jætter (deraf nok hans behov for at tage stoffer). Elias er sprunget ud af min store kærlighed (obsession) til naturvidenskab og videnskabshistorie.

Et berømt citat fra Isaac Newton er; Hvis jeg har kunnet se længere end andre, er det kun fordi, jeg har stået på skuldrene af giganter. Underforstået, han har bygget sin viden på andre videnskabsmænds lige fra det antikke Grækenland til renæssancen (fx Platon, Galileo og Tycho Brahe). Jeg tænkte, hvad nu, hvis én videnskabsmand står på skuldrene af sig selv? Hvad nu, hvis den samme person skal rumme alle de opdagelser? Bliver man skør? Nihilist? Sentimental? Afstumpet? (Elias er det hele).

Elias forsker blandt meget andet i, hvorfor man bliver gammel af at være sammen med guder, og hvad en gud i det hele taget er. Han er kommet frem til, at en guds massefylde er anderledes, selvom deres rumfang er den samme som almindelige mennesker.

“Hvis man ved lidt om relativitetsteori (okay, jeg kan godt selv høre det, jeg er sååååå meget en geek) … anyway … i nærheden af objekter med høj densitet, går tiden langsommere. Derfor forbliver man ung, hvis man holder sig i nærheden af guderne (Det har Elias fanget, og det er derfor, han er over 400 år gammel men ung og sprød som en 23årig).”

Men hvordan bliver man til en gud i første omgang? Alle besidder vis viva, hvilket er et gammelt ord for potentiel, kinetisk energi.

Når du tilbeder nogen, så overfører du en lille portion latent energi til dem. Når tilstrækkelig mange tilbeder, bliver det tilbedte menneske guddommeligt, for energien akkumuleres og omdannes til den føromtalte høje massefylde – deraf guders mani med at få ofre og blive bedt til. Dog er guddommeligheden flygtig, så guderne skal konstant tankes op og er dermed afhængige af de dødelige. I en version af Bog 2 præsenterede Elias en formel for denne teori for Anne, som selvfølgelig ikke fattede en dyt. Elias er helt alene med sine antagelser, hvilket gør ham endnu mere skør. Alt det her blev slettet, allerede inden, det nåede min redaktør, for selv jeg kan se, hvor ufatteligt weird det er.

Men det giver mig en sikkerhed at have alle disse facts bag bøgerne. Det giver struktur, for jeg holder mig til fakta, og intet er bare magisk, guddommeligt eller clairvoyantisk bare fordi – trylle, trylle. Jeg kan altid slå det efter, hvis jeg er i tvivl, og plottet udvander dermed ikke, for der er (min skøre, warped) logik bag ethvert punkt i bøgerne.

Ravnenes hvisken 2

Tre vil dø. To vil hun svigte. En må hun slå ihjel. 
Hvor langt vil hun gå for at standse Ragnarok?

En gammel ven opsøger Anne, dødeligt såret, og når kun lige at fortælle, at hendes søster er taget til fange. For at befri sin søster må Anne nu selv risikere livet og krydse over til en fremmed verden, som hun aldrig har set. Ukendte farer lurer, og imens bliver hun igen og igen plaget af synet af sit eget mord. Men hvorfor bliver hun ved med at se det? De fik jo afværget det i tide. Eller gjorde de?

Ravnenes hvisken 2 er andet bind i den anmelderroste bestsellertrilogi af Malene Sølvsten!

>> Du kan finde Ravnenes hvisken – Bog 2 her eller hos din boghandler fra d. 21. juni.

>> Læs hvordan det hele starter i den gratis læseprøve her

Ravnenes hvisken, Malene Sølvsten, fantasy, fantasy-bøger, ravnenes hvisken 2