Børnebøger Carlsen

Abracadabra! Bliv en fantastisk cirkusartist med Cirkus Mille

Findes der noget bedre end at gå i cirkus? Ikke hvis du spørger Mille Gori. Duften af savsmuld og candyfloss, de farvede lys og cirkusdirektøren med den høje hat og det snoede overskæg er noget af det bedste, hun ved.

Da Mille var lille, drømte hun om at få sit helt eget cirkustelt i haven. Det skulle være grønt og lilla, og det skulle have et flag i toppen, hvor der stod Cirkus Mille med guldbogstaver. Og det fik hun. Og det kan du også få, for det koster slet ikke noget. Du skal bare lukke øjnene og bruge fantasien. Og når du slår dem op igen, vupti, så står det der. Men det kræver træning, hvis du vil være stærk mand, cirkusprinsesse, klovn eller noget andet i dit cirkus.

Vi har samlet fem af Milles bedste tips og tricks til, hvordan store og små selv kan cirkustræne derhjemme. Du kan finde flere gode tips og cirkushistorier i hendes nye bog Cirkus Mille. 

Fem tips til nye cirkusartister

1. Hvis du gerne vil se lige så stærk og farlig ud som Bo Bomstærk, så skal du stille dig foran spejlet i mindst 2 minutter og 37 sekunder og øve dig i at skifte mellem at se sur og glad ud. Sur, til når du skal se koncentreret ud og løfte tunge ting, og glad, så folk ikke bliver alt for bange for dig.

2. For at blive en lige så god tryllekunstner som Trylle-Torben, skal du finde på en hjemmelavet trylleformular. ”Sim sala bim” er allerede taget, så du må finde på en, der er helt din egen.

3. En ægte cirkusprinsesse er en mester i at gå på line. Det kan du også blive, hvis bare du øver dig. Læg en snor eller et sjippetov ud på gulvet og prøv at gå på det uden at miste balancen.

4. Alle klovne har røde næser. Hvis du ikke allerede har en, så kan du spørge din mor, om du må låne hendes læbestift og male din næse rød med den.

5. Enhver god akrobat ved, hvordan man står på hænder. At stå på hænder tager lang tid at lære og kræver masser af øvelse, men når du først kan, er det ingen sag. Få din far eller mor til at hjælpe dig i starten, f.eks. med at holde dine ben, og husk altid at øve dig på et blødt underlag, så du ikke slår dig.

screen-shot-2016-10-23-at-10-33-19

Så er det bare med at komme i gang! Og husk, du bestemmer helt selv, hvilke artister der skal være i dit cirkus, og hvad de skal optræde med – kun din fantasi sætter grænser.

Du kan læse mere om Cirkus Mille her

screen-shot-2016-10-23-at-10-04-39

Mille Gori er kendt fra DR Ramasjang, hvor hun bl.a. optræder i sit eget program Motor Mille. Derudover har hun medvirket i bl.a. Børnebanden, Monster Buster og Cirkus Summarum. Cirkus Mille er hendes debut som børnebogsforfatter.

Mille Gori, Mille Gori, Cirkus Mille Mille Gori Mille Gori, Mille